Herredshøj

Administrative oplysninger

Ansvarligt museum Museet på Koldinghus

Kommune
Kolding

Sted- og lokalitetsnr.
200507-7

Fredningsnr.
37094

Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere

Anlæg og datering

Borg/Voldsted, Middelalder (dateret 1067 - 1535 e.Kr.)
Fredningstekst

Herreshøj voldsted Voldstedet består af en tilnærmelsesvis firesiden banke, der ved foden måler ca. 25 x 25 m. Banken har næsten pyramideformede skrå- nende sider og hæver sig ca. 6 m over det omgivende terræn. Top- fladen måler knapt 5 x 5 m. I bankens nord- og nordøstside findes et dybt skår, og et mindre tilsvarende skår er i den øvre del af vestsiden. Voldstedet har en åben bevoksning af gamle løvtræer. Fredningsgrænsen går langs bankens fod. Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, udjævnes, ændres eller beskadiges på nogen måde ved gravning, pløjning, beplantning, bebyggelse, henlæggelse af jord, sten og affald eller på nogen anden måde forstyrres. Ny beplantning må kun finde sted i samråd med rigsantikvaren.
Undersøgelsehistorie

1928 Museal berejsning
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
I Engen findes her et velbevaret Voldsted.

1968 Museal besigtigelse
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
NM 1099/69. Sb. 20.05-07-7. Herreshøj voldsted, der ligger ved sognets vestgrænse, består af en hovedbanke, der har haft forværker i nord og syd, jfr. Chr. Axel Jensens indberetning i 2. afdelings arkiv. Forværkerne har været under plov i mange år og er derved reduceret så meget, at de ikke egner sig til fredning. Derimod er hovedbanken absolut fredningsværdig, og herved sikres i kraft af 100 meter-grænsen forværkerne mod bebyggelse og bortgravning, hvilket må være tilstrækkeligt for disse. I deklarationen kan voldstedet beskrives således: Herreshøj voldsted, bestående af en tilnærmelsesvis firsidet banke, der ved foden måler ca. 25 x 25 meter. Banken, der har næsten pyramidalsk skrånende sider, hæver sig ca. 6 meter over det omgivende terræn, og topfladen måler knapt 5 x 5 meter. I bankens nord- og nordøstside findes et dybt skår, der er frembragt ved grustagning. Et tilsvarende skår, dog noget mindre, findes i den øvre del af vestsiden. Banken har en åben bevoksning af gamle løvtræer. Fredningsgrænsen lægges ved bankens fod. Fredningen må omfatte forbud mod afgravning og bebyggelse af enhver art. Derimod bør en åben beplantning som den nuværende, der er overordentlig smuk og karakterfuld, være tilladt. Voldstedet ligger på art.nr. 65 af Bjerndrup, Stepping sogn. Ejer er gårdejer Niels Lassen Hansen, Bjerndrupgård pr. Sommersted. Ejeren, der er en ældre mand, har solgt de omliggende marker, hvor forværkerne ligger, men har beholdt banken for at kunne hæge om den. Besøgt den 29. oktober 1968. Olaf Olsen

1970 Tinglysning
Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
Voldstedet består af en tilnærmelsesvis firesiden banke, der ved foden måler ca. 25 x 25 m. Banken har næsten pyramideformede skrånende sider og hæver sig ca. 6 m over det omgivende terræn. Topfladen måler knapt 5 x 5 m. I bankens nord- og nordøstside findes et dybt skår, og et mindre tilsvarende skår er i den øvre del af vestsiden. Voldstedet har en åben bevoksning af gamle løvtræer. Fredningsgrænsen går langs bankens fod. Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, udjævnes, ændres eller beskadiges på nogen måde ved gravning, pløjning, beplantning, bebyggelse, henlæggelse af jord, sten og affald eller på nogen anden måde forstyrres. Ny beplantning må kun finde sted i samråd med rigsantikvaren.

1991 Diverse sagsbehandling
Haderslev Museum
Voldstedet "Torsholdt" eller Herreshøj.

2013 Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter
Museum Sønderjylland

2015 Diverse sagsbehandling
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
Sb. 20.05.07-7. Østligst i Sognet [;Sommersted sogn, ændret til Stepping sogn] ligger Voldstedet Herreshøj eller Torsholt, anlagt ved Bækkeløb paa et Sted, hvor Engdragene indsnævres af lave, bølgende Bakker. Det bestaar af en kvadratisk, pyramidalsk Midtbanke, c. 24 x 24 m og c. 6 m høj, omgivet af en Grav og meget lave, lige ydervolde, der baade mod N. og S. udvider sig til Forborge, af hvilke i det mindste den sydlige har været retvinklet, medens den nordlige er ødelagt ved Bortgravning.

2015 Museal besigtigelse
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
Sb. 20.05.07-7. Herreshøj - eller Torsholt (]]Sommersted s.[[ [[Stepping s.]] Haderslev ]]Ø.[[ a) [[Gram H.]] [Skitsetegning.] Østligst i Sommersted s, syd for sammenløbet mellem bække fra Simmersted mod syd og Bjerndrup mod øst, ligger det voldsted, som på egnen kaldes Herreshøj. På et sted, hvor engdragene indsnævres af lave, bølgende bakker, er der østen for bækken fra Simmersted opkastet en kvadratisk, pyramidalsk høj, c 24 x 24 meter med en ganske lille topflade, c. 5 x 5 meter. Højden er omtrent 6 meter. I det bortgravede nordøsthjørne ses ingen murbrokker, kun grus Højen er omgivet af en grav, der mod øst begrænses af en ganske lav vold (næppe 1 meter over engen), mod syd og nord af forborge, som næppe er meget højere, og af hvilke den sydlige synes at være nogenlunde kvadratisk (40 x 40 meter). Den nordlige er noget forgravet, og mod vest, hvor der også synes at have været en lav ydervold, er forholdene forstyrrede, idet bækken synes at have brudt sig en ny bane gennem yderværkerne[?]. - To lave holme noget længere mod nord hører sikkert ikke til voldstedet, men er naturlige højninger i det bølgende terræn. [Håndskrift Chr. A. Jensen, N02?]