Formidling
For at gøre en ruin mere forståelig for de besøgende, kan det være hensigtsmæssigt/nødvendigt at foretage en tydeliggørelse af monumentet ved hjælp af forskellige tiltag.
Virkemidlerne kan spænde fra en markering af manglende/jorddækkede dele af en ruin til genopstilling af væltede/fjernede bygningsdele til reetablering af dele af monumentets omgivelser.
Markeringer
I mange sammenhænge kan et monument gøres tydeligere, hvis manglende og jorddækkede bygningsdele markeres. Ofte vælges en markering i græstørv, der er meget velegnet til sådanne markeringer. Det er muligt at udlægge græstørven i klart definerede felter, som illustrerer ikke-synlige bygningsdele - og samtidig kan græstørven tåle et stort slid. En præcis markering af bygningens rum giver den besøgende en langt bedre oplevelse af hele ruinen.
- Søborg Slot
Anastylosis – genopstilling af fragmenter
En form for supplering/tydeliggørelse af en ruin, der er almindelig anerkendt, er anastylosis – det vil sige genopstilling af fragmenter på deres oprindelige plads. Hvis det kan sandsynliggøres, hvor søjler og lignende oprindelig har været placeret, kan det være rigtigt at genopstille dem, for at anskueliggøre anlæggets form og karakter.
- Vitskøl Kloster, Nordjylland
Retablering af omgivelser
En anden form for anskueliggørelse af ruinen kan være at retablere monumentets oprindelige omgivelser – f.eks. vandfyldte voldgrave. Denne form for retablering må dog udføres med stor forsigtighed. Retablering af en voldgrav og andre terrænarbejder kan medføre udskridninger af voldstedets skrænter og af eventuelle bygningsrester. Der vil ligeledes være risiko for at gøre arkæologiske skader på grund af de ændrede jordbundsforhold.
- Asserbo Slot
Rekonstruktioner ved tidligere restaureringer
Der har gennem tiden været anvendt forskellige former for markering af ruiner: Opbygning af nye mure af nye teglsten, jordvolde med sten i, hække eller svellekasser med teglsmuld. Ved ældre restaureringer er der ofte blevet genopført mure stort set uden indhold af ældre murværk. På grundlag af sparsomme spor har man rekonstrueret mure fra en halv til en meters højde for at anskueliggøre anlæggene. Rekonstruktioner, der måske nok kan siges at være forsvarlige, men som vi ikke ville anvende i dag.
Rekonstruktioner i dag
Selvom der findes eksempler på genopførelse blandt de danske ruiner, vil dette næppe komme på tale i dag. I hvert fald ikke i det omfang, som det skete omkring år 1900. Rekonstruktion vil kun komme på tale, hvor nøje undersøgelser kan dokumentere, hvordan en konstruktion har været eller, hvor man som eksperiment laver rekonstruktionsforsøg i fuld målestok. Her vil rekonstruktionen normalt blive bygget ved siden af fortidsmindet og ikke på det.
