Jordehøj

: Skilt ved Jordehøj. Foto: Lars Bjarke Christensen, Kulturarvsstyrelsen.

Det var den lokale storkøbmand og amatørarkæolog, Gustav Hage, som i 1830erne reddede jættestuen Jordehøj ved Stege fra destruktion.

Samtidig lod han storstensgraven udgrave og fandt en række interessante oldsager, som dog blev stjålet. Tyveriet fra Jordhøj er et af de tidligst kendte eksempler på røveri fra en arkæologisk udgravning.

Nogle få kilometer syd for Stege på Møn ligger jættestuen Jordehøj, som blev udgravet og undersøgt i 1830erne. Det var den oldtidsinteresserede lokale storkøbmand Gustav Hage (1808-1863), som stod for undersøgelsen i 1836, men desværre eksisterer der kun ganske få oplysninger om denne udgravning. Nogle år efter Gustav Hages død nedskrev hans søn i 1870 en kort beretning om udgravningen på baggrund af øjenvidneberetninger. Han kunne således fortælle, at der ”laa 6-8 store Kroppe ordnede i Rader. Rester af Haar fra Hovederne smuldrede hen som Spendevæv. Intet Rav, men mange Stensager laa ved Ligene”. Også i Nationalmuseets fundprotokol fra 1837 findes enkelte oplysninger om udgravningen, hvor det dog nævnes, at der var tale om 9-10 menneskeskeletter inde i jættestuens gravkammer.

Efter udgravningen overlod Gustav Hage, som var i jævnlig brevveksling med datidens førende arkæolog, Christian Jürgensen Thomsen, en del af de fundne genstande til det senere Nationalmuseum. Christian Jürgensen Thomsen havde i flere år haft ansvaret for den oldsagsudstilling i København, som lagde grundstammen til Nationalmuseet, og han var en af hovedkræfterne i indsamlingen af genstande fra den danske oldtid. Således modtog han fra udgravningen af Jordehøj en del keramik samt sten- og benredskaber, som stadig findes i museets samling, men som på et tidspunkt er blevet sammenblandet med fundene fra den næsten samtidigt udgravede Sognehøj-jættestue på Møn, således at det i dag er umuligt at udskille hvilke genstande, der kommer fra henholdsvis Jordehøj og Sognehøj. Meget tyder på, at det var Gustav Hage selv, som fik sammenblandet sine oldsager, idet han i 1836-37 gennemførte talrige arkæologiske undersøgelser på Møn.

: Brev fra storkøbmand Gustav Hage til justitsråd Thomsen i København fra 1838. Storkøbmanden forsøger at få fredlyst jættestuen Jordehøj på Møn. Arkiv: Nationalmuseet.

Ved udgravningen af Jordehøj i 1836 var man tilmed så uheldig, at gravrøvere på et tidspunkt under udgravningen trængte ind i jættestuens kammer og stjal størstedelen af knoglerne. Oldsager var i høj kurs dengang og kunne sælges til private samlere med god fortjeneste. Heldigvis havde Gustav Hage kort forinden taget tre kranier med hjem til sin privatbolig i Stege. Tyveriet fra Jordehøj er således et af de tidligst kendte eksempler på tyverier fra igangværende arkæologiske udgravninger. Det blev dog ikke sidste gang, købmand Hage fik de stjålne knogler at se, idet det i en samtidig beretning fortælles, at ”Hr. Hage efter hvis Foranstaltning Udgravningen skete, havde næste Morgen den Krænkelse, at genfinde Levninger fra Gravhulen iblandt en Hob Been, der bragtes ham til Salg”.

Tæt ved Jordehøj lå i 1836 jættestuen Sognehøj, som allerede på det tidspunkt var under nedrivning. Dengang var store sten i høj kurs og kunne indbringe en god fortjeneste. Storkøbmand Hage satte dog sin indflydelse ind i sagen omkring Jordehøj, som efter udgravningens afslutning også ville være i fare for at blive brudt op sten for sten. Efter en henvendelse til Christian Jürgensen Thomsen lykkedes det Gustav Hage at få staten til at betale fem rigsdaler årligt til den lokale fæstebonde, Jørgen Peiter Christiansen, som skulle vedligeholde og holde opsyn med jættestuen.

: Gustav Hages søn, Hother Hage, nedskrev i 1870 en beretning om udgravningen af Jordehøj nogle årtier tidligere. Arkiv: Nationalmuseet.

I 1847 modtog man i København meddelelse om, at den ene dæksten over gravkammeret i Jordehøj delvist var skredet ned inde i kammeret og nu kun blev holdt oppe ved hjælp af en interimistisk trækonstruktion. Det var også den nedfaldne dæksten, som var den direkte årsag til, at man i 1988 valgte at foretage en gennemgribende restaurering af Jordehøj.

Ved denne undersøgelse viste det sig, at dækstenen allerede ved opførelsen i bondestenalderen for 5000 år siden havde givet problemer for jættestuebyggerne. I modsætning til andre jættestuer lå denne og en anden dæksten ikke oven på bærestenene men syntes under byggeriet at være skredet lidt ned, så de hvilede på en indskudssten, der var blevet sat ind som en slags kile.

Ved restaureringen i 1988 valgte man af sikkerhedshensyn at løfte dækstenene op på den plads, hvor de oprindeligt skulle have været placeret i bondestenalderen. Med godt 5000 års forsinkelse blev Jordehøj således retableret, så det nu for første gang er sikkert at gå ind i jættestuen.

: Indgangen til Jordehøj med fredningsstenen i forgrunden. Fredningssten blev opsat ved de fortidsminder, der blev fredet inden naturfredningslovens vedtagelse i 1937. Stenen viste at gravhøjen var fredet, og derfor ikke måtte ødelægges. Foto: Lars Bjarke Christensen, Kulturarvsstyrelsen.