Vellerup

: Egekisten i Vellerup-jættestuen. Kaptajn A. P. Madsen tegnede i 1890 disse skitser efter de oplysninger han fik om kisten i jættestuen. Arkiv: Nationalmuseet.

Ved Vellerup i Hornsherred fandt en lokal mand i 1890 en af bondestenalderens jættestuer. Men i modsætning til mange andre storstensgrave stod der inde i gravkammeret en velbevaret egekiste fra bronzealderen.

Da en af Nationalmuseets mænd, kaptajn A. P. Madsen, hørte om fundet, ilede han straks til Vellerup, men han kom for sent. Kisten var endt som pindebrænde i mandens brændeovn. Netop fundet af en egekiste fra bronzealderen inden i en jættestue fra bondestenalderen, viser at de stenbyggede grave anvendtes gennem flere hundrede år.

” Under et Ophold paa Jægerspris i Slutningen af Juli Maaned, modtog jeg fra Hr. Barber Alphonze Torp i Frederikssund, underretning om, at der paa Vellerup Mark et Par Dage forinden, var funden en Egekiste i en Høi – men Kisten havde Finderen slaaet itu. Ønskede jeg at undersøge Jættestuen kunde jeg vist faa Tilladelse hertil” skrev Nationalmuseets medarbejder, kaptajn A. P. Madsen, i september 1890. Den nyåbnede jættestue i Vellerup, som Andreas Peter Madsen omtalte, var beliggende i Hornsherred – landtangen mellem Roskilde Fjord og Isefjorden. Netop dette område er rigt på storstensgrave fra bondestenalderen. Oplysningen om fundet af en egekiste fra bronzealderen var dog noget ud over det sædvanlige, og det var derfor ikke så underligt, at A. P. Madsen straks ilede mod Vellerup. ” Finderen af Egekisten var en ældre Mand, der arbeidede hos ovennævnte Enke og er svoger til hende. Han forklarede at han ved at borttage nogle Sten, paa en paa Marken nu overpløiet Høi, havde opdaget et stort Hul og et tomt Hul derinde. Da Hullet var stort nok til at slippe igjennem, lod han sig dumpe ind, og saa da en Kiste staaende i et større tomt Rum. Overbevist om, at Kisten maatte indeholde en Skat forsøgte han at faa Laaget af, men da dette ikke vilde lykkes, gik han hjem og hentede Øxe og Spade, og vendte tilbage, huggede nu Løs paa Kisten, som gik rent i Stykker. I Kisten fandt han en Bronzepaalstav og Resten af en Bronzedolk. Han vilde ikke indrømme at der fandtes mere, uagtet han skal have fortalt til nogle at han havde tabt noget af det fundne paa Veien hjem” skrev A. P. Madsen om mødet med den mand, der havde fundet jættestuen, og fortsatte: ” Med Finderen gik jeg til Høien, og lod ogsaa mig dumpe ned igjennem Hullet”.

: Dørpladen fra bronzealderen, som genopdagedes under restaureringen i 1992. Foto: Torben Dehn, Kulturarvsstyrelsen.

: Ved undersøgelsen i 1992 fritlagdes en brolægning foran jættestuens indgang. Foto: Torben Dehn, Kulturarvsstyrelsen.

Nede i gravkammeret viste det sig, at den lokale mand havde taget det splintrede træ fra kisten med hjem for at anvende det som brænde. Det træ, som han ikke selv havde taget, havde andre fra egnen hentet i dagene efter, at fundet var sket. Ud fra beskrivelsen af egekisten kunne A. P. Madsen dog notere, at der ikke havde været tale om nogen stor kiste. Samtidig var kaptajn Madsen også af den mening, at kisten engang i bronzealderen var kommet ind i gravkammeret ved, at man havde flyttet en af de store dæksten over loftet og dermed sænket den ned gennem et hul. Ved den meget sporadiske undersøgelse i sommeren 1890 blev fundet enkelte oldsager af blandt andet flint, ligesom der blev fundet et par lerkar.

Over hundrede år senere var der atter aktivitet ved jættestuen i Vellerup. I 1992 gennemførte Skov- og Naturstyrelsen, som dengang havde ansvaret for storstensgravene, en større undersøgelse af megalitgraven.

Ved den hårdt tiltrængte restaurering opdagede man, at jættestuens indgang aldrig havde været udgravet. Det blev da afsløret, at indgangen i tragtbægerkulturen – altså i den tidsperiode, da jættestuen blev opført – havde været aflukket med en stenplade. I den sidste del af bondestenalderen – nogle hundrede år senere – var en person blevet gravlagt i indgangen. Ved restaureringen i 1992 viste det sig også, at A. P. Madsens teori om, at trækisten var kommet ind gennem loftet, ikke holdt stik. Derimod var kisten kommet ind gennem gangen, der afslutningsvis var blevet lukket med en stenplade anbragt oven på graven fra bondestenalderen. I øvrigt fandtes der foran indgangen en brolægning, hvorpå der lå et såkaldt offerlag med knuste lerkar.