Find dit hus
- Fredede bygninger og bygninger med høj og middel bevaringsværdi i det centrale København. (Skærmbillede fra www.kulturarv.dk/fbb)
Er dit hus mere bevaringsværdigt end naboens? Eksisterer morfars barndomshjem endnu? Er Christiansborg fredet?
Find svarene på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside ”Fredede og Bevaringsværdige Bygninger” – i daglig tale: FBB.
Her kan man indtaste en hvilken som helst adresse i Danmark og få et søgeresultat frem. Man kan også bruge danmarkskortet og zoome sig ind på et bestemt område af landet. Og endelig kan man søge på et sagsnavn, f.eks. ”Christiansborg”, ”Århus Rådhus” eller ”Løgumkloster Præstegård”.
Hvis man er i tvivl om et navn, kan man nøjes med at skrive en del af det, f.eks. ”slot” eller ”rådhus”. Det vil i de fleste tilfælde give en række søgeresultater at vælge imellem.
Fredede bygninger
For de ca. 9000 fredede bygninger indeholder FBB sagsoplysninger om fredningens omfang, bygningens arkitekt, opførelsesår, historie mv.
Vil man gerne have et overblik over alle fredede bygninger i en kommune, kan man vælge ”Fredningslisten”. Her foretager systemet en automatisk søgning i databasen og sammensætter en kortfattet og udskriftsvenlig oversigt over de fredede bygninger.
Bevaringsværdige bygninger
Flere end 350.000 bygninger over hele landet har fået deres bevaringsværdi registreret. I FBB kan man se, hvilke bygninger der har høj, middel eller lav bevaringsværdi. Bygningernes bevaringsværdi bliver angivet på en skala fra 1-9, hvor 1-3 er høj bevaringsværdi, 4-6 er middel, og 7-9 er lav.
Grundlaget for bevaringsvurderingen er den såkaldte SAVE-metode ("Survey of Architectural Values in the Environment"), som man fra 1990 har benyttet i kommune- og kulturarvsatlas. I alt er der udgivet ca. 75 atlas, og registreringerne herfra kan ses i FBB. En del kommuner er desuden i gang med at foretage nye bevaringsvurderinger, som de selv lægger ind i FBB.
Kommunerne bruger bl.a. bevaringsvurderingerne til at udpege bevaringsværdige huse i kommune- og lokalplaner samt i byggesagsbehandlingen. Læs mere om bevaringsværdige huse.
BBR-oplysninger
FBB er forbundet med Bygnings- og Boligregisteret (BBR), således at basisoplysningerne herfra bliver vist for alle bygninger. Hvis en bygning hverken er fredet eller har fået registreret sin bevaringsværdi, vil man kun se BBR-oplysningerne i FBB.
Fotografier
FBB indeholder flere end 80.000 offentligt tilgængelige bygningsfotografier. De fleste er optaget i forbindelse med kommune- og kulturarvsatlas, men antallet øges til stadighed ved, at kommunerne og Kulturarvsstyrelsen lægger nye billeder ind.
Har du spørgsmål?
Hvis det drejer sig om en fredet bygning, skal du henvende dig til Kulturarvsstyrelsen. Drejer det sig om bevaringsvurderede huse, er det den enkelte kommune, der kan svare på spørgsmål. Endelig kan man skrive til fbb-support@kulturarv.dk, hvis der er tekniske spørgsmål eller problemer i forbindelse med hjemmesiden.
