Lundestenen
- Jættestuen Lundestenen på Bornholm blev udgravet og undersøgt i sommeren 1939. Foto: Jørgen Westphal, Kulturarvsstyrelsen.
” Nationalmuseet har i de senere Aar vist en betydelig Interesse for de bornholmske Oldtidsminder, og det er ikke nogen ringe Del af Musæets ,,Gravekonto”, der er blevet ofret paa Arbejdet her paa Øen. I denne Sommer har man i første Række interesseret sig for Jættestuen paa Tornegaards Mark i Nylars, bedst kendt under Navnet Lundestenen. Det er Bornholms største Jættestue", skrev den lokale avis, Bornholms Social-Demokrat, i højsommeren 1939, og fortsatte:
"For godt en Uges Tid siden kom fire Mand fra Nationalmusæet: Magister Glob, Konservator Raklev og to assisterende Studenter, stud.mag Klindt Jensen, den tidligere Nexøbo, og stud.mag Kunwald, herover for at arbejde paa denne Jættestue” .
Egentlig havde Nationalmuseet gennem mange år lovet at restaurere den over 5000 år gamle jættestue. Således havde museumsinspektør Neergaard allerede i 1931 lovet Bornholms Museum at udgrave og restaurere jættestuen, men andre opgaver havde imidlertid trængt sig på. Først i juli 1939 havde Nationalmuseet sendt fire mand af sted til Bornholm for at undersøge Lundestenen.
- Ved udgravningen af Lundestenen fandt man flot dekoreret keramik. Arkiv: Nationalmuseet.
- Grundplan af Lundestenen tegnet i 1939. Arkiv: Nationalmuseet.
Som det så ofte er tilfældet med jættestuer, som har stået åbne gennem længere tid, måtte også gravkammeret i Lundestenen først tømmes for jord. Efterhånden som man gravede sig ned gennem jordlagene opdagede man, at der nederst fandtes et velbevaret kulturlag fra jættestuens brugsperiode i bondestenalderen. Undersøgelsen vanskeliggjordes dog af, at der nede i kammeret fandtes et tæt lag af trærødder fra de træer, som stod ovenpå højen. Det lykkedes dog at finde en række forskellige oldsager i dette komplicerede jordlag. Således var der flere spor af knogler, nogle ornamenterede skår fra knuste lerkar, ligesom der hist og her fandtes ravperler, flintflækker, pilespidser og stenøkser. Lundestenen var således rig på oldsager.
Inden Nationalmuseets folk atter forlod Lundestenen, blev dækstenene oven på gravkammeret bragt på plads, ligesom en delvis nedsunken dæksten over indgangen blev løftet op og anbragt over den inderste del af gangen. Arbejdet ved Lundestenen var således hverken kompliceret eller langvarigt, men ved nogle ugers hårdt arbejde lykkedes det at gøre jættestuen tilgængelig.
- Efter endt restaurering blev Lundestenen fotograferet i slutningen af 1930erne. Arkiv: Nationalmuseet.
