Om fortidsminder og diger

Sporene i landskabet er mange. De fungerer som væsentlige landskabselementer og ledelinjer, der er karakteriserende for landskabet omkring os. Overalt i det åbne land ses sten- og jorddiger, der fortæller os om tidernes ejerforhold og administration af landskabet.

Fortidsminder, der er den samlede betegnelse for mange forskellige spor i landskabet, er levn fra en førliggende tid, hvor erindringen og minderne om det enkelte fortidsminde er blevet til en fortælling. Vi kender fortællingerne om bopladser og grave, om dysser og jættestuer, om voldsteder og ruiner, om milepæle, gamle vejspor og mindesmærker, men det findes ingen kollektiv erindring om ideen bag, anlæggelsen, brugen af disse fortidsminder. Vi kender dem alle, med det er gennem arkæologernes fortællinger om den svundne tid, at vi kender dem, til forsket fra eksempelvis erindringen om industrisamfundet.

Fortidsminder er mange ting fra den rene bagatel til det temmelig imponerende. Fortidsminder, der er synlige i landskabet, kalder vi for fredede fortidsminder, og er som oftest beskyttet af museumsloven. Fortidsminder der ligger gemt og glemt under jorden, kalder vi for skjulte fortidsminder, det er dem arkæologerne undersøger. Under vand, i søer, åer og på havbunden, ligger der også fortidsminder. Fortidsminder under vand er igen anderledes fra de synlige fredede fortidsminder og de skjulte fortidsminder.