Agerspor
Agerspor er fredet, når der er gået meddelelse til ejer. Herefter er de fortsat fredede, uanset ejerskifte.
Agerspor er bevarede spor efter dyrkning i oldtid eller middelalder. Det er kun få spor af fortidens landbrug, der er umiddelbart synlige i terrænet. Er jorden blevet dyrket gennem længere tid, vil jorden efterhånden blive flyttet imod eller fra dyrkningsgrænsen. Dyrknings- eller markgrænser fremtræder enten som terrassekanter eller som skelvolde.
Som oftest vil senere tiders dyrkning have udslettet ethvert spor efter oldtidens og middelalderens jordbearbejdning.
Agerspor er først fredet, når ejeren har fået meddelelse om deres eksistens. Disse anlæg er ikke omgivet af en 100 meter beskyttelseslinje.






