Forskelle fra egn til egn

Hver egn har sin karakteristiske inddeling af landskabet, der afspejles i mønstret af diger.

Hovedgårdslandskaber, som i Østjylland og på Fyn, er inddelt i store marker. I udkantsområder i Vestjylland og på Bornholm kan vi opleve mere uregelmæssige inddelinger og mange små løkker. I Midt- og Vestjylland er opført store indhegninger til skovbeplantninger på heden.

Hvor der var god plads i landsbyen og jævnt fordelt jordkvalitet, blev selve gården i landsbykernen, og den fælles jord udskiftedes som en stor stjerne, stjerneudskiftning. Hvor der var trangt og vilje til udflytning kan vi i dag se gårdene spredt ude i landskabet (blokudskiftning).

I kystnære områder kan vi opleve tangdiger (f.eks. i Ebeltoft og Svendborg), stendiger i stenrige landskaber og i egne med herregårde (Bornholm og Fyn). I kridtområderne på Mors byggedes selvfølgelig hegn af kridt, der står der den dag i dag.