Ledelinjer i landskabet

Sten- og jorddiger fungerer - ligesom andre  naturligt bevoksede langstrakte områder - som ledelinjer eller "stier" for dyr på vandring. Planter kan også sprede sig langs digerne, hvis de har de rette betingelser.

Digerne danner sammen med levende hegn, grøfter, vandløb, skel m.v. grønne korridorer, som er med til at sikre et indhold af vilde dyr og planter i landskabet. Hvis denne struktur manglede helt eller delvist, ville mængden af arter og individer ikke være af tilnærmelsesvis samme omfang. Arter vil også hurtigt kunne genindvandre langs ledelinjerne, hvis de udslettes i et område.

Derfor må man heller ikke uden videre lave åbninger i (beskyttede) diger, da det altid vil reducere digets funktion som spredningsvej og ledelinje. Nogle arter vil slet ikke kunne bevæge sig videre.

Sidst opdateret  2.01.2012

Mere om

Kontaktperson Specialkonsulent, cand.mag. Jette Bang
Tlf:
33745222
Email:
jebang@remove-this.kulturarv.dk