Magnus Petersens oplevelse
- Tegneren Magnus Petersen har her fanget arkæologen i et eftertænksomt øjeblik ved jættestuen Kong Svends Høj på Lolland i 1876. Magnus Petersen udgav omkring år 1900 sine erindringer i arkæologiens tjeneste. Arkiv: Nationalmuseet.
En af de tegnere, som fulgte arkæologerne med rundt på deres rejser, var Magnus Petersen.
Gennem næsten en menneskealder var han tilknyttet det antikvariske arbejde, og i sine erindringer beskriver han den udvikling, det danske landskab gennemgik i sidste halvdel af 1800-tallet. I 1847 var han blevet sendt til Roskilde og skulle herefter tage videre nordpå langs Isefjorden: ”Efter at have gjort en Del Tegninger af Forskjelligt jeg fandt mærkeligt, vandrede jeg videre nord paa ad den c. 3 Mil lange Vej til Frederikssund. Hvor jeg glædede mig ved denne Vandring langs den skjønne Fjord, og forbausedes over de utallige Gravhøje jeg her saae paa Bankerne og Bakkeaasene. Jeg talte indtil 400 Høje, men da blev jeg træt. Fyrretyve Aar efter passerede jeg atter denne Vej, men hvor forandret -! Da fandt jeg knapt et halvthundrede levnede; vel maatte man glæde sig over Landbrugets Udvikling og Opkomst, og den Velstand der fulgte med, men Landskabets Poesi og de historiske Minder havde lidt derved”.
- Kæmpehøj til salg. I efteråret 1901 kunne læserne af Berlingske Tidende læse en annonce, hvor en storstensgrav blev sat til salg. Det fik en af avisens læsere til at skrive til Nationalmuseet. Arkiv: Nationalmuseet.
Endnu på det tidspunkt var gravhøje ikke automatisk fredede, og det afhang i høj grad af den enkelte jordejeres vilje og interesse, hvis museumsfolkene skulle gøre sig forhåbninger om at frede en dysse eller jættestue. Der findes således et eksempel på, at en lodsejer truede med at fjerne en jættestue, hvis ikke betalingen for fredningen faldt hurtigst muligt. Et af problemerne ved bevaringen af dysserne og jættestuerne var, at store kampesten i 1800-tallet var i høj kurs. En landmand kunne ved at opbryde storstensgravene få en forholdsvis god fortjeneste ved at sælge gravhøjen sten for sten. Stenene anvendtes blandt andet til vej- og jernbanebyggeri. Således blev nogle af randstenene fra stenkredsen rundt om Rævehøj ved Slagelse i 1850erne anvendt ved opførelsen af jernbanebroen over Vårby Å ved anlæggelsen af strækningen Roskilde-Korsør, ligesom jættestuen ved Østrup på Vestsjælland i 1820erne mistede flere af sine dæksten ved bygningen af en bro over Åmosen.
Først i 1937 blev fredningsloven vedtaget, og her blev det fastslået, at samtlige fortidsminder – herunder langhøje, dysser og jættestuer – er fredlyste, og derfor ikke må fjernes.
Klik videre og læs om Rosenbergs og Raklevs æra
- Det var et syn som dette, der mødte Magnus Petersen på hans første rejse langs Roskilde Fjord i midten af 1800-tallet. På billedet ses en gruppe gravhøje i Nordsjælland. Arkiv: Nationalmuseet.
