Hvad sker der, når et fortidsminde forstyrres?

Arkæologi er en videnskab, der studerer forhistoriske og historiske spor af menneskers færden på stedet i form af anlæg og genstande. Arkæologien belyser sammenhæng [kontekst] og tidsfølge [kronologi] ud fra iagttagelser af jordlag og fundsammenhænge, der har ligget uforstyrret og forseglet på stedet siden etableringen. Jordarbejder, der forstyrrer disse sammenhænge, ødelægger dermed også et uerstatteligt arkæologisk, videnskabeligt materiale.

Efter en dyberegående jordbehandling, hvor de arkæologiske spor helt eller delvist destrueres, opstår et andet fænomen nemlig de løst fundne genstande (løsfund), det vil sige genstande, der er taget ud af deres sammenhæng. Løsfundene stammer fra de tidligere forseglende og nu nedbrudte lag og anlæg i undergrunden. De bevarede oldsager er taget - trukket eller revet, om man vil - ud af den arkæologiske kontekst. Når oldsagerne kommer op i de øvre jordlag, udsættes de for iltning og stød eller slag. Derved øges nedbrydningen af genstandene, og de ændrer udseende. Dermed forringes den videnskabelige værdi yderligere.

De skjulte fortidsminder destrueres helt eller delvist ved jordarbejder. Det kan være dybtgående pløjning, der løsner undergrunden, det kan være bygge- og anlægsarbejder eller anden jordbehandling f.eks. ved naturgenopretning, skovdrift osv.

De skjulte fortidsminder er beskyttet af museumsloven, som sikrer, at der sker en dokumentation af de fortidsminder, som destrueres ved bygge- og anlægsarbejder. Museer med arkæologisk ansvarsområde underrettes om byggetilladelser fra kommunen, og indgår herefter i en dialog med bygherre.

Museet informerer bygherre:

• Om der er fortidsminder på det aktuelle område
• Om der skal foretages nødvendige nødudgravninger

Undersøgelserne betales af den, der er ansvarlig for anlægsarbejdet.