Helligkilder
Helligkilder er fredet, når der er gået meddelelse til ejer. Herefter er de fortsat fredede, uanset ejerskifte. Når helligkilder er fredede omfattes de også af en 100 meter beskyttelseszone.
Alle dele af anlæg ved eller i en helligkilde er omfattet af beskyttelsen, og også helligkilder uden synlige anlæg, men med historisk tradition, er omfattet.
Nogle af de mest kendte helligkilder blev fredet systematisk i 1970-erne, men dækningen er på landsplan noget pletvis. Der fredes løbende helligkilder, ofte på lokalt initiativ, og deres anlæg er af højst forskellig udformning og alder. Der har været en vis tilbageholdenhed overfor at frede kilder med gammel tradition, men med moderne indramning af fx beton, men denne bør overvindes, da den folkelige tradition og den videnskabelige værdi stadig kan være stor.
Ofte er der ved eller i nærheden af helligkilder opstillet en kildeblok til kildeofret i form af mønter. Sådanne anlæg kan være særskilt fredet.
Helligkilder kræver meddelelse til ejer for at være fredet. Har herefter en 100 m beskyttelseszone.







