Slotshegnet

: Indgangen til jættestuen i Slotshegnet. Foto: Lars Bjarke Christensen.

”Denne grav som fromme hedenske forfædre for mindst 800 år siden anlagde til bevaring af fire menneskers jordiske levninger og dækkede med kæmpestore sten blev i juni 1744 med omhyggelig hånd åbnet og prydet med denne mindesten af den højbårne fyrste Frederik arving til sine forfædres riger og dyder folkets håb, hæder og glæde” står der på den mindesten som opsattes på toppen af jættestuen i Slotshegnet.

Jættestuen i Slotshegnet tæt ved Jægerspris Slot i Hornsherred blev udgravet i sommeren 1744 og er den tidligst udgravede gravhøj i Danmark, hvor der udarbejdedes en egentlig rapport om undersøgelsens resultater. Slotshegnet ses derfor som den første professionelt undersøgte gravhøj i Danmark.

Kort efter at kronprinsen – den senere kong Frederik d. 5 – i juni måned 1744 havde taget ophold på Jægerspris Slot besluttede han, at der skulle anlægges nogle jævne og skyggefulde spadserestier i skoven umiddelbart nord for selve slottet. Samtidig skulle der også opsættes mindestatuer for at ære nogle af rigets markante mænd. Under dette anlægsarbejde samme sommer opdagede arbejderne en gravhøj, som var overgroet med træer. Højen lå ifølge en samtidig beretning ”henved et Canon-Skud fra Slottet”, og efter opdagelsen besluttede man at etablere en trappe, således at de kongelige bekvemt kunne bestige højen.

: Akvarel af Slotshegnet ved Jægerspris. Arkiv: Nationalmuseet.

Ved udgravningen af trappen på højens østlige side stødte man i første omgang på to urner. Urnerne indeholdt brændte menneskeknogler samt nogle små metalfragmenter. Disse fragtmenter stammer formentlig fra nogle af de metalgenstande – blandt andet dragtnåle – som de døde har haft med på ligbålet i bronzealderen og jernalderen. Senere stødte man også på jættestuens indgang: ” Ved den Søndre Side af samme Høy stødte Arbeyderne med deres Spader paa nogle Stene af middelmaadig Storhed, og da de i Begyndelsen vilde bryde dem op, blev man vaer, at de stode ordentlig i tvende Linier, som strakte sig ind ad mod Høyens Middel-Punct, vare ey heller enkelte Stene, men mange over hver andre, saa det siuntes de viiste Vey og tjente til Indgang i Høyen. ” Man gravede da videre og fandt for enden af gangen ”en Hule, ey ulig en stor Bager-Ovn”. Inde i jættestuens kammer fandt man knoglerne efter fire mennesker samt forskellige redskaber af flint. Den ene person lå lige foran indgangspartiet, mens de tre andre lå inde i kammeret.

: Restaureringen af Slotshegnet i år 2000. Foto: Torben Dehn.

Fundet af menneskeknoglerne inde i kammeret medførte diskussioner om der var tale om jætter eller almindelige mennesker. På det tidspunkt diskuteredes det, om, hvorvidt der i Danmark i tidligere tider havde boet jætter, altså store mennesker. Således havde man angiveligt i 1727 i nærheden af Assens ”da funden et Kiempe-Benrad, fem fulde Sjællandske Alen”, som det noteredes i udgravningsrapporten fra Slotshegnet.

Kronprinsens kammertjener, Bruun, der var en kender af anatomi, kunne dog oplyse, at de fundne skeletter i jættestuen ved Jægerspris Slot ikke var ualmindelige – der var derimod tale om helt almindelige mennesker.

Senere arkæologiske udgravninger og undersøgelser har også vist, at der ikke har levet jætter i Danmark. Befolkningens højde og størrelse har ikke været væsentlig anderledes end i dag.

: I 1700-tallet blev der anbragt en mindesten på toppen af gravhøjen. Foto: Lars Bjarke Christensen.

Efter undersøgelsen af gravhøjen i 1744 opsatte man en mindestøtte af ølandsk sten på toppen af højen. Kronprinsen bad desuden sin præst, Erik Pontoppidan, forfatte en tekst, som blev indhugget i stenen. Oversat fra latin lyder teksten: ” Denne grav som fromme hedenske forfædre for mindst 800 år siden anlagde til bevaring af fire menneskers jordiske levninger og dækkede med kæmpestore sten blev i juni 1744 med omhyggelig hånd åbnet og prydet med denne mindesten af den højbårne fyrste Frederik arving til sine forfædres riger og dyder folkets håb, hæder og glæde”. I 1995 blev mindestenen udsat for hærværk, hvorfor det var nødvendigt at udskifte den med en ny.

I slutningen af 1900-tallet stod jættestuen i en miserabel tilstand. Ihærdige restaureringer af højen i tidligere tider havde medført, at der var brugt store mængder af cement for at holde sammen på konstruktionen. Desuden var indgangen delvist spærret af indskreden jord. Det besluttedes derfor i sommeren 2000 at restaurere jættestuen, således at den igen ville fremstå i en præsentabel stand.

Under restaureringsarbejdet i sensommeren 2000 opdagedes ved frilægning af en af knækket dækssten over gangen, at man i 1744 ikke havde fundet alle de urner som engang i oldtiden er blevet sat ned i gravhøjen, idet endnu en gravurne dukkede op. Ved undersøgelsen i år 2000 bemærkede restaureringseksperterne også, at selve jættestuen ikke lå centralt i gravhøjen, men derimod forskudt i forhold til centrum.

Man besluttede derfor at foretage en såkaldt magnetometerkortlægning af højen, og det viste sig da, at gravhøjen rummede endnu en interessant opdagelse. I umiddelbar tilknytning til det allerede eksisterende gravkammer fandt man en ny og hidtil ukendt jættestue af samme størrelse som det i 1744 udgravede gravkammer. Således kan en gravhøj, som man har kendt til i næsten 300 år, endnu ført til nye opdagelser.