Urup
Administrative oplysninger

Ansvarligt museum
Arkæologi Sydfyn

Kommune
Kerteminde

Sted- og lokalitetsnr.
080111-13

Fredningsnr.
361710

Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere

Printvenlig side
Anlæg og datering  (4)
Borg/Voldsted, Historisk Tid (dateret 1067 - 2009 e.Kr.)

Vej, Historisk Tid (dateret 1067 - 2009 e.Kr.)

Enkeltfund, Udateret (dateret 375 - 1536 e.Kr.)

Borg/Voldsted, Historisk Tid (dateret 1067 - 2009 e.Kr.)

Fredningstekst
Borrisholm (eller Barholm) voldsted. Voldstedet består af to lave banker, en større nordøstlig og en mindre sydvestlig. Bankerne, der er adskilte ved en lavning, er omgivet af svage sænkninger. Voldstedet er belig- gende i engen sydøst for Urup dam. Voldstedets form og udstrækning fremgår af vedlagte opmåling, hvorpå også fredningsgrænsen er indtegnet. Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, udjævnes, ændres eller beskadiges på nogen måde ved gravning, beplantning, bebyggelse, henlæggelse af jord, sten og affald eller på nogen anden måde forstyrres. Almindelig landbrugsmæssig drift er tilladt i samme omfang som hidtil, forudsat der ikke anvendes jordbundsløsnere eller foretages nogen anden form for dyb jordbearbejdning.
Undersøgelsehistorie  (15)
1859 Anmeldelse fra privat
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid

1859 Sløjfet ved land- og skovbrug
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Flere tusinde læs jord er bortkørt og de endnu stående levninger af bygninger er bortryddede.

1859 Genstand givet til museum
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Vægtskål af bronze, prydet af indslagne ringe med et punkt i, fundet på Barrisholm.

1884 Museal berejsning
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Paa en til samme Gaard hørende Lod, paa et Højdedrag ved den sydvestre Kant af Urup Mose ("Urup Dam"), ligger Borgpladsen "Borrisholm" eller "Barholm" (saaledes kaldet af Egnens Folk). Omkring Voldstedet ses endnu Sænkninger, som antyde brede Grave, hvilke danne en aflang Firkant, N.V.-S.Ø., paa omtr. 1/2 Td. Lands Størrelse. Pladsen inden for Gravene hæver sig endnu kjendelig i Forhold til den omgivende Mark, skjønt flere Tusinde Læs Jord ere kjørte bort af den nuværende Ejer, der ogsaa, for omtr. 25 Aar siden [ca. 1859], har bortryddet de da endnu staaende Levninger af Bygningerne. - Der bortryddedes den Gang en saadan Mængde af Mursten ("Munkesten"), at flere Smaahuse ere opførte af dem. Navnlig var der ved den nordvestre Fløj en stor Ophobning af Mursten, der mentes at være Levning af et ind mod Gaarden vendende Taarn. Paa den sydøstre Fløjs Plads fandtes Levninger af en muret Skorsten. - Ved Meddelerens Besøg (1884) saas, i den pløjede Jord, saa talrige og tæt liggende Murbrokker, at de fire Fløjes Plads kunde spores; den sydvestre og nordøstre synes derefter at have haft en Længde af omtr. 150', den nordvestre og sydøstre af 70-80'; paa den sydøstre Fløjs Plads iagttog Meddeleren en Hob smaa ildskjørnede Kampesten og Murstensbrokker som af et Ildsted, noget fra det Sted, hvor Pladsen for den ovennævnte Skorsten paavistes. - Paa Voldstedet er fundet en Metalvægt (formentlig sendt til Museet [1859:18588]), en Nagle, et Jærnspyd, samt Svineben og andre Levninger af Fødemidler. Hinsides den Sænkning, der angiver den sydøstre Grav, ses paa en lille, næppe 20' bred og lang Plads, Murbrokker (af et Porthus?). - Her fra har gaaet en stenet men ikke brolagt Vej til en paa 8a ved Urup By liggende Gaard, kaldet "Ladegaard" [sb.12]. Vejen har i Mands Minde været tydelig og kan endnu spores paa et enkelt Sted. "Borrisholm" eller "Barholm" nævnes, saa vidt vides, ikke i ældre Dokumenter (jf. Dik. Atl. VI og Vedel Sim. Bjerge H.) I et Brev til Pastor Trojel i Rynkeby har Prof. Becker udtalt den Mening, at Barholm kun har været et midlertidigt Tilflugtssted for Ejeren af Skovsbo under Borgerkrigene efter Kristoffer den andens Død. - Forholdene paa Stedet synes dog af være for store til at kunne tilstede en saaden Forklaring, og det ligger vistnok nærmere at sætte Barholm i Forbindelse med Urupgaard. Da alle Forhold ved Barholm synes at vise hen til Middelalderen, ved Levningerne paa Matr. No 1a til en nyere Tid, ligger det nær at antage, at Barholm er et ældre Urupgaard, der er bleven flyttet, maaske efter at være bleven ødelagt i Krigstid (f.Ex. i Grevens Fejde). "Barholm" eller "Borresholm" kunde - hvilken Form der end er den oprindeligste - være et nærliggende Navn for Ruinen, afstaaet efter Flytningen eller Ødelæggelsen. Bevoksning: 1985: Græs

1884 Dyrkning/land- og skovbrug
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid

1972 Tinglysning
KUAS, Fortidsminder

1985 Nyberejsning af fredede lokaliteter
Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
Borrisholm voldsted. Beliggende i græsmark, og tegner sig som to lave højninger i terrænet. Fandtes iøvrigt som nævnt i fredningsbeskrivelsen. Området var indhegnet som græsning for heste. . Bevoksning: 1985: Græs

1993 Privat detektorbrug
Journal nr.: 9209
Fyns Oldtid - Hollufgård
Ved detektorafsøgning sås brokker af rødt tegl og skår af sortbrændt keramik. Der fandtes flere metalgenstande, bl.a. fragm. af stjernespore.

1995 Danefæ erklæring ved Nationalmuseet
Journal nr.: 164/95
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
D 1252-55/1995: Div. bronzegenstande fra middelalder, bl.a. låsehus og fragm. af hjulspore.

1995 Genstand registreret i privateje
Journal nr.: 9209
Fyns Oldtid - Hollufgård

1995 Danefæ indsendt af lokalmuseum
Journal nr.: 9209
Fyns Oldtid - Hollufgård

1996 Diverse sagsbehandling
Journal nr.: 1996-615-0016
Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor

1999 Museal udgravning
Journal nr.: 133
Kertemindeegnens Museer
Undersøgelse i fredet voldsted. Der blev iagttaget pløjeskader på store dele af borgbanken. Ved afdækningen fremkom tre volgravsforløb, der tolkedes som resterne af en grav omkring borgbanken og en foran forvolden. Banken var ca. 60 m i diameter og området ved forvolden ca. 40 m bredt, gravene mellem 3 og 5,5,m brede. På borgbankens centrale dele var der et velafgrænset lag med mange munkestensfragmenter, der sandsynligvis hidrører fra nedbrydningen af de sidste bygningsrester.

2000 Institutionssag uden journaldata
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid

2012 Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter
Odense Bys Museer
. Fortidsmindet er svært erkendeligt i landskabet.De mange aars dyrkning har udjaevnet voldstedet.

Litteraturhenvisninger  (0)