Om fredede og bevaringsværdige bygninger

Tørvelade på Gudumlund
Tørvelade på Gudumlund

Den danske bygningskultur som den findes i byerne og på landet er en væsentlig og meget synlig del af den danske kulturarv. Blandt de ca. 4 mio. bygninger i landet er ca. 9.000 bygninger fredet og ca. 350.000 vurderes at have bevaringsværdi.  

Forskellen på en fredet bygning og en bevaringsværdig bygning er, at de fredede bygninger har særlige arkitektoniske eller kulturhistoriske kvaliteter, der fortæller om betydningsfulde perioder i landets historie, de kan siges at have national betydning. De bevaringsværdige bygninger kan på samme måde fortælle om byggeskik, arkitektur og kulturhistorie, men på et regionalt eller lokalt plan. En fredning gælder hele bygningen, ude som inde, medens en udpegning som bevaringsværdig alene gælder bygningens ydre.  

Nedenfor kan man blandt meget andet læse om, hvad der bliver fredet, om bygningsfredningens historie, om hvordan der fredes og om bevaringsværdige bygninger.   

Sidst opdateret  2.10.2009