Glentehøj

: Lyshullet i Glentehøj stammer fra ombygningen i begyndelsen af 1800-tallet og giver en særlig stemning inde i jættestuens gravkammer. Foto: Torben Dehn, Kulturarvsstyrelsen.

Allerede i 1826 undersøgtes jættestuen Glentehøj på det nordvestlige Lolland af grev Reventlow og den tyske huslærer Erasmus Carl Kamla. Endnu i dag kan man i Glentehøj se spor af undersøgelsen i 1820erne.

Et stenkast fra Kragenæs på Lolland ligger jættestuen Glentehøj. De første efterretninger om en undersøgelse af storstensgraven stammer fra 1826, hvor huslæreren på godset Pederstrup undersøgte gravhøjen.

Det var ikke den første jættestue huslæreren, Erasmus Carl Kamla, lod udgrave, og i det hele taget havde han sat sig grundigt ind i jættestuernes historie. En tysk udgravningsberetning skrevet af Kamla vidner om et nøje kendskab til bondestenalderens megalitgrave.

Nyheden om fundet af jættestuen i 1826 var hurtigt nået til Pederstrup, og sammen med Kamla begav godsejeren, grev Reventlow, sig straks til Kragenæs for at se megalitgraven. Forinden deres ankomst havde nogle af de lokale fundet nogle flintdolke og et lerkar. ”Med ikke ringe Glæde saa vi nu om Eftermiddagen ind i et skønt, næsten uberørt Gravkammer af overordentlig Størrelse” skrev Kamla senere om det første møde med Glentehøj.

: Tegning fra slutning af 1800-tallet, hvor grev Reventlows indhuggede hul til sollyset ses. Arkiv: Nationalmuseet.

: Erasmus Carl Kamla var født i Kiel i 1791 og arbejdede en tid hos grev Reventlow som huslærer. Han overtog senere forpagtningen af godset Christianssæde, hvor han levede det meste af sit liv. Arkiv: Nationalmuseet.

Snart efter begyndte udgravningen af jættestuen, hvor også storstensgravens indgang blev frilagt. Inde i gravkammeret fandt man tillige en trækiste samt en række genstande (ravperler, flintøkser, mejsler, flækker og lerkar). Enkelte af disse oldsager er i dag bevaret og findes i Nationalmuseets varetægt. Pudsigt var det i øvrigt, at lerkarrene fandtes stående ud for tørmurene i gravkammeret. Af de optegnelser, Kamla gjorde om indholdet i jættestuen, kan vi i dag udlede, at storstensgraven egentlig ikke adskiller sig fra andre af bondestenalderens jættestuer. Der er tale om en traditionel megalitgrav, og dog er Glentehøj alligevel speciel. En af dækstenene over gravkammeret vejer omkring 25 tons og er dermed en af de tungeste dæksten, som man kender til.

Foruden at have været i brug som gravsted i bondestenalderen er megalitgraven også senere blevet anvendt som begravelsessted. Oplysningen om trækisten i gravkammeret viser, at storstensgraven også anvendtes i bronzealderen.

: Gustav Rosenbergs grundplan over gravkammeret i Glentehøj fra 1925. Arkiv: Nationalmuseet.

Efter udgravningens afslutning besluttede grev Reventlow at retablere gravhøjen, ligesom han satte en dør foran indgangen. Inde i kammeret blev opsat en bænk, mens der i jættestuens ene gavl blev udhugget et hul, så dagslyset kunne trænge ind i kammeret. Bænken er i dag forsvundet – det skete ved en restaurering i 1920erne – men hullet findes endnu i dag. Det var Gustav Rosenberg, som i 1925 gennemførte en ny restaurering af Glentehøj, som på det tidspunkt havde stået urørt i næsten hundrede år. Højen blev ryddet for krat, gulvet i indgangen og kammeret renset op, og som sædvanligt blev også tørmurene efterset og repareret. Gennem 1980erne var der problemer med hærværk på og i Glentehøj, men ved en restaurering i 1988 blev der rettet op på disse forhold.