Øm

: Jættestuen i Øm. Foto: Jørgen Westphal, Kulturarvsstyrelsen.

En bondekarl fik sit livs forskrækkelse, da det en nat i 1830erne pludselig begyndte at spøge ved jættestuen i Øm nær Roskilde.

Jættestuen i Øm ved Roskilde blev opdaget i 1832, da tre sønner fra Øm Klostergård under opgravningen af kartofler holdt et hvil på toppen af den forhøjning, som var i landskabet. Her opdagede den næstældste af brødrene et hul ind i højen, og dermed var nysgerrigheden vakt. Den følgende søndag gik de i gang med at grave i højen og fandt her jættestuens indgang.

Det fortælles på egnen, at der samtidig med jættestuens opdagelse i 1832 boede en modig karl på Klostergården. Han mente ikke at de andre på gården havde ret, når de fortalte, at det spøgte, og at der var nisser i den nyfundne jættestue ved nattetide. For at bevise, at han havde ret, indvilgede han i at blive lukket inde i jættestuen og overnatte dér en enkelt nat. Hvis der kom en nisse i løbet af natten, ville han straks stryge en tændstik og se, hvem det var.

: Grundplan fra 1901 af jættestuen i Øm. Arkiv: Nationalmuseet.

Da det begyndte at blive mørkt, fulgte de andre karle ham ud til jættestuen og lukkede ham inde i højen. Hvad karlen imidlertid ikke vidste var, at de andre havde set deres snit til at dyppe hans tændstikker i vand, således at de blev ubrugelige. Efter at han var blevet lukket inde i højen og en lås var blevet sat for indgangen, lod de andre karle som om de gik tilbage mod gården. Der var nu dødstille ved jættestuen lige indtil karlene begyndte at rasle med jernkæder og agere spøgelser. Karlen inde i jættestuen forsøgte at tænde sine tændstikker, men forgæves. Efterhånden blev han mere og mere nervøs og bange, og inden længe skreg han efter hjælp af sine lungers fulde kraft. Det var da heldigt, at de andre karle fra Klostergården ikke var så langt væk!

Inden karlen lod sig lukke inde i jættestuen, havde de tre brødre undersøgt storstensgraven, og her havde et vist sig, at den drøm, de formentlig har haft om guld og sølv, blev gjort til skamme. Kun menneskeknogler fandtes inde i gravkammeret sammen med et enkelt lerkar og en dragtnål af bronze, som dog var betydeligt yngre end lerkarret og knoglerne fra bondestenalderen. Senere på året blev oldsagerne indsendt til Oldsagskommissionen i København. Knoglerne blev dog genbegravet i højen. Allerede i 1833 blev der opsat en dør foran indgangen til jættestuen, ligesom et stendige blev bygget omkring højen. Det udvendige udseende, som jættestuen i Øm har i dag, stammer således fra begyndelsen af 1830erne.

: I 1830'erne tegnedes denne tegning af gravkammeret i Øm-jættestuen. Arkiv: Nationalmuseet.

: Efter udgravningen af jættestuen i Øm i 1830'erne opførtes en imponerende træport ind til gravkammeret. Tegningen af træporten blev senere gengivet i Illustreret Tidende, der var et af 1800-tallets mest læste ugeblade. Arkiv: Nationalmuseet.

Frederik Borgbjergs indespærring

En anden historie om storstensgraven i Øm stammer fra slutningen af 1800-tallet, hvor den senere socialdemokratiske social- og undervisningsminister Frederik Borgbjerg sammen med en kammerat blev lukket inde i højen. En pige fra Klostergården havde vist vej til jættestuen og åbnet jerndøren for dem. Hun var derefter gået tilbage til gården, men efter at der var gået lang tid, undrede hun sig over, at de ikke kom tilbage. Det viste sig da, at de to mænd var blevet lukket inde i gravkammeret. Døren var ved et vindpust blevet smækket i, og de var blevet spærret inde. Heldigvis blev de reddet ud af jættestuen.

Der har siden opdagelsen i 1830erne været foretaget enkelte restaureringer i Øm. En af de mest gennemgribende fandt sted i efteråret 2003, hvor Nationalmuseet restaurerede megalitgraven.

Derved afsløredes en meget flot brolægning af større sten inde i gravkammeret, der i bondestenalderen har fungeret som gulv. Af bevaringshensyn er dette gulv dog blevet dækket af strandsten. Ud fra efterretningerne fra 1830erne, da man byggede stensætningen omkring højen, troede man ved arbejdet i 2003, at randstenskæden - som traditionelt findes omkring jættestuehøjen - var blevet fjernet. Det viste sig dog, at der ved indgangen endnu fandtes enkelte randsten, og ombygningen af højen i 1800-tallet havde således ikke været så omfattende som først antaget.

En af de ting, som gjorde restaureringen af jættestuen helt speciel, var fundet af birkebark mellem nogle ganske få tørmursfliser. Mellem de enkelte tørmursfliser i tørmurene mellem de store bæresten i gravkammeret har man i ganske få tilfælde fundet eksempler på, at man i bondestenalderen har lagt foldet birkebark mellem de enkelte fliser. Birkebarken har været med til at holde fugtigheden væk fra gravkammeret.

: I 1947 frygtede arkæologerne, at Øm-jættestuen ville blive omkranset af en grusgrav. Arkiv: Nationalmuseet.

Da der kun var bevaret ganske lidt birkebark, valgte man at udtage det for at kunne foretage en C14-datering (kulstofdatering), og dermed komme nærmere et svar på, hvornår jættestuen blev bygget. Selvom jættestuen således blev udgravet for næsten 200 år siden, er der den dag i dag stadig mulighed for at hente nye oplysninger.

Den store sten, som i dag er placeret på nogle trækævler bag jættestuen i Øm, blev dog først placeret på stedet i sommeren 1990. Forinden havde den otte tons tunge sten været en af årets store attraktioner på Fællesdyrskuet i Roskilde, hvor det eksperimental-arkæologiske Lejre Forsøgscenter havde ladet de besøgende prøve kræfter med flytningen af den tonstunge sten.