Udskiftningstidens diger

De første udskiftningsdiger blev sat, da hovedgårdene udskiftede deres jorder fra landsbyerne sidst i 1400-tallet og frem. Det var ofte statelige diger, gerne sat i sten, hvis der var adgang til det.

Ved den egentlige udskiftning (udflytning af gårde fra landsbykernen) i årtierne omkring 1800 fik den enkelte gård samlet sine små marker, der lå mange forskellige steder i de åbne vange, og græsningen, under ét hegn. Indenfor dette kunne de forskellige marker hegnes særskilt. Arealerne omfordeltes inden for det enkeltes landsbyejerlavs grænser, men uden for selve landsbyen med dens haver og tofter. Den nye fordeling markerede man med nye hegn. Gamle hegn kunne genbruges i det omfang, det var hensigtsmæssigt. Den nye ordning havde bl.a. som formål, at enhver kunne og skulle holde sine husdyr på sin egen jord - i hvert fald indtil høst og før forårssåningen.

I Sønderjylland begyndte en gradvis udskiftning allerede i 1500-årene og efter helt andre retningslinjer end i det øvrige Danmark.