Hvad freder vi?

Almindeligvis skal en bygning være over 50 år for at kunne fredes. Frem til 1997 var aldersgrænsen 100 år.

Hovedparten af de allerede fredede bygninger er over 100 år og Kulturstyrelsen har de senere år derfor først og fremmest ønsket at frede yngre bygninger. Disse bygninger står ofte overfor omfattende ændringer, på grund af ændret anvendelse, eller fordi en nye ejere endnu ikke har opdaget bygningernes særlige kvaliteter.

De kommende år ønsker Kulturstyrelsen især at frede af nogle af Velfærdssamfundets Bygninger, dvs. bygninger som er opført efter 1945.

Der bliver dog stadig fredet enkelte ældre bygninger, hvis de er usædvanligt velbevarede eller hvis de er helt særlig gode repræsentanter for en bestemt kategori af bygninger. Dog er alle bygninger, der er opført før reformationen i 1536 automatisk fredet.

Både privat og offentligt ejede bygninger kan fredes. Undtaget herfra er kirkebygninger, så længe de er omfattet af loven om folkekirken. 

Også bygningers omgivelser kan fredes, hvis de i sig selv indeholder strukturer eller overflader som udgør en væsentlig del af den samlede bevaringsværdige helhed. Det kan f.eks. være stier og hække i en have, belægningen på en gårdsplads eller en karakteristisk mur.

Med en lovændring i 2010 er det blevet muligt også at frede selvstændige landskabsarkitektoniske værker, som ikke er en del af en fredet bygnings omgivelser.

Spændvidden i hvilke bygninger eller bygningsværker, der er fredet er stor. Der er f.eks. fredet slotte og husmandssteder, fabrikker og skoler, hospitaler og redningsstationer, etageejendomme, villaer og sommerhuse.

Fredningerne administreres efter bygningsfredningsloven.