Kronborg
Verdensarv Verdensarv
Administrative oplysninger

Ansvarligt museum
Museum Nordsjælland

Kommune
Helsingør

Sted- og lokalitetsnr.
010407-13

Fredningsnr.
263035

Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere

Printvenlig side
Gå til kort Ruteplanlægger
 
Kronborg er af UNESCO udpeget som en del af den fælles verdensarv på grund af den store betydning slottet havde for Nordeuropa i det 16.-18. århundrede, og fordi Kronborg er et eksempel på et velbevaret renæssanceslot. De første efterretninger om Kronborg – eller Krogen som borgen oprindeligt kaldtes – stammer fra 1400-tallet. Krogen blev bygget af Erik af Pommern samtidig med at han begyndte at opkræve sundtold af de skibe, som passerede gennem Øresund. Øresundstolden var en vigtig indtægtskilde helt frem til midten af 1800-tallet, hvor afgiften blev afskaffet. Oprindeligt bestod borgen af en kraftig borgmur, der havde en tykkelse på 2-4 meter, mens selve borgen havde en udstrækning på 79x79 meter. Inde i borggården var der flere murstenshuse, som blandt andet rummede de kongelige gemakker og en festsal. Krogen var en manifestation af kongemagten. Det udseende, som Kronborg i dag har, skyldes for størstedelen Frederik d. 2, der i sidste halvdel af 1500-tallet ombyggede den gamle kongeborg. I løbet af 1570-80erne omdannede Frederik d. 2 borgen til en moderne fæstning og kongeslot med tårne og spir i nederlandsk renæssancestil. Slottets ydermure blev samtidig beklædt med sandsten, så det kom til at ligne andre af datidens europæiske slotte. Indvendigt byggedes Nordeuropas største dansesal, hvortil man vævede 40 billedtæpper med portrætter af danske konger. En del af disse Kronborgtapeter kan endnu ses ophængt på Kronborg. I forbindelse med ombygningen skiftede Krogen efter befaling fra Frederik d. 2 navn til Kronborg. Efter ombygningen fremstod Kronborg som et moderne kongeslot og en fæstning, der over for omverdenen markerede Danmark som en europæisk stormagt Kronborg er i dag navnlig kendt for William Shakespeares skuespil ”Hamlet” fra 1601. Hævntragedien tager udgangspunkt i Helsingør og Kronborg, og handler om pris Hamlets kamp mod hans farbror. I kasematterne under Kronborg findes endvidere en statue af sagnfiguren Holger Danske, der ifølge overleveringen vil vågne til kamp såfremt Danmark kommer i nød. Efter en brand i 1629 genopbyggede Christian d. 4 Kronborg således at slottet i alt fald i det ydre kunne fremstå som et moderne kongeslot og fæstning. Under svenskekrigene i 1658-60 blev Kronborg indtaget af svenskerne, som plyndrede slottet. I årene 1785-1923 anvendtes Kronborg primært som kaserne, men blev i 1920-30erne gennemgribende restaureret. I dag fungerer Kronborg som museum, men anvendes ved særlige lejligheder også til repræsentative formål.
Anlæg og datering  (5)
Herregårdsanlæg/Slot, Middelalder (dateret 1300 - 1535 e.Kr.)

Hovedbygning, Historisk Tid (dateret 1067 - 1660 e.Kr.)

Møntfund, Efterreformatorisk tid (dateret 1536 - 1660 e.Kr.)

Borg/Voldsted, Historisk Tid (dateret 1536 - 1799 e.Kr.)

Voldgrav, Historisk Tid (dateret 1067 - 2009 e.Kr.)

Fredningstekst
Ikke tinglyst. Kronborg
Undersøgelsehistorie  (17)
1986 Museal udgravning
Journal nr.: 11/86
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance

1986 Diverse sagsbehandling
Journal nr.: 12/86-1619
Nationalmuseet, Danske Afd., Den kgl. Mønt- og Medaillesamling
FP 4403: Frederik II skilling fundet ved NM II's udgravning på Kronborg.

1998 Museal prøvegravning
Journal nr.: A523
Folkemuseet
Undersøgelse af hvælvrester i bastion fra 1500-årene umiddelbart op til slottets østfløj. I bygningens ydermur spor af en hemlighed - latrinkanal - med udløb til en delvis bevaret overhvælvet latrinkule. Anlægget stammer ant. fra opkastningen af bastionen i 1570'erne. Fundene udgjorde hovedsagelig sandstensfragm., lertøj og kridtpiber.

1998 Byggeri og anlæg
Journal nr.: A523
Folkemuseet

1998 Diverse sagsbehandling
Journal nr.: A.89/98-22
Rigsantikvarens Arkæologiske Sekretariat

2001 Museal prøvegravning
Journal nr.: A523
Folkemuseet
I forbindelse med ændret indretning af nordfløjen fremkom en kontinuerlig række gulvlag og ovnfundamenter, hvoraf det næstnederste gulvlag var brolagt med en vandrende hen til ydermur, hvori var hul til afløb. Under denne brolægning sås et murstensgulv fra en ældre bygning. Disse to anlæg stammer fra 1400- eller beg. af 1500-årene, før den nuværende nordfløjs opførelse. Fundamentet til Erik af Pommerns ringmur fra 1420 blev erkendt og fastlagt i forhold til yngre bygninger.

2001 Museal prøvegravning
Journal nr.: A523
Folkemuseet
Fundamentsrester efter en bygning i let konstruktion, samt et mindre gulvparti. Fundamentet bestod af teglsten lagt i sand og delvis i kalkmørtel, kun en til to skifter højt. I syd, nærmest bastion, et gulvparti af store rødlige og grålige kalkstensfliser i sand med teglstenskant i cementmørtel. Datering: o. 1850-1930.

2001 Museal prøvegravning
Journal nr.: A523
Folkemuseet
Undersøgelse af gulvlag og tidligere salsbygning med tilhørende trappetårn i vestfløjens midterrum. Der fremkom spor af tidligere køkkenindretning og flere gulvlag. Trappetårnet og salsbygningen blev erkendt som samtidige og fra Erik af Pommerns tid i 1420'erne, og de ældste færdselslag blev fastlagt til at have ligget 1,8 m under nuværende gulv i vestfløjen fra 1570'erne.

2001 Byggeri og anlæg
Journal nr.: A523
Folkemuseet

2002 Museal prøvegravning
Journal nr.: A523
Folkemuseet
I brandvandsgrøft blev tre felter undersøgt. Felt I rummede rester af bastionsfundament i kampesten og kalkmørtel til Kronværket. Felt II opfyldningslag til vejanlæg og senere bastion oven på den gamle forstrand. Felt III rummede en dybtliggende teglstenslagt flade af ukendt funktion.

2002 Museal prøvegravning
Journal nr.: A523
Folkemuseet
Undersøgelse af opfyldningslag, der stammer fra opførelsen af kronværket i slutningen af 1600-årene og sandlag fra den gamle forstrand. Ved kronværkets nordvestre port fremkom blandet sandfyld ned til en dybde på 1,3 meter under brolægning. Forholdene tydede på at det nedre lag antagelig var noget af den gamle forstrand.

2002 Byggeri og anlæg
Journal nr.: A523
Folkemuseet

2004 Museal prøvegravning
Journal nr.: 38/2003
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
Undersøgelsen indeholdt bygningsrester af nordlige kurtine i Frederik 2. 's bastionære anlæg fra 1570'erne. Samme murværk indgår i kassematterne, som opførtes 1580-85; herfra registreredes murværk fra en tilbagetrukket flanke med to kanonåbninger ved overgang mellem NV bastion og vestre kurtine.Den tilbagetrukne flanke sløjfedes o. 1700, og den NV bastion udbygges til sin nuværende størrelse. Forbindelsesgangen mellem Slottet og kassematterne bygges 1580-85. Kort efter opføres et toetagers hus syd for Forbindelsesgangen bygget op imod vestfløjens vestfacade. Huset ødelægges sandsynligvis ved svenskernes bombardement 1658 af Kronborg. Et mindre hus står samme sted i tiårene o. 1700.

2004 Diverse sagsbehandling
Journal nr.: 2003-2116-0018
KUAS, Fortidsminder

2005 Museal prøvegravning
Journal nr.: 38/2005
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
I forbindelse med projekt Kulturhavn Kronborg udlagdes 7 søgegrøfter, hvori registreredes et gulvlag og en mur fra 1600-tallet, samt dele af en minørgang fra midten af 1700-tallet. Hovedformålet var at dokumentere rester fra glaciet opbygget efter stormfloden i 1818. Glaciet er indeholdt i en nuværende overflade; dog synes især niveauet tæt ved voldgraven at være sænket. Hér fandtes rester efter "Stillepladsen", den "dækkede vej" og Fodfolks banketten. Disse elementer er aldrig blevet færdiggjort til krigsførelse, hvorfor ingen af delene tegnede sig særligt tydeligt.

2006 Institutionssag uden journaldata
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance

2008 Afventer oplysninger
Journal nr.: 4-F_FRNR_2008
Det Kulturhistoriske Centralregister
Ikke tinglyst. Kronborg

Litteraturhenvisninger  (0)