Levesteder for dyr

Sten- og jorddiger er vigtige levesteder og stier for dyr. Her bygger dyrene redepladser, gemmer sig, finder føde, synger, holder pause og orienterer sig.

Krybdyr, som firben, stålorm, hugorm og snog er alle varmeelskende dyr, som søger det varierede miljø med solingspladser, huller til skjul og overvintring på diger, der ikke er alt for tilgroede med træer og buske.

På diger i nærheden af vandhuller kan man med held møde skrubtudser og salamander. Og selvfølgelig,  også mange musearter og pindsvin findes på de fleste diger. Andre pattedyr, der benytter digerne, er især brud, lækat og ilder samt hare. For rådyr er især de træbevoksede diger vigtige som dækning, når de skal søge føde.

Der er langt flere insekter på diger end på dyrkede arealer. Humlebier kan overvintre på diger og løbebiller skjuler sig ved diget og søger føde på marken.

Blandt fuglene er agerhønen afhængig af bl.a. diger, da dens redeplads er i vissent græs i markkanter. Flere fuglearter er i tilbagegang, fordi træplantninger i agerlandet er blevet færre.

 

Sidst opdateret  2.01.2012

Mere om

Kontaktperson Specialkonsulent, cand.mag. Jette Bang
Tlf:
33745222
Email:
jebang@remove-this.kulturarv.dk