Oldsagskommissionen

: Således forestillede forfatteren Frederik Winkel Horn sig, at gravlæggelserne i jættestuerne foregik (1870erne). Arkiv: Kulturarvsstyrelsen.

Samtidig med, at Oehlenschläger skrev sit harmdirrende digt mod oldgranskerne, havde en gruppe mænd samlet sig om bevarelsen af fortidsminderne. En af dem var sprogforskeren Rasmus Nyerup, som i 1803 var blevet leder af universitetsbiblioteket i København. Han undrede sig over hvor mange gravhøje og oldtidsminder, som i den seneste generation var forsvundet, og han besluttede sammen med en gruppe frimurere, som blandt andet omfattede Københavns biskop, Frederik Münter, og overhofmarskal Adam Wilhelm Hauch, at arbejde for nedsættelsen af en egentlig oldsagskommission.

Det, som især var vigtigt for den lille gruppe mænd, var at bevare minderne om fortidsminderne, mens selve bevarelsen af gravhøjene kom i anden række. Men noget måtte der gøres. I et kampskrift fra 1805 skrev Frederik Münter således: ”Hvad for betragtninger må ikke frembyde sig for den med historien fortrolige vandringsmand, når hans fod henskrider over disse indfaldne, overpløjede, udgravne for deres prydelser, hine grå stendysser, aldeles berøvede gravhøje! […] Adskilligt af det, jeg endnu har set i min ungdom for 25 år siden, er i dette tidsrum blevet ødelagt”.

: Stendysse i Reerslev tegnet af A. P. Madsen i slutningen af 1880erne. Arkiv: Nationalmuseet.

Også kongen var positiv over for bevaringstanken, og den 22. maj 1807 nedsattes en oldsagskommission med det formål at ”samle, opbevare og hindre ødelæggelse af de oldtidens mindesmærker, der er så nødvendige til alderdommens studium og for historiens dyrkere”. En af Oldsagskommissionens første opgaver blev at udsende et spørgeskema til præsterne i hele det danske rige for at få dem til at optegne, hvilke fortidsminder der fandtes i deres sogn. Således bad man specifikt om at få indberetninger om gravhøje og hedenske altre, som dysserne endnu kaldtes i folkemunde.

Efterhånden begyndte de første oldsager også at finde vej til kommissionen i København, hvor man indrettede en mindre oldsagsudstilling på Universitetsbiblioteket over Trinitatis Kirke. Også genstande fra private udgravninger af storstensgrave blev overleveret til kommissionen, og nogle af de første genstande, som blev indført i museets protokol, var oldsager fundet ved udgravningen af jættestuen Klekkendehøj på Møn omkring år 1800. På baggrund af præsteindberetningerne tog man kort tid efter dannelsen af Oldsagskommissionen fat på fredningen af de mest interessante fortidsminder i landskabet. Også gravhøje, dysser og jættestuer blev fredet af kongens Danske Kancelli. Imidlertid var man ude på landet ikke helt fortrolige med hvad en fredning indebar, og flere af de fredede oldtidsminder er siden hen blevet ødelagt.

Klik videre og læs om Frederik d. 7 og jættestuerne