Hvisselhøj

: Gravkammeret i Hvisselhøj. Foto: Lars Bjarke Christensen, Kulturarvsstyrelsen.

Umiddelbart nord for Limfjorden nær ved Brovst undersøgtes i sommeren 1915 en unik jættestue med tre gravkamre.

”Paa den venstre Side af Vejen mellem Torslev og Alsbjerg ligger Hvissehøj, med den fredlyste Jættestue, som i mange Aar har været saa vidt tilgængelig, at man har kunnet kravle ind fra et Kammer til et andet, og herfra har kunnet se ind i et Tredje”. Således indledte konservator Gustav Rosenberg i 1915 sin beretning om restaureringen af den specielle jættestue med tre kamre.

Den trekamrede jættestue ligger sydvest for Brovst; kun et par kilometer nord for Limfjorden. I størstedelen af juli måned 1915 havde Rosenberg været indlogeret på Skovsgaard Afholdskro, mens han var i færd med en omfattende restaurering af jættestuen. Helt alene havde han dog ikke været på afholdskroen. En kollega havde samtidig været i færd med at undersøge nogle af de talrige gravhøje fra den sene del af bondestenalderen og bronzealderen, som området omkring Hvissehøj er så rig på.

: Plantegning over gravkammeret i Hvisselhøj med de tre gravkamre. Øverst ses det inderste bikammer, mens man nederst på tegningen kan se indgangen til jættestuen. Arkiv: Nationalmuseet.

: Et par af Gustav Rosenbergs fotografier fra undersøgelsen i 1915. Arkiv: Nationalmuseet.

Men den absolut vigtigste arkæologiske undersøgelse, der i sommeren 1915 udførtes på egnen, var dog restaureringen af jættestuen, der med sine tre kamre var – og er - helt unik set i dansk sammenhæng. Det var ikke noget ufarligt arbejde, Gustav Rosenberg havde givet sig i kast med, for jættestuen var på det tidspunkt ikke særlig stabil og kunne i yderste konsekvens styrte sammen.

Det var derfor nødvendigt at opsætte en række jernkonstruktioner inde i kammeret, der stabiliserede jættestuen, således at han og de besøgende ikke risikerede at få de tonstunge dæksten i hovedet. De massive jernbjælker så ikke kønne ud, men var effektive og holdt i mange år.

Først i 1987 blev den gamle afstivning pillet ned, og seks nye rustfri stålstænger blev så diskret som muligt sat op, således at det også i dag er sikkert at gå ind i den særprægede storstensgrav.

Foruden det vigtige arbejde med at stabilisere jættestuen så udførte Gustav Rosenberg også forskellige undersøgelser inde i jættestuen. Således fandt han kort efter, at restaureringsarbejdet var sat i værk, nogle ganske små knogler i jættestuens gang. Knoglerne lå på en sådan måde, at Rosenberg var af den opfattelse, at de ikke lå på deres oprindelige plads. Da han bevægede sig videre fremad, ind i det første kammer, fandt han en mængde forskellige genstande – især ravperler, lerkar og flintdolke.

Det første gravkammer var 8 meter langt og 1,5 meter bredt og var dermed jættestuens største kammer. Ved bygningen havde man alene til dette kammer anvendt 15 store bæresten og fem tunge dæksten. Selve adgangen ind til det midterste kammer skete gennem en ganske lille åbning, der kun var ca. 40-50 cm bred. Mellem-kammeret var betydeligt mindre end det første kammer og var kun 4,5 meter langt og 0,7 meter bredt.

En endnu snævrere åbning førte ind i jættestuens tredje og inderste kammer. Dette sidste rum var det mindste af de tre med en længde på kun 1,9 meter og bredde på 1,1 meter. Ud fra konstruktionen og stenenes indbyrdes forhold kunne det konstateres, at det spektakulære megalitanlæg ikke var blevet opført i flere omgange, men derimod på én gang. Den korte indgang har formentlig været noget længere end i dag.

: Hvisselhøj en vinterdag i 2004. Foto: Jørgen Westphal, Kulturarvsstyrelsen.

: Ved restaureringen i 1915 var det nødvendigt at opsætte nogle jernstøtter for at sikre konstruktionen. I nyere tid er jernstøtterne skiftet ud med nogle mere diskrete i rustfrit stål. Arkiv: Nationalmuseet.

Hvissehøj er unik. Intet sted i Danmark har man hidtil fundet en jættestue med tre kamre bygget bag hinanden. Dog findes der flere jættestuer med et hovedkammer samt et mindre bikammer. I alt kendes 25 jættestuer med bikammer i Jylland, hvortil kommer yderligere to på Sjælland samt to på Lolland. Overordnet set er jættestuer med bikammer hovedsageligt koncentreret i den nordlige del af Jylland, og dette faktum kan være med til at bekræfte en teori, som i de senere år er begyndt at vinde frem. Teorien går ud på, at det har været omrejsende lokale specialister, som har opført de indviklede megalitanlæg.

Dette understøttes af, at man andre steder – blandt andet i egnen omkring Frederikssund på Sjælland - har fundet konstruktionsdetaljer, der er så ens, at der kun kan være tale om de samme håndværkere.

Konstruktionen og bygningen af de komplicerede jættestuer har krævet enorme ressourcer og en højt specialiseret viden. Selvom bærestenene og dækstenene har været de centrale elementer i bygningen af jættestuerne, så findes en mængde detaljer, som gør værket fuldendt. Eksempelvis tørmurene mellem bærestenene og de flintlag i højkonstruktionen, der leder regnvandet væk fra kammeret.

Fra andre egne af Europa findes også flere eksempler på jættestuer med bikammer. Især i Storbritannien og Irland er de talrige, men et par stykker kendes også fra Bohuslän i Sverige. Da C. A. Nordman i begyndelsen af 1900-tallet skrev en artikel om Hvissehøj, konstaterede han, at de nærmeste paralleller til jættestuen Hvissehøj findes på Malta og Ggantija på Gozo, der har samme grundplan som Hvissehøj med tre kamre bag hinanden med aftagende størrelse. Nogen direkte tilknytning mellem megalitgravene ved Middelhavet og Limfjorden er der dog ikke – her er afstanden for stor og antallet af ens jættestuer for lille. Dertil kommer at selve jættestuernes konstruktionen er vidt forskellig.

: Hvisselhøj efter Kulturarvsstyrelsens istandsættelse i efteråret 2009. Det udlagte rullegræs på toppen af højen dækker over en vandtæt membran, der holder regnvandet væk fra gravkammeret. Dermed sikres stenkonstruktionen mod frostsprængninger i vinterhalvåret. Foto: Lars Bjarke Christensen, Kulturarvsstyrelsen.