Styrelsens fredningsarbejde

Foto fra Bispebjerg Hospital som blev fredet i 2010.
Bispebjerg Hospital i København er tegnet af arkitekt Martin Nyrop og opført 1908 - 1913. Hospitalet er bygget som pavillonbygninger udfra ideen om "helbredende arkitektur". Anlægget er fredet i 2010.

Alle fredede bygninger er fredet både udvendigt og indvendigt.

På Kulturarvsstyrelsens hjemmeside er der oplysninger om hvilke bygninger, der allerede er fredet, er under fredning eller netop er fredet.

Der ydes ikke erstatning i forbindelse med bygningsfredning. Ejere og brugere af fredede bygninger skal være opmærksomme på, at fredede bygninger skal holdes i forsvarlig stand. Det betyder at fredningsværdierne skal opretholdes, og at taget, ydervæggene, dørene og vinduerne som minimum skal være tætte og i orden. 

Når en bygning er fredet skal der søges om tilladelse til alle ændringer, der går ud over almindelig vedligeholdelse.  

Kulturarvsstyrelsen modtager løbende henvendelser med idéer til fredning, og styrelsen igangsætter nye fredninger for de bygninger, som skønnes at have national interesse.

 

 

Hvorfor freder vi? 

Danmark har omkring 9.000 fredede huse. Det er Kulturstyrelsen, der administrerer fredninger. Kontorchef i Kulturstyrelsen Mogen Morgen forklarer om den historiske baggrund for loven om fredninger – og tager os ud på tur til meget forskellige fredninger i landet.

Sidst opdateret 19.04.2012
Video-guides

Få video-svar og gode råd til, hvordan du bedst passer på dit fredede hus. Kulturstyrelsen præsenterer film, der hver især giver svar på typiske spørgsmål om fredede bygninger.

Se videoerne her
A og B fredninger

Sondringen mellem A og B fredninger blev ophævet i 1980. Siden da er alle fredede bygninger fredet både indvendigt og udvendigt