Arkæologiske undersøgelser ind i loven
- Ti år efter at arkæologiske nødudgravninger var blevet omfattet af loven - §49 i naturfredningsloven - blev der i 1979 gjort status i denne publikation. Nogle af de vigtigste arkæologiske fund var aldrig blevet reddet uden §49.
I 1969 betød en ændring af loven, at hvis man ved at grave i jorden fandt et fortidsminde, skulle arbejdet standses og fortidsmindet undersøges arkæologisk indenfor et år. Det blev også indført, at en offentlig bygherre skulle betale udgifterne til undersøgelsen, mens staten skulle betale, når bygherren var privat.
Samtidigt blev det præciseret, hvilke fortidsminder der kunne fredes: Gravhøje, stengrave, voldsteder, forsvarsanlæg, ruiner, broanlæg, møllekanaler og –dæmninger, stenvolde og –rækker, kanaler, anlæg ved og i søer og åer, helligkilder, bautasten, helleristnings- og andre kultsten, runesten, kors, milepæle o.lign. På havet gjaldt det stengrave, sejlspærringer, havne- og broanlæg. Skibsvrag - forlist for mere end 100 år siden - var blevet fredet efter en anden lov i 1963.
Adamsen, C. & Jensen, V. 1995-2003: Danske præsters indberetninger til Oldsagskommissionen af 1807. Wormianum. Højbjerg.
Ebbesen, K. 1985: Fortidsminderegistrering i Danmark. Fredningsstyrelsen
Jakobsen, T. B. 2007: Birth of a World Museum. Acta Archaeologica Vol. 78:1. Acta Archaeologica Supplementa Vol. VIII. Oxford.
Nielsen, I. (ed.) 1987: Bevar din arv. Danmarks fortidsminder 1937-1987. GEC Gads Forlag og Skov- og Naturstyrelsen.
