Hvad kan fredes?

Lille hus på badebro på Nordre Strandvej 230A i Hellebæk
Huset på badebroen er fredet sammen med sommerhuset fra 1899 af arkitekten Martin Nyrop. Bygningerne ligger på Nordre Strandvej 230A i Hellebæk

Enhver bygning kan fredes, hvis den rummer så store arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier at den skønnes at have national betydning. Som udgangspunkt skal bygningen dog være mindst 50 år gammel for at kunne fredes; yngre bygninger kan undtagelsesvis komme i betragtning, hvis de rummer helt specielle kvaliteter.

I forbindelse med en fredning kan en bygnings nærmeste omgivelser medtages i fredningen, hvis de i sig selv indeholder strukturer eller overflader som udgør en væsentlig del af den samlede helhed, som ønskes sikret med fredningen. Det kan f.eks. være stier og hække i en have, belægningen på en gårdsplads eller en karakteristisk mur.

Der findes ingen præcise regler for, hvad der kan fredes. For at få en idé om det, kan man i Bygningers årsberetninger læse, hvilke bygninger der det pågældende år er blevet fredet eller har fået fredningen ophævet, og hvorfor.

Sidst opdateret  2.10.2009