I lovens navn…

: Gennem en menneskealder restaurerede konservator Julius Raklev (1878-1950) et stort antal stengrave. Her ses han uden for Nationalmuseet.

Bestemmelsen om, at ingen synlige fortidsminder må ødelægges, var en del af naturfredningsloven. §2 siger, at ”Alle jordfaste Fortidsminder, såsom Gravhøje, Gravpladser, Stendysser og Bautasten, Voldsteder og lignende gamle Befæstningsanlæg samt ruiner, er fredet.” Spørgsmålet om, hvad der var fredet og hvad der ikke var fredet, skulle Nationalmuseet afklare. Det gjorde man ved at besøge alle synlige fortidsminder og på stedet tage stilling til den enkelte gravhøj og dens afgrænsning. Fredningen blev tinglyst, så ejere til enhver tid kunne se i ejendommens papirer, at gravhøjen var fredet – selvom der ikke stod en granitsten med ”FM” indhugget.

Nationalmuseets besøg på alle fortidsminderne for at tage stilling til fredning foregik fra lovens vedtagelse i 1937 til 1957. Resultatet var, at 23.774 fortidsminder blev vurderet fredningsværdige. Af dem var næsten 20.000 gravhøje og godt 2.000 stengrave, mens resten var mange forskellige typer. Til dette tal kommer et stort antal fortidsminder i statsskovene, som ikke blev besøgt, fordi de blev anset for fredet i forvejen. Næsten alle fortidsminderne var fra forhistorisk tid, dvs. fra stenalder til vikingetid. Voldsteder og andre fortidsminder fra historisk tid - især middelalderen – blev besøgt i de følgende årtier.

Læs Arkæologiske undersøgelser ind i loven.

: Konservator Julius Raklev tog dette billede lige efter restaureringen af Videdys i Birkede ved Roskilde. Den blev fredet tre uger før loven om, at alle synlige fortidsminder var fredet, trådte i kraft i 1937 - derfor står der en fredningssten af granit yderst til højre i billedet.