Arkæologi under vand

: Dykkere på Mjølner. Foto: Torben Malm, Kulturarvsstyrelsen

Veteranskibet "Mjølner" lægger dæk til uddannelsesseminar for sportsdykkere og arkæologistuderende.

På havbunden, i åer og søer findes der fortidsminder, som vi også kender det fra tørt land. Helt særligt ved fortidsminder under vand er dog muligheden for at gøre fund af en art og kvalitet, man kun sjældent eller slet ikke kan komme i nærheden af oven vande:

I den tidlige stenalder steg havets overflade mere end 100 meter og det beboelige landareal inden for det nuværende danske territorium blev reduceret med ca. 50%. Med havstigningen forsvandt væsentlig del af kilderne til forståelse af landets tidlige historie under bølgerne. Det gjaldt ikke mindst datidens bosteder ved kysten, som sandsynligvis var af særlig økonomisk, social og kulturel betydning.
Kulturen og samfundsudviklingen i det danske område har gennem alle tider været præget af søfart. Vrag af skibe, som er gået til bunds under sejlads på havet, er fastfrosne tidslommer. Arkæologiske undersøgelser af dem kan afdække dramatiske øjebliksbilleder af stor fortælleværdi.
Visse typer af militærhistorisk vigtige forsvarsværker, økonomisk væsentlige fiskeanlæg og religiøst betydende offersteder forekommer kun under vandet
Kulturarv, som graves frem af havets og søernes iltfrie mudderbund, er ofte af en bevaringskvalitet, som ikke kan påtræffes oven vande. Det gælder for eksempel skibstømmer, redskaber og våben af ben, tekstiler og tovværk af plantefibre samt rester af påbrændt mad i bopladsernes kogekar.