Tid i lag – bygravninger er komplicerede undersøgelser
Udgravninger i vore middelalderlige bykerner er ofte komplicerede og ressourcekrævende. Det skyldes ikke blot, at udgravningerne langt hen ad vejen skal tilpasse sig en lang række eksterne forhold som sikkerhed, trafik, eksisterende bygninger, tilgængelighed osv., der kan besværliggøre arbejdet, men også, at selve dét, der skal undersøges, er af en helt særlig beskaffenhed.
Når man graver i de gamle bykerner, graver man ofte i metertykke kulturlag, hvor næsten hver centimeter kan indeholde et væld af oplysninger, der skal registreres og tolkes. Kulturlagene er et resultat af flere århundredes aktiviteter inden for et begrænset areal. Hér har skidt og affald, byggeaktivitet og nedrivninger, forsætligt opfyld af området og meget andet gennem tiden aflejret sig i tykke ophobninger. Ved udgravning kan man lag for lag blotlægge fortællingen om, hvad der gennem tiden har gået for sig på stedet. For arkæologerne kan udredningsarbejdet forståeligt nok til tider være særdeles kompliceret og tidskrævende.
Ved gravninger i bylag er antallet af fund ofte meget stort. Det gælder ikke blot bygningsspor og potteskår, men også en lang række genstande af f.eks. træ, ben og læder, som man ellers kun sjældent støder på ved andre undersøgelser. Årsagen er, at de ophobede lag hele tiden har forseglede de underliggende og dermed holdt dem fugtige og iltfattige. Forrådnelses- og nedbrydningsprocesser, der normalt hurtigt får has på genstande af organisk materiale, er på denne måde blevet bremset. Resultatet er, at gravninger i kulturlag i byerne kan fremvise et fantastisk genstandsmateriale af en karakter, der ikke er almindelig på andre typer af udgravninger. Desværre er nedbrydningsprocesserne hurtigt atter på spil, så snart de sikre, forseglede forhold forstyrres ved anlægsarbejdet. Der forestår derfor et omfattende konserveringsarbejde, når genstandene er gravet frem og skal sikres for fremtiden.
En anden side af kulturlagenes gode bevaringsforhold er, at planterester som korn og pollen, insektæg og lignende har overlevet de mange hundrede år i jorden. Disse små og ”ubetydelige” fund kan ofte vise sig at give nogle af undersøgelsens mest interessante resultater, når de efterfølgende bliver analyseret af eksperter. De små fund kan bl.a. være med til at fortælle, hvad man har spist og dyrket på stedet, hvilke sygdomme, der har floreret, hvordan naturforholdene har været og meget, meget mere. De sjældne, små fund bringer os på mange måder endnu nærmere datidens levevis og nære historie, end de mere traditionelle genstandsfund.
