Søgning på kort
Hvis du primært er interesseret i at finde fortidsminder i et bestemt område, så skal du vælge kortsøgning.
Zoom ind
Du zoomer ind ved enten at dobbeltklikke i kortet, der hvor du vil zoome ind, eller ved at klikke på zoom ind værktøjet (forstørrelsesglas med +) i den grå spalte til venstre.
Bemærk, at de fortidsminder, Kulturarvsstyrelsen har udpeget som specielt seværdige og de fredede altid vises. Under kortet finder du en signaturforklaring.
Zoom ud
Du zoomer ud ved at klikke på zoom ud værktøjet i den grå spalte til venstre (forstørrelsesglas med -)
Panorer og vælg
Du kan panorere i kortet ved at trække i det mens du holder musen nede. Du kan vælge punkter på kort ved at klikke på dem med musen. Så åbnes en lille pop up med kortfattet information om fortidsmindet, og du kan vælge at læse mere.
Adressesøgning
Under kortet finder du en mulighed for at søge på en adresse. Begynd at indtaste din adresse, og systemet vil begynde at finde forskellige veje i Danmark. Når din vej er fundet, klikker du på søg, og kortet centrerer sig omkring din adresse, så du kan se hvilke fortidsminder, der findes i nærheden.
Søgning i søgeformular
Hvis du er interesseret i en bestemt type fortidsminder eller en bestemt periode, så er søgeformularen det bedste valg.
Alle fortidsminderne er delt ind i hovedgrupper og undergrupper. Man skal udfylde hovedgruppen for at vælge en undergruppe. Du kan måske ikke umiddelbart gennemskue, hvad de forskellige hovedgrupper dækker over, men prøv dig bare frem.
Hvis du for eksempel vil finde middelalderborge, skal du udfylde formularen således:
Hovedgruppe: Militærvæsen
Undergruppe: Borg/Voldsted
Datering: Middelalder
Hvis du kender navnet på et fortidsminde, du gerne vil finde, kan du udfylde stednavn. For eksempel Hammershus.
Hvis du gerne vil indsnævre din søgning til et bestemt geografisk område, så kan du udfylde kommune eller adresse.
Du behøver ikke udfylde alle felterne.
Søgeresultater
Du kan altid vælge mellem at få vist søgeresultaterne på kort eller på liste. Bemærk at systemet maks. viser 1000 søgeresultater.