Holbæk Seminarium, Holbæk Kommune

Fredning af Holbæk Seminarium, Seminarieparken 2, 4300 Holbæk

Afgørelse

Kulturarvsstyrelsen har besluttet at frede Holbæk Seminarium (1965 af Gehrdt Bornebusch) bestående af seminariebygninger, funktionærboliger, kollegium med diverse tilføjelser og med omgivelser, Seminarieparken 2, matr.nr. 14 aæ, Holbæk Markjorder, Holbæk Kommune.

Beslutningen er truffet efter § 3 i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.

Baggrund

Kulturarvsstyrelsen underrettede Dem i brev af 28. juli 2009 om, at Det Sær­lige Bygningssyn har indstillet Holbæk Seminarium til fredning. Da Kulturarvsstyrelsen ikke var orienteret om de rette ejerforhold, underrettede styrelsen allerede med brev af 8. juni 2009 Holbæk Seminarium og igangsatte en høring om den foreslåede fredning af bygningerne.

Kulturarvsstyrelsen har modtaget følgende bemærkninger hertil:

• bestyrelsesformand for University College Sjælland, Hans Stiges brev af 20. oktober 2009 og
• tidligere rektor for Holbæk Seminarium og for CVU Sjælland 1982-2005, Knud Munksgaards brev af 20. oktober 2009 med yderligere otte underskrivere.   

Hans Stige oplyser, at bestyrelsen ved University College Sjælland ikke kan anbefale en fredning af Holbæk Seminarium, da ”en fredning af det omfang, som er indstillet, vil … gøre det meget svært at drive uddannelse i bygningerne og dermed bevare en hensigtsmæssig funktion i bygningerne. Ligesom det vil betyde store økonomiske konsekvenser for UCSJ. I sidste ende kan konsekvensen blive, at UCSJ må opgive bygningerne.”

Såfremt fredningen alligevel gennemføres, forudsætter UCSJ:

• ”At ejendommen vil blive fritaget for at betale ejendomsskatter
• At Kulturarvsstyrelsen vil give tilskud til restaureringsprojekter, herunder konsulentbistand til projekter
• At de behov, som der måtte være for at flytte eksempelvis skillevægge samt indrette nye lokaler, vil kunne imødekommes og
• At de behov, der måtte være for ændringer af faglokaler, vil blive imødekommet.”

Endelig forudsætter bestyrelsen, ”at de økonomiske vilkår ved en evt. fredning drøftes mellem Undervisningsministeriets Institutionsstyrelse og Kulturarvsstyrelsen med henblik på en eventuel regulering af bygningstaxametret eller indførelse af generelle tilskud til fredede bygninger.”  

Knud Munksgaard kan sammen med de andre brevunderskrivere på det varmeste anbefale, at Holbæk Seminarium fredes. De opsummerer deres opfattelse således, ”at Holbæk Seminarium som bygningsværk repræsenterer det ypperste, man kan tænke sig for en læreruddannelsesinstitution. Arkitekterne har formået at få arkitektur og funktionalitet til at gå op i en højere enhed. De har forstået, at bygningerne også er en del af den dannelse, som skal indgå i enhver læreruddannelse. Bygningsværket blev udformet i en tid, hvor man ikke talte så meget om kvalitet og kvalitetsmålinger i uddannelserne; men ikke desto mindre formåede man at skabe den højeste kvalitet som ramme om en af samfundet bærende uddannelser. Det er vort håb, at man med fredningen af bygningsværket ikke alene kan sikre bevarelsen af dette; men også sikre sammenhængen mellem de ydre rammer og læreruddannelsen i fremtiden.”

Brevet er ud over Knud Munksgaard underskrevet af:

• Jørn Sørensen, borgmester i Holbæk og bestyrelsesformand for Holbæk Seminarium 1994-2007
• Ole Vig Jensen, fhv. kultur- undervisnings- og kirkeminister, bosiddende i Holbæk
• Søren Eriksen, læreruddannet på Holbæk Seminarium, fhv. amtsborgmester, formand for seminariets repræsentantskab og bestyrelsesmedlem 1984-2007
• Jan Erik Olsen, læreruddannet på Holbæk Seminarium, kredsformand i Danmarks Lærerforening og bestyrelsesmedlem 1982-2007
• Birgitte Fink, landskabsarkitekt, tilknyttet som rådgiver ved Holbæk Seminarium 1982-2007
• Ole Glahn, fhv. borgmester og folketingsmedlem, seminarieadjunkt og - lektor ved Holbæk Seminarium fra 1974-2008, seminarierektor 2001-2004
• Finn Christiansen, advokat for Holbæk Seminarium 1975-2007
• Peter Sorenius, formand for foreningen for Bygnings- og Landskabskultur i Holbæk Kommune.

Kulturarvsstyrelsen har følgende kommentarer til University College Sjællands (UCSJ) bemærkninger:

Hvad angår muligheden for at anvende bygningen til uddannelse, så er det Kulturarvsstyrelsens opfattelse, at bygningen helt fra projektering og opførelse er tænkt som en fleksibel bygning, hvor det blandt andet er muligt at flytte mange af skillevæggene uden at anfægte de bærende fredningsværdier. Ligeledes fremmer ingeniørgangene i kælder og installationsgangen mellem klasseværelser og gangarealer en nem og rationel ændring af installationer.  

Med hensyn til mulighederne for at fritage UCSJ for at betale ejendomsskatter, samt for at Kulturarvsstyrelsen yder tilskud til restaureringsprojekter og konsulentbistand, kan det oplyses, at ingen af delene er muligt, jf. lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger, når bygningen er ejet eller drives af en offentlig instans, som overvejende får sine midler fra offentlige tilskud. Dette er tidligere meddelt UCSJ.

Videre vil kommende ønsker om ændringer i form af f.eks. flytning af skillevægge, nyindretning af lokaler og ændringer af faglokaler altid skulle ses i forhold til bygningens bærende fredningsværdier. Sådanne tilladelser kan ikke gives på forhånd uden kendskab til det enkelte projekt, men forudsætter altid en konkret ansøgning og en konkret vurdering.

En fredning er i sit udgangspunkt et ønske om at bevare bygningsværkernes aktuelle udtryk, herunder det arkitektoniske, både i det ydre og det indre – men en bevaring i den forstand, at der ønskes et kontrolleret udviklingsforløb, hvor ændringer og nyskabelser kan ske – hvis det sker i respekt for de bærende fredningsværdier.

Kulturarvsstyrelsen tilstræber i forlængelse heraf altid at finde løsninger, der giver en hensigtsmæssig funktion, hvilket også gælder UCSJ’s aktuelle ønsker om ændringer af bygningen.

Med hensyn til mulighederne for en regulering af bygningstaxametret eller indførelse af generelle tilskud til fredede bygninger kan det oplyses, at en bygningsfredning som udgangspunkt er en erstatningsfri regulering, og Kulturarvsstyrelsen har derfor ingen indflydelse på sådanne overvejelser. Kulturarvsstyrelsen skal imidlertid anbefale, at der - i samarbejde med styrelsen - udarbejdes en handlingsplan for bygningens fremtidige vedligeholdelse og istandsættelse, og at en sådan prissat handlingsplan benyttes i den fremtidige planlægning.

Begrundelse

Kulturarvsstyrelsen finder, at Holbæk Seminarium (1965 af Gehrdt Bornebusch) bestående af seminariebygningen, funktionærboliger, kollegium med diverse tilføjelser og med omgivelser, Seminarieparken 2, Holbæk Kommune, har de fremragende arkitektoniske og kultur­historiske værdier, der kan begrunde en fredning af en bygning under 50 år.

Anlægget er et vellykket eksempel på en poetisk brutalistisk betonbygning i Danmark inspireret af samtidens fascination af den udenlandske anvendelse af beton og specielt af Le Corbusiers kloster Sainte-Marie-de-la-Tourette. Seminariet fremstår som en stor monolitisk bygning støbt på stedet, hvor der udover den raffinerede og omhyggeligt bearbejdede beton kun er anvendt få andre materialer. Bygningerne udnytter betonens konstruktive muligheder og æstetiske virkemidler.

Seminariet er et fint eksempel på en af periodens markante anlæg inden for undervisningssektoren, hvor der i 1960'- og 1970'erne blev satset på, at flere fik en længerevarende uddannelse, hvor uddannelsernes indhold og forløb blev genovervejet som led i opbygningen af det danske velfærdssamfund. Videre er anlægget et godt eksempel på periodens tradition for en bevidst udformning af omgivelserne i nøje sammenhæng med bebyggelsen, og det er et af arkitekten Gehrdt Bornebuschs bedste værker.

Kulturarvsstyrelsen finder, at de bærende fredningsværdier især knytter sig til opretholdelse af bygningernes rumstruktur, materialer og oprindelige overflader. Det gælder både beton, træ og skifergulve, de store vinduespartier og de raffinerede ud- og indvendige trapper. Hertil kommer opretholdelsen af den åbne gård med egetræet og de åbne ubrudte altangange samt den oprindelige beplantning, omgivelsernes friholdte græsarealer, de befæstede stier, betonfliserne og de store ubrudte betonvægge med vildvin.  

Kulturarvsstyrelsen skal anbefale, at taget i vækstgangen reetableres i en udformning, der i højere grad svarer til det oprindelige, og at det på sigt overvejes at fjerne senere uheldige tilbygninger i det samlede anlæg. Samtidig skal Kulturarvsstyrelsen anbefale, at man bibeholder kantinemøblerne af Børge Mogensen og sikrer dem som en fortsat del af skolens ejendom gennem udarbejdelse af en privatretslig servitut herom.

Endelig skal Kulturarvsstyrelsen anbefale, at fremtidige istandsættelser eller ændringer af de tidligere lærerboliger og det oprindelige kollegium tager udgangspunkt i de oprindelige intentioner for anlægget, ligesom Kulturarvsstyrelsen skal anbefale, at eventuelle nyplantninger foretages i overensstemmelse med den oprindelige plan for omgivelserne, hvorefter nyplantning af diverse forskellige solitære træer ophører.

Klagevejledning

De kan klage over Kulturarvsstyrelsens beslutning til kulturministeren. Klage­fristen er 4 uger fra den dag, De har modtaget dette brev.

Klagen skal sendes til Kulturarvsstyrelsen, der sender klagen videre til kulturministeren sammen med sagens øvrige materiale.

Konsekvenser

En fredning betyder bl.a., at De skal søge Kulturarvsstyrelsen om en tilladelse, hvis De vil foretage bygningsarbejder eller lignende, der rækker ud over almindelig ved­lige­holdelse.

Dette følger af § 10 i lov om bygningsfredning og bevaring af byg­ninger og bymiljøer.

Annoncering og tinglysning

Kulturarvsstyrelsen vil annoncere beslutningen i det lo­ka­le distrikts- og/eller dagblad og tinglyse fredningen. De vil modtage en kopi af tinglysningen, når den foreligger.

Bygningsfredningen skal respekteres af ejendommens ejer, brugere og andre indehavere af ret­tig­heder over ejendommen, uanset hvornår rettigheden er opnået.

Dette følger af § 7, stk. 3 i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.

15. januar 2010