Tidstavle
Det er den danske arkæolog Christian Jürgensen Thomsen (1788-1865), som er ophavsmand til den inddeling af oldtiden, vi kender i dag. Efter at han i 1816 var blevet sekretær for Oldsagskommissionen, fik han til opgave at ordne den store samling af danske oldsager, så man kunne få et overblik over de mange genstande. Samlingen var på dette tidspunkt en af de største og mest repræsentative i Europa.
Oldsagskommissionens samling var udstillet i Universitetsbiblioteket, der havde til huse i etagen over Trinitatis Kirke i København, hvor datidens museumsgæster kunne bese den én dag om ugen.
Oldtidskronologi
Det var med denne samling som udgangspunkt, at Christian Jürgensen Thomsen, i løbet af 1820´erne udviklede treperiodesystemet: inddelingen af forhistorien i en stenalder, en bronzealder og en jernalder. Det betød et internationalt gennembrud for arkæologien som videnskab. Den nye inddeling i de tre tidsaldre blev for første gang anvendt konsekvent i udstillingssammenhæng ved Christian Jürgensen Thomsens nyopstilling af samlingen i 1833 efter flytningen til Christiansborg Slot. Det blev derved en af de første arkæologiske samlinger, som var ordnet efter videnskabelige principper. I 1836 publicerede Christian Jürgensen Thomsen teorien om treperiodesystemet i bogen "Ledetraad til nordisk Oldkyndighed".
Siden Thomsens tid er der blevet fundet en mængde nye oldsager, og det har derfor været muligt at foretage en mere præcis datering af stenalderen, bronzealderen og jernalderen, ligesom en række underperioder har set dagens lys. Ved nærmere studier af oldtidens genstande har det blandt andet på grund af variationer i keramikkens dekorationsmønstre, import fra Sydeuropa og ændrede genstandsformer været muligt at foretage præcise dateringer og opstille en mere nøjagtig kronologi over oldtiden.
Oldtidens kronologi er ikke nogen statisk formel. Gennem årene er tidsskemaet blevet revideret mange gange efterhånden som de mange fund og udgravninger har bidraget med ny viden. Underperiodernes antal er også vokset eksplosivt, og i kronologiskemaet er kun angivet de overordnede tidsperioder. Således kan eksempelvis bondestenalderens tragtbægerkultur - den tid hvor stendysserne og jættestuerne blev bygget - inddeles i en række faser alt efter variationen i keramikform og - udsmykning.








