Arkæologi fortæller danmarkshistorie

Danmark fra istid til nutid

For godt 12.000 år siden, da isen var ved at trække sig tilbage, indvandrede de første rensdyrjægere til det danske område. Sporene fra jægerstenalderen (ca. 12.000 - 4.000 f.Kr.) er i begyndelsen få, men efterhånden som befolkningen voksede i løbet af de følgende tusinde år bliver også sporene flere. Især flintredskaber og -affald røber, hvor deres bopladser og jagtstationer fandtes. I enkelte heldige tilfælde har moser og søer endog bevaret genstande af knogle, tak og træ.

Med bondestenalderen fra omkring 4.000 og frem til ca. 1.800 f.Kr. slår en ny levevis igennem, og befolkningen bliver bønder. Man bliver dermed fastboende, og nye anlæg kommer til. I dag kan vi stadig se de imponerende stendysser og jættestuer, som bønderne byggede til deres døde. Bøndernes træbyggede huse er derimod kun bevaret som spor under jorden, ligesom for eksempel deres store affaldsgruber og jordovne fyldt med brændte sten og trækul. Stolpehuller og gruber er de mest almindelige anlæg på arkæologiske udgravninger og er med til at give et levende billede af oldtidens levevis på gårde og i landsbyer.

I middelalderen (ca. 1050 – 1536 e.Kr.) levede størsteparten af landets befolkning fortsat på landet, men sporene efter middelalderens bebyggelse er dog mere kompliceret at udrede. Dette skyldes ikke blot, at husene oftere end tidligere er bedre bevaret med gulvlag, tilknyttede småanlæg o.s.v., og derfor kræver mere avancerede udgravningsmetoder, men også, at husene på dette tidspunkt var af mere varierede typer. I middelalderen vokser også egentlige byer frem, hvoraf mange stadig kendes som vore købstæder. I byerne efterlod man affald og andet materiale på et relativt snævert område med det resultat, at man idag ofte kan finde flere meter tykke kulturlag inden for de middelalderlige byer. Med middelalderen kommer endvidere en lang række nye anlægstyper til: borge og befæstninger, kirker, vandmøller og meget andet.

Igennem perioden efter 1536 og frem til i dag – en periode, der overordnet betegnes nyere tid – begynder landets forhold mere og mere at ligne det Danmark, vi kender fra tiden umiddelbart inden industrialiseringen store gennembrud i det sene 1800-tal. Dette forhold afspejler sig også i de arkæologiske levn, hvis omfang og variation bliver stort og righoldigt. Store fæstningsanlæg, en meget varieret bebyggelser i byerne og på landet, enorme affaldsdeponeringer, broer, veje, tekniske anlæg og senere egentlige industrianlæg kendetegner perioden. Mange af periodens anlæg, der fremkommer ved arkæologiske undersøgelser, har man en vis viden om i forvejen fra de skriftlige kilder. Arkæologiske undersøgelser af har dog vist, at der ved udgravning fremkommer mange, væsentlige nye informationer, der fortæller vigtigt nyt om den periode, der leder frem til ”det moderne Danmark”.