Fra fredning til beskyttelse
I 1992 blev naturfredningsloven til naturbeskyttelsesloven, og beskyttelsen af sten- og jorddiger blev en del af loven. Desuden blev det på ny defineret, hvilke fortidsminder der kunne fredes. Nye typer kom til i et bilag til loven: Værfterne i den sønderjyske marsk, ødekirkegårde, bopladser, sten og træer hvortil der er knyttet overtro, krigergrave, mindesmærker, agerspor, fangstgruber, sten- og grenkast. Denne liste over fortidsminder, som er eller kan fredes, blev i 2004 overført fra naturbeskyttelsesloven til museumsloven, hvor den er en del af den nugældende lov. Det samme gjaldt fortidsminder på havbunden: Skibsvrag, skibsladninger og dele fra skibsvrag, som er gået tabt for mere end 100 år siden.
Ved den hidtil sidste ændring af museumsloven i 2002 blev reglerne om finansiering af de arkæologiske undersøgelser ændret. Ud fra ”forureneren betaler” princippet blev det pålagt bygherrer at betale de nødvendige arkæologiske undersøgelser ved anlægsarbejder – dog med visse undtagelser. Hensigten var også at anspore bygherrer til om muligt at ændre projekterne, så arkæologiske udgravninger kan undgås.
Adamsen, C. & Jensen, V. 1995-2003: Danske præsters indberetninger til Oldsagskommissionen af 1807. Wormianum. Højbjerg.
Ebbesen, K. 1985: Fortidsminderegistrering i Danmark. Fredningsstyrelsen
Jakobsen, T. B. 2007: Birth of a World Museum. Acta Archaeologica Vol. 78:1. Acta Archaeologica Supplementa Vol. VIII. Oxford.
Nielsen, I. (ed.) 1987: Bevar din arv. Danmarks fortidsminder 1937-1987. GEC Gads Forlag og Skov- og Naturstyrelsen.








