Storstensgrave

Som en naturlig del af landskabet ligger de der. Inde i en skov, tæt ved en å, på en bakketop eller ude på den åbne mark.

Bondestenalderens over 5000 år gamle storstensgrave indgår i dag som en naturlig del af det danske landskab. Men gennem tiderne har langhøjene, dysserne og jættestuerne tiltrukket sig stor interesse. Lige fra nysgerrige privatpersoner til de professionelle arkæologer. For hvem konstruerede de stenbyggede gravkamre - og skjulte gravhøjen en glemt skat!

Idag er det Kulturarvsstyrelsen som har ansvaret for restaureringen af de særprægede gravsteder, men gennem århundreder har talrige forskellige mennesker og museer beskæftiget sig med stendysserne og jættestuerne. 

Derfor findes der i arkiverne talrige udgravningsberetninger, breve, fotografier og tegninger, som fortæller hver sin lille brik af den spændende historie om udforskningen af megalitgravene. Lige fra den første videnskabelige undersøgelse i sommeren 1744, hvor kongen, Frederik d. 5, lod udgrave en jættestue ved Jægerspris i Hornsherred, til de seneste undersøgelser, hvor nutidens arkæologiske teknikker er i brug.

Vi har været i arkivet og fundet de mest interessante udgravningshistorier frem. Læs blandt andet om dyssen, der endte på femkronesedlen, om kongen som indhuggede sit monogram i en storstensgrav, om præsten der var for tyk til at komme ind i stenaldergraven og om bondekarlen, som ikke troede på spøgelser, indtil han tilbragte en nat inde i en jættestues gravkammer. Følg med Nationalmuseets arkæologer ud i landet og se, hvordan en restaurering foregik i 1900-tallets begyndelse, da Gustav Rosenberg og Julius Raklev tog sig af opgaverne, til i dag, hvor Kulturarvsstyrelsen bevarer stendysserne og jættestuerne for eftertiden.

Øverst på siden findes en oversigt over indholdet. Læs blandt andet om bondestenalderens grave og storstensgravenes udgravningshistorie. Eller få inspiration til at tage ud og se en ægte storstensgrav fra bondestenalderen.