Et internationalt fænomen

: I store dele af Europa findes der megalitgrave (stendysser og jættestuer). Gul farve markerer områder med storstensgrave. Jo mørkere gul. jo flere megalitgrave. Tegning: Kulturarvsstyrelsen.

Landbrugets indførelse betød en revolution. Hidtil var man alt efter årstiden flyttet rundt til sæsonvise bopladser for at skaffe føde. Med agerbruget og husdyrene kunne man nu blive boende på det samme sted året rundt, ligesom de traditionelle hytter blev afløst af større stolpebyggede langhuse. Der var tale om et markant skift i befolkningens levevis. Man har tidligere talt om, at det hidtidige jægersamfund var blevet trængt til side af det fremadstormende bondesamfund sydfra. Meget tyder dog på, at det var de gamle jægere som efterhånden lagde buen og pilen på hylden for i stedet at tage fat på fældning af urskoven, opdyrkning af jorden og pasning af de tamme husdyr.

Hele det fundament, som samfundet byggede på, blev over en ganske kort årrække afløst af en helt ny samfundsstruktur, der også fik stor indflydelse på den rituelle forestillingsverden.

: Det er de karakteristiske tragtbægre af ler, som har givet navn til bondestenalderens tragtbægerkultur. Det var i tragtbægerkulturen, at stendysserne og jættestuerne blev opført. Arkiv: Kulturarvsstyrelsen.

Dette ses ikke mindst med opførelsen af de store stengrave, de såkaldte megalitgrave, som i løbet af det 4. årtusinde f. Kr. opførtes i tusindvis ikke alene i det nuværende danske område, men over store dele af Nord- og Vesteuropa. I jægersamfundet var de døde blevet begravet i simple jordfæstegrave. Blandt andet ved Vedbæk i Nordsjælland og Skateholm i Skåne kendes denne type af gravpladser, hvor de døde jægere blev begravet i en jordgrav med enkelte personlige ejendele. Det store skifte i samfundsstrukturen medførte dog et næsten totalt brud med den hidtidige begravelsespraksis. I stedet begyndte opførelsen af de mægtige langhøje.

De ældste langhøje, man har kendskab til i Danmark, er dateret til 3800 f. Kr., altså kort efter at landbruget blev introduceret i Norden. Langhøjene var, som navnet også antyder, lange jordhøje på op mod 80-90 meters længde, hvori der kunne være gravlagt en eller flere personer. Nogle af de kendteste langhøje findes ved Barkær på Djursland, som har en længde på henholdsvis 87 og 89 meter. Ved Barkær fandt man i højene båse-lignende konstruktioner af træpæle, hvis betydning er omdiskuteret, men som vidner om en kompliceret byggeteknik. Selve gravrummene i langhøjene har været bygget af planker eller hovedstore sten, og i enkelte tilfælde er selve gravkammeret endog blevet brændt af, inden højen blevet dækket med jord. Dette gælder blandt andet langhøjen i Sjørup Plantage ved Skive, hvor man i den afbrændte grav fandt resterne af fem samtidigt begravede mennesker. Afbrændingerne vidner også om et skifte i de ceremonier, som fulgte i kølvandet på en begravelse, der i forhold til jægerstenalderens grave har været mere komplicerede.

Klik videre og læs om Stendysser og jættestuer