Rævehøj ved Dalby
- Rævehøj ved Dalby i 1990. Foto: Svend Illum Hansen, Kulturarvsstyrelsen.
Rævehøj nær Kalundborg blev første gang undersøgt i begyndelsen af 1930erne af en af Nationalmuseets mest erfarne eksperter i restaurering af storstensgrave.
Siden mands minde havde der været adgang til jættestuen Rævehøj nær Dalby gennem et hul i gravkammerets sydende. Det var også denne vej, at konservator Gustav Rosenberg kom ind, da han i 1932 undersøgte og restaurerede megalitgraven fra bondestenalderen.
Inde i selve kammeret lå der en del nedfalden jord, der, som noget af det første, blev gravet væk, og jorden smidt ud gennem hullet i sydgavlen.
Under fjernelsen af jorden stødte man også på den store sten, som var blevet skubbet ind i kammeret, så man kunne få adgang til jættestuens indre.
Da man nåede ned ved jættestuens gulv, begyndte de første oldsager også at dukke op. Ved foden af den ene hjørnesten ved gangen stødte man således på et lille lerkar, en fladbundet skål uden ornamentik, og ved siden af fandt man en flintflække. Begge fund blev taget op og fragtet med hjem til København. I gravkammerets nordvestlige hjørne fandt man en flintdolk, ligesom der også dukkede knogler op forskellige steder i jættestuen. Især i gangen lå der talrige menneskeknogler.
- Grundplan af Rævehøj-jættestuen med indgang og gravkammer. På tegningen er desuden indtegnet, hvor der blev fundet knogler og oldsager. Arkiv: Nationalmuseet.
- Der blev fundet talrige menneskeknogler ved undersøgelsen i 1932. Arkiv: Nationalmuseet.
Men det var ikke kun inde i jættestuen, at heldet var med Gustav Rosenberg. I højens østside fandtes ved åbningen af jættestuens gang en urnegrav samt en stensat grav. Også øst for gravkammerets sydlige dæksten dukkede en urnegrav op. Både urnegravene og den stensatte grav stammer fra bronzealderen. Det var ikke ualmindeligt, at man senere i oldtiden genanvendte de gravhøje, som nogle af de første bønder havde opført i bondestenalderen. Således findes flere eksempler på bronzealder-trækister, som er fundet inde i jættestuekamrene, men der findes også nedsatte urnebegravelser rundt om i selve gravhøjen. I urnegraven ved indgangen fandt man nogle bundskår af forskellige lerkar, og mellem disse keramikskår lå brændte knoglestumper. Stengraven var derimod betydeligt større. Næsten to meter lang var graven, og nede i graven fandt man flere brændte knoglefragmenter.
Hvad Gustav Rosenberg imidlertid ikke opdagede ved undersøgelsen af Rævehøj var, at man i bronzealderen også har været inde i selve gravkammeret. Et årti senere kunne Nationalmuseets arkæolog, Therkel Mathiassen, notere i udgravningsberetningen, at der på en af bærestenene i jættestuens vestvæg var indhugget to hjulkors. De var dog vanskelige at opdage, og kun ved at holde lygten tæt inde ved stenen kunne hjulkorsene ses. Helleristninger inde i jættestuer er meget sjældne, men eksemplet fra Rævehøj viser, at man også i bronzealderen har været inde i megalitgravene.
- Ved udgravningen af jættestuen fandt man i indgangen en dørsten, som lukkede for adgangen ind til gravkammeret. Dørstenen ses på det nederste billede, mens det øverste viser et udsnit af de fundne skeletter i indgangen. Arkiv: Nationalmuseet.
