Hvordan freder vi?

Hvem tager initiativ til en fredning?

Alle kan foreslå Kulturarvsstyrelsen at indlede en fredningssag. For at Kulturarvsstyrelsen kan vurdere forslaget skal der medsendes ind- og udvendige fotos af bygningen og oplysninger af betydning for fredningsvurderingen.  

Det er svært at få en bygning fredet. Den skal være så væsentlig, at den skønnes at have national betydning. Det er kommunalbestyrelserne, der skal sikre bygninger af lokal betydning.

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur kan også foreslå bygninger fredet med den konsekvens, at Kulturarvsstyrelsen skal påbegynde en fredningssag.  

Almindeligvis er det dog Kulturarvsstyrelsen som beslutter at igangsætte en fredningssag, ofte fordi styrelsen har foretaget en temagennemgang af en bestemt bygningstype eller en bestemt arkitekts bygningsværker med det formål, at udpege og frede de bedste indenfor emnet, eller fordi styrelsen af en eller anden grund er blevet opmærksom på behovet for at frede bygningen. Det kan f.eks. være fordi en offentlig ejet bygning skal sælges eller fordi der er planer om væsentlige ændringer i eller omkring bygningen. 

Hvornår er sagen i gang?

Når Kulturarvsstyrelsen skal beslutte, om der skal rejses en fredningssag, indhenter styrelsen en række oplysninger om bygningen såsom opførelsestidspunkt, vedligeholdelsestilstand, omtale af bygningen i trykte medier m.m. Herefter besigtiger en repræsentant Kulturarvsstyrelsen bygningen efter forudgående aftale med ejeren.  

Hvis Kulturarvsstyrelsen herefter beslutter at indlede en fredningssag, forelægges sagen for Det Særlige Bygningssyn. Bygningssynet er nedsat af kulturministeren som ministerens særlige rådgiver i spørgsmål om bygningsbevaring, og det består af 12 medlemmer, som er udpeget efter indstilling fra forskellige institutioner, organisationer og myndigheder inden for bygningskulturelle områder. En bygning kan kun fredes, hvis Bygningssynet anbefaler det.  

Hvis Bygningssynet anbefaler, at en bygning kan fredes giver Kulturarvsstyrelsen besked herom til ejeren, eventuelle brugere, kommunalbestyrelsen, det lokale museum for nyere tid, det lokale kulturmiljøråd, (hvis der findes et sådant i kommunen), Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Bygningskultur Danmark, Europa Nostra, Bygnings Frednings Foreningen (BYFO) og eventuelt andre foreninger med lokalt tilhørsforhold, som skriftligt har bedt om at blive informeret. De får så almindeligvis godt 3 måneder til at sende eventuelle bemærkninger til fredningsforslaget ind til Kulturarvsstyrelsen.  

Fra dette tidspunkt, hvor en sådan høring er sat i gang, må der ikke gennemføres bygningsarbejder eller ændringer, der går ud over almindelig vedligeholdelse, med mindre Kulturarvsstyrelsen skriftligt har givet en tilladelse hertil. Bygningen må selvsagt heller ikke rives ned.  

Samtidig med igangsættelse af høringen sørger Kulturarvsstyrelsen for at der indsættes en annonce i den lokale avis om fredningsforslaget med oplysning om, at bemærkninger kan sendes til Kulturarvsstyrelsen inden for den fastsatte tidsfrist. På den måde får alle mulighed for at udtale sig om fredningsforslaget.

Herefter vurderer Kulturarvsstyrelsen de modtagne bemærkninger og på den baggrund tager styrelsen stilling til om fredningen skal gennemføres eller ej. En sådan beslutning skal være truffet inden tre måneder fra høringsfristens udløb. Denne afgørelse meddeles til, dem der fik høringsbrevet, og hvem der i øvrigt er kommet med bemærkninger.  

Kulturarvsstyrelsens beslutning kan - uanset om den er positiv eller negativ - påklages til kulturministeren. Klagefristen er 4 uger.

Når klagefristen er udløbet, eller når eventuelle klager er afgjort, annoncerer Kulturarvsstyrelsen den endelige beslutning i den lokale avis.   Når det er endeligt besluttet at frede en bygning, tinglyser Kulturarvsstyrelsen fredningen på ejendommen.