Støtte til plejeaktiviteter

Runddysse ved Fenderup.
Hvis du planlægger en plejeindsats overfor dit fortidsminde, er der forskellige muligheder for at søge tilskud.

Fortidsminder er karakteristiske for landskabet og for mange egne og jordejere er netop deres fortidsminde egnens særlige pryd og kendetegn. Derfor er mange interesseret i at gøre netop deres fortidsminde mere synligt eller fortælle historien om fortidsmindet med et skilt eller en folder.

Uanset hvad du planlægger, så er det en god ide at sætte sig ind i ”god skik” for at passe på vores fælles arv. Kulturarvsstyrelsen anbefaler derfor, at du forud for ethvert anlægs- eller byggearbejde henvender dig til dit lokale arkæologiske museum for at få en vurdering af, om de aktiviteter, du planlægger, er uden risiko for fortidsmindet.

Bemærk at fx terrænændringer, træplantning, byggeri eller opstilling af skure etc. indenfor 100 fra fortidsmindet, og som ikke er fx sædvanlig landbrugs- eller skovbrugsdrift (juletræer er landbrugsdrift, men kræver dispensation), kræver tilladelse fra kommunen. Aktiviteter på selve fortidsmindet giver Kulturarvsstyrelsen kun tilladelse til, hvis fortidsmindet ikke lider last.

Af oversigten kan du se de støtteordninger, som måske kan bidrage med et tilskud til nogle af de aktiviteter, som er relevant for dig. Det gælder for alle ordninger, at kun efter en formel ansøgning kan det afgøres, om ens aktiviteter kan få støtte.

Støtteordning til friluftsfaciliteter ved fortidsminder og i fredede områder

Den 5. juli 2010 trådte en ny støtteordning til friluftsfaciliteter i kraft.

Ordningen er et led i aftalen om Grøn Vækst mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Der er afsat fire mio. kroner årligt i perioden 2010-2015 til formidling af fortidsminder og fredede områder. Skov- og Naturstyrelsen administrerer ordningen i samarbejde med FødevareErhverv.

Formålet med ordningen er at give offentligheden adgang til flere og bedre naturoplevelser.

Ansøgere kan bl.a. være lodsejere, foreninger eller kommuner. Der kan eksempelvis gives tilskud til standere med information om fredede naturområder, bedre adgangsforhold til naturområder med fortidsminder, borde, bænke og fugletårne.

Der er tale om en ordning under landdistriktsprogrammet. Ordningen giver derfor udelukkende tilskud til ikke-produktive investeringer på landbrugs-/naturarealer, der ikke er omfattet af skov eller arealer i skov. Friluftsfaciliteterne skal således placeres udenfor skov.

Ansøgninger indsendes til Skov- og Naturstyrelsen, der varetager sagsbehandlingen. Den første frist for indlevering af ansøgninger er den 1. november 2010.

Se ansøgningsskema,  vejledning og udkast til bekendtgørelsen på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside.

Andre ordninger

Ordning

 

Går til

 

Hvem kan modtage midler, og hvordan kan fortidsminder komme på tale?

 

Administreres af

 

Kommunal naturforvaltning

Naturpleje, naturgenopretning og friluftsliv, men også til fortidsminder, fx skoleklasser eller amatørarkæologer, som vil lave en mangeårig indsats for at pleje et fortidsminde.

Kommuner og private

Den lokale kommune

Grønne partnerskaber

Større og mindre borgernære projekter om forbedringer af natur og friluftsliv samt naturformidling fx foreninger og lodsejerlav, som vil pleje og formidle egnens fortidsminder. Samarbejde mellem KL, DN, Friluftstrådet og Skov- og Naturstyrelsen. Ingen ansøgningsfrister, men kan søges hele året. 

Staten, kommunerne, private og organisationer

Skov- og Naturstyrelsen

Nye arbejds-pladser og attraktive levevilkår

De to ordninger spænder bredt fra fritids- og kultur tilbud, tilskud til mikrovirksomheder, trampesti, turisme, fornyelse af landsbyer med meget mere. 

Offentlige myndigheder, foreninger, enkeltpersoner, virksomheder, organisationer og almennyttige sammenslutninger

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Børn og ungdoms-aktiviteter i landdistrikterne

Ordningen er en del af landdistrikts-programmet 2007-2013 og retter sig mod børne- og ungdomsaktiviteter i landdistrikterne. Ordningen skal fremme aktiviteter, der øger kompetencerne hos børn og unge i landdistrikterne. Desuden skal ordningen nå bredt ud til børn og unge i forskellige aldersgrupper og med forskellig baggrund.

Organisationer, foreninger og almennyttige sammenslutninger og til projekter, der retter sig mod børn og unge bosat i landdistrikterne

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Natur- og miljøprojekter

Tilskud til planlægning af natur- og miljøprojekter samt ikke-produktive investeringer forbundet med gennemførelse af fx græsningsselskaber, hegn, rydning, naturadgang og jordfordeling

Privat og offentlige

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

EU-INTERREG4A

Tilskud til samarbejdsprojekter med partnere i Tyskland bl.a. med henblik på naturgenopretning, friluftsliv samt miljøbeskyttelse. Egnet til større projekter

Offentlige og offentlig-lignende aktører i Region Syddanmark og Region Sjælland.

Region Syddanmark


Region Sjælland

EU-LIFE

Innovative og europæisk betydende naturprojekter primært inden for NATURA 2000. Mulighed for støtte til projekter vedr. 2010 målsætningen. Egnet til større projekter.

Stat, kommuner, private og organisationer.

Skov- og Naturstyrelsen

Sidst opdateret  2.01.2012
Kontaktperson Specialkonsulent, mag.art. Torben Dehn
Tlf:
33745218
Email:
todehn@remove-this.kulturarv.dk
Læs mere om pleje

I 2009 udgav Kulturarvstyrelsen en vejledning om pleje. Vejledningen giver et overblik over reglerne og udstikker retningslinjer for pleje af fortidsminder, men er ikke en håndbog i plejemetoder.

Hent vejledningen her (pdf)