Neble

Administrative oplysninger

Ansvarligt museum Museum Vestsjælland

Kommune
Slagelse

Sted- og lokalitetsnr.
040301-43

Fredningsnr.
372124

Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere

Anlæg og datering

Brandgrav (uspecificeret type), Oldtid (dateret 1100 f.Kr. - 375 e.Kr.)
Rundhøj, Oldtid (dateret 3950 - 501 f.Kr.)
Stenkiste, Oldtid (dateret 1100 f.Kr. - 375 e.Kr.)
Brandgrav (uspecificeret type), Oldtid (dateret 1100 f.Kr. - 375 e.Kr.)
Fredningstekst

1986: Høj. 3 m høj og 15 x 25 m stor. Største bredde i NV-SØ retning. Højsiderne stejle mod V og afgravet mod Ø og SØ. I ager.
Undersøgelsehistorie

1892 Efterretning om forsvunden genstand
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid

1892 Museal berejsning
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Paa høj Bakkeflade en Høj, hvis oprindelige Form er helt forstyrret ved Afgravning; skønnes at have været 8'-10' høj. I Højens Bund har der, efter Meddelelse, været 3 koncentriske, kredsrunde Stensætninger. Yderst i Højen skal være fundet 4 Urner med brændte Ben og smaa Bronzesager, længere inde 8-10 Grave, bestaaende af en flad Sten, hvorpaa laa brændte Ben og smaa Bronzesager, dækkede med et Slags Tag af smaa, ovenpaa hinande opstablede Haandsten. De fundne Bronzesager (Dobbeltknapper, Naale, enæggede buede Knive) bortkomne. Bevoksning: 1984: Løvkrat og Løvtræer

1940 Museal berejsning
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Høj, 3 m. h., 25 m. i N-S., 15 m. i Ø-V. Den østlige Del bortgravet. Træbevokset i Ager.

1984 Nyberejsning af fredede lokaliteter
Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
Høj = C-høj. Den måler ca. 3 x 25 x 15 m i N-S'lig retning og er noget uregelmæssig med en aflang "kam" i højens "længderetning", ca. SØ-NV, og ret stejle sider mod V og afgravet fra Ø. Den er visse steder tæt tilvokset, og for nylig har der været skrabet lidt i højoverfladen (af en fejebakke, som jeg smed væk) - af barn antagelig. Ikke påtalt - ingen skade. Højen kan godt rumme velbevarede grave, og den uregelmæssige form ses ikke på afstand p.g.a. bevoksning, så jeg synes, den er fredningsværdig. Den ligger ret højt i et åbent landskab på bakkehæld mod NV, ca. 75 m fra vej. ** Seværdighedsforklaring ** Afgravet høj, højt i terræn, nær dysse. Bevoksning: 1984: Løvkrat og Løvtræer

1986 Museal besigtigelse
Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
Høj. 3 m høj og 15 x 25 m stor. Største bredde i NV-SØ retning. Højsiderne stejle mod V og afgravet mod Ø og SØ. I ager.

1986 Uspecificeret aktivitet
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid

1986 Tinglysning
Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning

1986 Institutionssag uden journaldata
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid

2011 Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter
Roskilde Museum
Fortidsmindet blev fundet som beskrevet.