Fra fredning til beskyttelse

: Soldatergrave og mindesmærker fra krigene 1848-1864 var nogle af de nye fortidsmindetyper i 1992-loven. Dette er en såkaldt krigergrav ved Sottrup i Sønderjylland. Den faldne soldat er en prøjsisk kanoner.

I 1992 blev naturfredningsloven til naturbeskyttelsesloven, og beskyttelsen af sten- og jorddiger blev en del af loven. Desuden blev det på ny defineret, hvilke fortidsminder der kunne fredes. Nye typer kom til i et bilag til loven: Værfterne i den sønderjyske marsk, ødekirkegårde, bopladser, sten og træer hvortil der er knyttet overtro, krigergrave, mindesmærker, agerspor, fangstgruber, sten- og grenkast. Denne liste over fortidsminder, som er eller kan fredes, blev i 2004 overført fra naturbeskyttelsesloven til museumsloven, hvor den er en del af den nugældende lov. Det samme gjaldt fortidsminder på havbunden: Skibsvrag, skibsladninger og dele fra skibsvrag, som er gået tabt for mere end 100 år siden.

Ved den hidtil sidste ændring af museumsloven i 2002 blev reglerne om finansiering af de arkæologiske undersøgelser ændret. Ud fra ”forureneren betaler” princippet blev det pålagt bygherrer at betale de nødvendige arkæologiske undersøgelser ved anlægsarbejder – dog med visse undtagelser. Hensigten var også at anspore bygherrer til om muligt at ændre projekterne, så arkæologiske udgravninger kan undgås.

: Videdys i Birkede ved Roskilde som den ser ud i dag. Det kan være svært at se, men det er den Videdys som blev afbildet og beskrevet i 1643, 1763, 1811, 1887 og 1937.