Æ Vold
Offentlig adgang
Parkeringsplads
Skilt fortidsmindet
Administrative oplysninger

Ansvarligt museum
Museum Sønderjylland

Kommune
Aabenraa

Sted- og lokalitetsnr.
220304-146

Fredningsnr.
400832

Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere

Printvenlig side
Anlæg og datering  (2)
Forsvarsvold, Jernalder (dateret 1 - 374 e.Kr.)

Voldgrav, Historisk Tid (dateret 1067 - 1848 e.Kr.)

Fredningstekst
Vendersvold. En strækning af den såkaldte "Vendersvold", bestående af en i øst-vestlig retning løbende grav, ca. 4 m bred og ca. 1,5 m dyb, nu udnyttet som hul- vej, hvortil der i syd slutter sig en lav vold, der er meget nedpløjet og kun synlig for den vestlige dels vedkommende. Volddraget er beplantet med nåletræer. Graven, der fredes over se strækning a 385,7 m ligger på art. 128 af Østerløgum. Af volddraget fredes en mindre del, ialt 188,4 m beliggende på art.nr. 151 af Andholm. Fredningens vestgrænse ligger i en afstand af 40 m fra hulvejens udmunding i hærvejen.
Undersøgelsehistorie  (26)
1920 Museal besigtigelse
Journal nr.: 861/53
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
Kjærs beskrivelse, baseret på notater fra herredsberejsningen 1920, dækker dels voldstrækningen omkring sb. 146, dels den østligere strækning sb. 282 ( Se dette nr.). Vest for det senere fredede parti kunne graven spores mellem vejen og jernbanen; vest for jern-banen fremtrådte graven som en usædvanlig dyb vejgrøft syd for sidevejen. På det sidste stykke frem til vejskæringen til Rubjerg lå den muligvis i et 5-6 m bredt terræn syd for vejen som et udjævnet dige. Øst for det fredede parti kunne graven tilsyneladende følges i et bugtet forløb ned til mosen; volden var her næsten udslettet.

1920 Museal berejsning
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
"Volden". Se særskilt Blad. [[Afgivet til 2. Afd. 1954]].

1921 Museal besigtigelse
Journal nr.: 370/21
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
N02 370/21. Sb. 22.03.04-146. Øster Løgum S. Sd. Rangstrup H. Aabenraa Amt. Grav med Vold. I "Antiq. Ann." I (1812.) p. 329 omtaler Pastor Kjer "Volden (æ Vold) er en dyb Grav, der strækker sig øster og vester, hvorpaa vel en stor Jordvold har været opkastet, der vel muligere kan have været en Forskansning, som de Danske kan have betjent sig af imod Holstenere eller Vender". "Volden" findes desuden indtegnet som Nr. 28 paa det til Pastor Kjers Afhandling hørende Kort (Tab. V.) Denne Vold eller rettere Grav, som kaldes "æ Vold" eller "den store Grav", findes nu bevaret i sammme Udstrækning som Kjer angiver. Den løber fra Øst vinkelret ned til den gamle Oksevej mellem Haderslev og Flensborg 3600 M. Nord for Røde Kro Station, d.v.s. omtrent paa Højde med et Punkt midt mellem Øster Løgum og Anholm. Retningen er altsaa Øst-Vest. Graven skal efter Sigende i Mands Minde have fortsat sig vestpaa, indtil Lavningerne Nord for Hoptrup, men er nu udpløjet. Endnu kan man spore en Sænkning, der viser Gravens tidligere Løb paa den c. 100 M. brede Strækning fra Oksevejen til Jernbanelinien Vest derfor. Længere vestligt har jeg ikke undersøgt Terrainet, men fra Jernbanedæmningen saas intet Spor til Graven. Længden af det bevarede Gravstykke kan anslaas til c. 400-500 Meter. Det tager sin Begyndelse i Vestkanten af Lavningen mellem Ø. Løgum og Anholm (dog fortsættes Graven østpaa gennem Lavningen, men denne Østfortsættelse er ikke medtaget paa Pastor Kjers Kort og regnes paa Egnen, maaske med Urette, for yngre. Se senere!), løber derfra kun til Oxevejen, først over bar Mark, senere i Nordbrynet af den lille Plantage *) *) Heri 1917-18 anlagt tyske Forsvarsværker!, der ligger langs Oxevejens Vestside. "Volden" har permanent Græs. Dette bevarede Stykke Grav forløber i nogenlunde ret Linie, dog med adskillige afrundede Svej og Afvigelser, der giver den et gammelt og primitivt Præg (se Fot. fra Østenden imod Vest). Ligeledes er Bredden ikke nøjagtigt afstukket, men noget forskellig, maalt i naturlige Jordoverflade c. 3½ M., sjældnere c. 5 M. Gravbunden ligger oftest c. 1 M., sjældnere henimod 2 M. under naturlig Jordoverflade. Gravprofilen [Skitse; afrundet.], som Fot. viser. Langs Gravens Sydkant, med fælles Fald med søndre Gravskrænt, løber en lav ogsammenfalden Vold, c. 3 M. bred i Markoverflade og næppe 3/4 M. over samme. Voldhøjde over Gravbund bliver saaledes oftest 1½ a 1 3/4 M. Enkelte Steder kan Volden næppe spores mere og intetsteds er den særlig fremtrædende, især er dens Sydfald yderst udfladet. Terrainet, hvorigennem Graven løber, er saa at sige jævnt. I alt Fald for en stor Del af Østpartiets vedkommende er der dog en svag Stigning fra Graven imod Nord, saaledes at man herfra har kunnet overse en selv tredobbelt saa høj Vold. Da Graven munder ud i Lavningen i Øst, kan dens her beskrevne parti aldrig have haft Vand. Det er vistnok almindelig Mening, at man her har et Forsvarsværk, der har forbundet de to Lavninger i Øst og Vest, idet Graven gennemskærer det højereliggende Land derimellem - og Oksevejen. Herfor kunde ogsaa den Omstændighed tale, at Gravene synes at tiltage i Bredde og Dybde nærmest Vejen. At Volden ligger i Syd, altsaa rettet mod Fjende fra Nord, siger intet, derimod er oven omtalte Højning Nord for Østpartiet strategisk uheldigt. Snarest er det Rest af et gammelt Grænseskel mellem Øster Løgum og Anholms Jorder, hvilket ogsaa synes at fremgaa af Johannes Meiers Spezialkort fra 1641 (Rigsarkivet). Her viser 2 Kort af Egnen, ganske vist ikke Signatur for Grav el. Vold, men en [Skitse.] Grænselinie, der udmærket synes at stamme med et bevarede Gravstykkes Forløb. I Vest fortsætter Grænselinien sig Nord om Hoptrups Jorder og i Øst tværs over Lavningen mellem Øster Løgum og Anholm, for længere østpaa at bøje i Nord og Syd som Grænse mod Øst. Samme Signatur benytter Meier overalt for Grænseskel mellem Byjorder. J.M. betegner Lavningen Syd for Ø. Løgum "Lundholtz", altsaa var her da næppe Mose, og Terrainet Nord for Gravens Østende " Bahug" (; -høj) og "Barhug Heide". Straks N. derfor anfører han "Barhay Holm." Hermed 2 Fot. Sept. 1921. Kai C. Uldall.

1953 Diverse sagsbehandling
Journal nr.: 861/53
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
[Samlesag; omfatter flere Sb. lokaliteter.] N02 861/53. Sb. 22.03.04; 146 og 282. Volden i Ø. Løgum Sogn, syd for Lerskov. Notitser 1920. Nær Østenden ved Vejen, staar Volden endnu med Stejlvæg i Syd, 1,3 m h. Volden er, Skraaningen medregnet, 2,6 m br., fra S. kun 1/3 m h. Sydsiden er noget afgravet, Graven i N. væs. udjævnet. - Fra Vejen kan Volden følges ubrudt 92 m.; Ca. 30 m i Vest er bedst bevaret; Volden staar her med bred Ryg [Skitse] 1,7 m br. i Kronen, 3/4 m h i S., afgravet; i N. 1,4 m H.; den bugter lidt. I Vest er den brat afbrudt og fortsættes med en kort Grøft til Mosen. Terrænet mod S. er ret stærkt stigende, mod N. bølgende, delvis lavere end Voldgrunden. - Den efterjævnede Grav ses stadig som en mørk Stribe i Kornet. Volden er betydeligt bedre end Vestvolden. I Sydvest løber langs Vejen en lignende Jordvold til de første Huse i Risjarup. - Hvor den skulde være fortsat Ø. for Vejen, er der en lav Vejdæmning mod Mosen; Grav spores ikke. Men det er altsaa en aabenbar Spærring. - Kortets 129 er en naturlig Banke. I NV. en nyere Grøft. Det kan ikke ses, om den er benyttet til Forsvar[[,]] men det er meget muligt.. - Fra Skraaningen i Øst til Engen er Graven god, ved Overgangen til det høje Land 0,2 m dyb, 3 m bred, nedefter stedse mere slettet, Volden syd for som et udjævnet Dige. - Paa det høje Land bugter Graven sig en Del ud og ind. Midtvejs mellem Sump og Plantage er den 4,5 m br., 1,1 m dyb, Volden næsten udslettet, Graven smal i Bunden, med Stejlside i Syd, Skraaside mod Nord; den skulde siges at være vendt mod Syd. Lidt vestligere maales Bredden 5,2 m., Dybden 1,3 m. Volden er her helt borte. 45 m fra Plantagen maales saaledes: [Skitse] Volden her maaske 1,5 m br., 1/3 m h. Langs Plantagens Nordgrænse er Graven væs. uforandret. Volden er her bedre 2,2 m br., 1/3-1/2 m h. Det hele stadig krumbugtet som et i Hast opkastet Værn. - I Plantagens Nordkant ses Volden indtil Vejen som et udjævnet Jorddige, Graven fladere, men af samme Karakter som ellers. - Nærmest øst og vest for Vejen er alt slettet, dog spores Graven endnu mellem Vejen og Jernbanen. - Vest for Banen fremtræder Graven som en usædvanlig dyb Grøft (Vejgrøft) syd for Sidenvejen. Dernæst indtil første Vejskæring (til Rubjerg) ligger den mulig i et 5-6 m br. Terræn syd for Vejen som et udjævnet Dige, udyrket. Vestligere er den helt borte, men her kan godt have naaet lave Strækninger. Disse Notitser er gjort under Sognerejse 1920, men udeladt i Beskr., idet Graven ikke kan anses at være fra Oldtiden. Sml. mit Rejskort. Om et Forsvar ved at hælde Bier ned i Graven har Nis Callesen efter eget Opgivende skrevet i Sprogforeningens Almanak. D. 12 April 1928. Hans Kjær

1954 Museal besigtigelse
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
Sb. 22.03.04-146. "Vendersvold", der ligger vinkelret og på begge sider af hærvejen, 200 m syd for Pottevejens tilslutning til denne, består af en nu som hulvej udnyttet grav, 4 m bred og 1,5 m dyb, hvortil der i syd har knyttet sig en vold, der nu stort set er nedpløjet. Anlægget har utvivlsomt været led i et større øst-vest-gående spærringssystem, der nu kun sporadisk kan følges. Kun den del af Vendersvold, der ligger øst for hærvejen, er endnu så velbevaret, at man vil kunne frede den over en strækning af 2 - 300 m. Graven ligger her på art.nr. 128 Ø.Løgum, og volden, der til dels ligger i skov, på art.nr. 139 og 151 Andholm. Foranstaltninger til fredlysning er truffet. 19/11 1954. Olaf Olsen.

1956 Diverse sagsbehandling
Journal nr.: 861/53; 892/55
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
N02 861/53; N02 892/55. Sb. 22.03.04-146. Div. korresp., besigtigelser, fredningspapirer, kort, opmålinger, skitsetegninger m.v. af 1954-56, ang. fredningen af den såkaldte Vendersvold. Sb. 22.03.04-146.

1956 Tinglysning
Nationalmuseet
En strækning af den såkaldte Vendersvold, bestående af en i øst-vestlig retning løbende grav, ca. 4 m bred og ca. 1,5 m dyb, nu udnyttet som hulvej, hvortil der i syd slutter sig en lav vold, der er meget nedpløjet og kun synlig for den vestlige dels vedkommende. Volddraget er beplantet med nåletræer. Graven, der fredes over en strækning af 385,7 m, ligger på art.nr. 128 af Østerløgum. Af volddraget fredes en mindre del, ialt 188,4 m, beliggende på art.nr. 151 af Andholm. Fredningens vestgrænse ligger i en afstand af 40 m fra hulvejens udmunding i Hærvejen. Den nøjagtige afgrænsning af fredningen fremgår af det i denne deklaration vedføjede kort, hvor servitutgrænsernes afsatnd fra matrikelskellene og den nævnte vejudmunding er angivet i meter. På dette fortidsminde må der således ikke opføres bygninger af nogen art. Det må ikke fjernes, udjævnes eller beskadiges ved gravning, pløjning, nybeplantning, bortførsel af jord og sten eller tilførsel af sten, jord og affald eller på nogen anden måde forstyrres. Huller i vejen kan dog udbedres med ral og grus, men andre materialer må ikke anvendes. Stødoptagning må ikke finde sted. Ved pløjning af de tilstødende marker må der drages omsorg for, at gravens rande ikke pløjes ned. Med ejerens tilladelse kan Nationalmuseet lade fortidsmindet undersøge. NATIONALMUSEET, den 24. februar 1956. Johannes Brøndsted. Vedlagt sagen: Kort med servitutgrænse.

1987 Byggeri og anlæg
Journal nr.: 2118
Haderslev Museum

1987 Grus-/sandgravning
Journal nr.: 2118
Haderslev Museum

1987 Museal udgravning
Journal nr.: 2118
Haderslev Museum

1988 Diverse sagsbehandling
Journal nr.: P. 2143/88
Rigsantikvarens Arkæologiske Sekretariat

1991 Diverse sagsbehandling
Journal nr.: 7211/91
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Ved udgravninger 1988 og 1989 konstateredes en 4-5 m bred voldgrav med træpalisade bestående af en enkelt række tætstående stolper. Udover egepælene og nogle få bearbejdede træstykker fandtes ingen oldsager. Voldgraven dateres af dendrokronologi til slutningen af 200-tallet. (Lit.: Sønderjysk Månedsskrift 1, 1990, s.7-15.) I 1990 anlagdes 6 N-S-gående søgegrøfter på strækningen mellem Andholmvej og motorvejen, øst for den fredede del af volden. "Æ vold" kunne med fuld sikkerhed påvises i de 3 vestligste af grøfterne, og kan hermed følges arkæologisk fra jernbanen til området SSØ for Ellebjerg, hvor linieføringen støder op mod et vådområde og sporet gradvis synes at forsvinde. I de 4 næste grøfter blev der fundet spor af en grav, men det kunne ikke afgøres om de havde noget med "æ vold" at gøre eller var spor af ældre skelgrøfter. Længst ude mod motorvejen fandtes ingen spor. I april 1991 undersøgtes et snit gennem volden mellem det fredede stykke og udgravningen 1989 i forbindelse med anlæggelsen af et telekabel. Snittet viste tydeligt voldgrav og rester af vold, og palisadegrøft med formuldede stolpespor sås både i flade og snit.

1992 Museal rekognoscering
Journal nr.: 2118
Haderslev Museum
Rekognoscering som følge af DSB's dobbeltsporing.

1992 Museal prøvegravning
Journal nr.: 2118
Haderslev Museum
Ved prøvegravningen blev der umiddelbart vest for jernbanen konstateret spor efter mindst en palisadegrøft.

1993 Museal udgravning
Journal nr.: 2118
Haderslev Museum
Ved årlige undersøgelser i perioden 1988-1992 har museet forsøgt at fastlægge udstrækningen og karakteren af voldgravsanlægget "Æ Vold", som via dendrokronologiske analyser kan dokumenteres at være fuldstændig samtidig med "Olgerdiget". Undersøgelsen i 1993 havde til formål dels at fastlægge, om de udaterede stolpehuller indgik i anlæg, der kan knyttes til voldgravsanlægget og dels at konstatere, om palisadegrøfterne er bortgravet i DSB's anlægstracé. Udgravningen fastslog, at stolpehullerne ikke har sammenhæng med voldgravsanlægget og at palisadegrøfterne var bortgravet.

1993 Diverse sagsbehandling
Journal nr.: O. 449/93-1
Rigsantikvarens Arkæologiske Sekretariat

1995 Museal udgravning
Journal nr.: 2118
Haderslev Museum
I forbindelse med rekonstruktion af et stykke af voldanlægget foretoges undersøgelser af voldgraven, en lille jordvold og 2 palisadegrøfter. Endvidere fandtes en del stolpehuller mellem voldgrav og palisadegrøfter, men ingen daterende oldsager.

1997 Diverse sagsbehandling
Journal nr.: 7211/91
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid

2000 Museal prøvegravning
Journal nr.: 2118
Haderslev Museum
Nord for den bevarede del af Æ Vold fandtes flere steder parallelt med volden en 35 cm bred og 50 cm dyb grøft med jævnt afrundede sider og bund.

2000 Planlagt dyrkning
Journal nr.: 2118
Haderslev Museum
Planer om etablering af læhegn i skellet umiddelbart nord for volden.

2003 Institutionssag uden journaldata
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid

2003 Diverse sagsbehandling
Journal nr.: P. 2143/88
Rigsantikvarens Arkæologiske Sekretariat

2008 Afventer oplysninger
Journal nr.: 4-F_FRNR_2008
Det Kulturhistoriske Centralregister
Vendersvold. En strækning af den såkaldte "Vendersvold", bestående af en i øst-vestlig retning løbende grav, ca. 4 m bred og ca. 1,5 m dyb, nu udnyttet som hul-vej, hvortil der i syd slutter sig en lav vold, der er meget nedpløjet og kun synlig for den vestlige dels vedkommende. Volddraget er beplantet med nåletræer. Graven, der fredes over se strækning a 385,7 m ligger på art. 128 af Østerløgum. Af volddraget fredes en mindre del, ialt 188,4 m beliggende på art.nr. 151 af Andholm. Fredningens vestgrænse ligger i en afstand af 40 m fra hulvejens udmunding i hærvejen.

2008 Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter
Museum Sønderjylland

2015 Uspecificeret museal aktivitet
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
Sb. 22.03.04-146. Tale med Dr. M. el. Ngd. om "æ Vold"; et lavt Dige med bagomliggende paa sine Steder c. 6' dyb og 15' br. Grav - to ... [?]. [[Jvfr. Antiqu. Annaler I 329.]]

2015 Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter
Museum Sønderjylland

Litteraturhenvisninger  (0)