Saxo's teori
- I middelalderen troede man, at det var jætter som havde opført storstensgravene. Indgangen til en jættestue ved Kalundborg. Arkiv: Nationalmuseet.
Efterhånden som samfundet udviklede sig, begyndte man også at interessere sig for landets historie.
I 1100-tallet var ærkebiskop Absalon en af Danmarks vigtigste og mest indflydelsesrige personer, og for at befæste sin magt og understrege rigets fortid fik han historikeren Saxo til at skrive et flerbindsværk – Gesta Danorum (Danernes bedrifter) – om landets fortid. Her kommer Saxo også ind på dysserne og jættestuerne: ”At Danmark i gamle dage må have været beboet af kæmper, har vi vidnesbyrd om i de overordentlig store sten, der er anbragt over de gamles grave og huler. Skulle nogle tvivle om, at det er sket ved hjælp af kæmpekræfter, så lad ham blot se op på toppen af nogle af vores bakker og sige os, ifald han kan, hvem der skulle kunne have slæbt så mægtige blokke helt derop”.
Selvom mange gravhøje blev beskyttet af sagn og overtro, så fandt der også enkelte udgravninger sted. Således nævnes det i Jyske Lov fra 1241, at hvis man ved at grave i jordhøjene stødte på en skat, skulle denne overleveres til kongen. Det ældst kendte eksempel på en arkæologisk udgravning stammer imidlertid først fra 1530erne, da den katolske biskop i Roskilde lod udgrave en langdysse ved Værebro på Sjælland. Ifølge overleveringen skulle den danske konge Frode Fredegod være begravet netop på dette sted, men resultatet blev en stor skuffelse for biskoppen, da kun enkelte spredte knogler dukkede op.
Omtrent hundrede år senere var en anden fremtrædende mand interesseret i landets forhistorie. Lægen Ole Worm havde i København opbygget en imponerende samling af allehånde genstande, som både omfattede oldsager, naturvidenskabelige mærkværdigheder og specielle ting som havde vakt hans interesse. Med sin indsamling af oplysninger om oldtidens mindesmærker (især runesten) blev Ole Worm en af pionererne inden for den arkæologiske videnskab. Også sprogforskeren Peder Syv var i slutningen af 1600-tallet aktiv inden for det arkæologiske felt, da han i sin egenskab af sognepræst på Stevns lod udgrave nogle dysser på egnen.
Klik videre og læs om Kongens udgravning
- En af de storstensgrave Ole Worm interesserede sig for var stendyssen ved Birkede på Sjælland. Her gengivet på et kobberstik af Pontoppidan i 1700-tallet. Arkiv: Kulturarvsstyrelsen.
