Til fods og i hestevogn landet rundt
- I slutningen af 1800-tallet afløste fotografiapparatet de håndkolorerede tegninger. Her ses et af de kameraer, som blev brugt ved arkæologiske undersøgelser. Foto: Lars Bjarke Christensen, Kulturarvsstyrelsen.
Især i slutningen af 1800-tallet, hvor det store sognebeskrivelsesprojekt blev sat i værk, fik man gang i en systematisk registrering af fortidsminderne, herunder også langhøje, dysser og jættestuer. Gennembruddet kom med vedtagelsen af finansloven i 1873-74, hvor der blev afsat et stort beløb til, at flere hold - hvert bestående af en arkæolog og en tegner - rejste rundt i landet, og sogn for sogn registrerede alle synlige fortidsminder. For første gang var det nu muligt at danne sig et komplet overblik over, hvor mange gravhøje, ruiner, runesten og andre oldtidsminder, som fandtes i landet. Under rejserne rundt i de enkelte sogne og herreder var det fra administrationens side blevet besluttet, at det hold som var sendt af sted, kun måtte tilbringe 1-2 dage i hvert sogn; for de store sognes vedkommende dog 3-4 dage. Der var således tale om en intensiv arbejdsproces.
Herredsrejserne, som projektet også kaldes, var samtidig et af de mest ambitiøse projekter man havde lanceret inden for dansk arkæologi, og arbejdsopgaven varede helt frem til projektets afslutning i 1930. Især den østlige del af landet - hvor hovedparten af jættestuerne findes - blev hurtigt gennemgået, mens gennemgangen af Sønderjylland naturligvis først kunne gennemføres efter Genforeningen i 1920.
- Arkæologen Henry Petersen (1849-96) var blandt de første professionelle arkæologer, og deltog i herredsrejserne i 1800-tallet. Arkiv: Kulturarvsstyrelsen.
Selvfølgelig var der både fordele og ulemper ved disse herredsrejser. I de første mange år foregik rejserne i åbne hestevogne, og med det langsomme tempo var det begrænset, hvad man kunne nå at registrere på et par dage. Først efter, at cyklen var taget i brug, kunne man hurtigt og let komme rundt i landet, hvilket også afspejlede sig i registreringens kvalitet. Blandt de mest aktive personer inden for registreringen af fortidsminderne i sognene fandt man arkæologerne Henry Petersen og Sophus Müller. Sidstnævnte blev senere Nationalmuseets direktør og udgav i slutningen af 1890erne den første populære bog om den danske forhistorie med den sigende titel: "Vor Oldtid".
Afslutningen af sognebeskrivelsesprojektet i 1930erne var dog ikke ensbetydende med, at det blev sidste gang, et lignende projekt gennemførtes. Et væsentligt mindre, men alligevel ambitiøst og omfattende projekt, blev i 1980erne gennemført for jættestuernes vedkommende. Ved en landsdækkende rundrejse til de enkelte kendte jættestuer blev hver enkelt storstensgrav minutiøst gennemgået, således at man fik et bedre kendskab til megalitgravenes tilstand og bevaringsbehov. Denne registratur er i dag et vigtigt arbejdsredskab for bevaringen af bondestenalderens storstensgrave.
Klik videre og læs om Magnus Petersens oplevelse
- Selvom mange storstensgrave blev ødelagt gennem 1800-tallet, så var der dog også lyspunkter. I 1890 kunne Dagbladet fortælle, at byrådet i Korsør ville frede tre stendysser. Arkiv: Nationalmuseet.
