Hvor gamle er digerne?
Det vides sjældent nøjagtigt, hvornår et dige blev bygget, efter at et skel blev fastlagt. Mange diger erstatter også tidligere former for hegning det samme sted.
Et kendetegn for de ældste diger er deres ofte bugtede eller mere uregelmæssige forløb. Det skyldes at den ældre struktur i ejerlavet var udformet efter terræn- og jordbundsforholdene og ofte afspejler nu forsvundne funktioner.
I mange landsbyer, som har rødder tilbage til middelalderen/sen vikingetid, vil hegn og diger mellem gårde og haver kunne følges tilbage til landsbyens første tid på stedet.
Skel mellem landsbyens marker og overdrevet og yderst byens ejerlavsskel, var også grænse for dyrene, der græssede i de fælles yderområder. Disse skel og skel, der markerer det kirkelige tilhørsforhold, sogneskel, kan stamme fra landsbyens ældste tid på stedet. De fleste landsbyer blev grundlagt i 1000 – 1100-tallet. Ejerlavsskel, især i tæt bebyggede egne, har vist sig at have deres oprindelse helt tilbage i ældre jernalder.
Mange sogneopdelinger (omkr. 960 – 1125) er uændret siden middelalderen. Diger i samme skel kan derfor have en betragtelig alder, men kan også være kommet til senere. Der var også diger omkring købstæders markjorder.
Allerede i slutningen af 1400-årene begyndte udskiftningen af hovedgårde fra landsbyernes fællesskab. Dette krævede diger både i de nye ejendomsskel og mellem de enkelte dyrkningsenheder. Herregårdsdigerne er opført over en lang periode, almindeligvis frem til midten af 1800-årene.
De fleste af digerne i landskabet er fra tiden omkring og efter udskiftningen i slutningen af 1700-tallet og i begyndelsen af 1800-tallet. De kan generelt genkendes ved deres rette linjer og ved, at de afgrænser udskiftede og ofte udflyttede gårdes jorder, eller danner hegn mellem marker med forskellige afgrøder. Udskiftningstidspunktet kendes som regel helt præcist for de enkelte landsbyer (kan ses i TRAP Danmark, 5. udgave).
Indhegning af skove kendes allerede fra 1500-årene. Men med en række undtagelser er skovdigerne generelt først fra begyndelsen af 1800-årene, efter at Fredskovforordningen kom i 1805. Nu skulle opvæksten beskyttes og digerne hegne dyrene ude.
I "Vejledningen om sten- og jorddiger" kan du læse mere om forvaltningen af diger








