Sortebrødre Klosteret
Offentlig adgang
Parkeringsplads
Skilt fortidsmindet
Administrative oplysninger

Ansvarligt museum
Museum Sydøstdanmark

Kommune
Næstved

Sted- og lokalitetsnr.
050707-43

Fredningsnr.
382526

Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere

Printvenlig side
Anlæg og datering  (4)
Klosteranlæg, Middelalder (dateret 1200 - 1399 e.Kr.)

Kirke, Middelalder (dateret 1200 - 1399 e.Kr.)

Bygning, Historisk Tid (dateret 1536 - 1799 e.Kr.)

Bageovn, Middelalder (dateret 1200 - 1399 e.Kr.)

Fredningstekst
Sortebrødreklosteret. De under nuværende jordoverflade bevarede levn af Sortebrød- reklosteret må ikke fjernes, ændres eller beskadiges.
Undersøgelsehistorie  (22)
1965 Museal prøvegravning
Journal nr.: 1965:164
Næstved Museum
Ved undersøgelse på vestsiden af Ostenfeldt Stiftelse ud for kælderrum 3 samt i selve kælderrummet blev fundet adskilllige genstande fra middelalder og nyere tid, der relaterer sig til klosteret og den senere herregård på stedet, bl.a.: formsten fra stavværk, formsten af granit, sandstensflise, sortgods, rødgods (middelalder og nyere tid), skår af hvid fajance, stentøj, porcelænskår (1800-1899), hestesko, middelalderlige teglsten, søm, svinetand, fragmenter af fliser , flaskeskår, glas. (reginnr. 673x)

1966 Museal prøvegravning
Journal nr.: 1966:260
Næstved Museum

1983 Museal udgravning
Journal nr.: 1983:200
Næstved Museum

1984 Museal udgravning
Journal nr.: 84:300
Næstved Museum

1985 Diverse sagsbehandling
Journal nr.: D.98/85
Rigsantikvarens Arkæologiske Sekretariat

1986 Diverse sagsbehandling
Journal nr.: 1854/86
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
I middelalderen lå på matriklen et Sortebrødrekloster. Klosteret blev lukket i reformationsårene og omdannet til en mindre herregård ved navn Sortebrødregård. 1840 blev de middelalderlige bygninger revet ned og man opførte istedet den bygning,som stadig står (fredet i 1944). Ved udgravningen i 1984 fandtes teglstensmurværk, fundamentsgrøfter, et teglstensgulv og et ovnanlæg. Ældste kulturlag på stedet var fra 1200-årene.

1991 Museal udgravning
Journal nr.: 1991:125
Næstved Museum
I to korslagte søgegrøfter i parken fremkom fundamenterne af et firfløjet anlæg med klosterkirken placeret mod nord. Anlægget fremstod meget plyndret. De fundne genstande bekræfter opførselstidspunktet til anden halvdel af 1200-årene. Vestfløjen havde to byggefaser, måske forårsaget af brand.

1992 Museal udgravning
Journal nr.: 1992:001
Næstved Museum
Gårdspladsen i klosterets økonomigård ligger velbevaret under tykke afretningslag. Den østlige fløj i økonomigården er lokaliseret og synes velbevaret under beskyttende lag. Det samme er tilfældet for klosterets afvandingskanal.

1992 Museal udgravning
Journal nr.: 1992:017
Næstved Museum
Sparsomme levn efter nordre sideskibs nordmur samt sideskibets øst- og vestlige afslutning. I et mindre felt fandtes resterne efter kirkens østlige afslutning i form af en fundamentsgrøft.

1992 Museal besigtigelse
Journal nr.: 1992:007
Næstved Museum
I et mindre felt udlagt i forbindelse med forestående beplantning fremkom Sortebrødreklostrets sydfløjs sydvestre hjørne samt en bageovn umiddelbart øst for hjørnet. Ovnkappen lå udenfor den søndre mur.

1992 Diverse sagsbehandling
Journal nr.: 747/92
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance

1992 Museal udgravning
Journal nr.: 1992:016
Næstved Museum
Fremdragelse af vestmur og sydvesthjørne af klostrets østlige udstikkerfløj, der er dateret til 1437. Desuden fremkom fløjens sydøsthjørne. Bygningen har været 9,5 x 22 m. Ca. 12 m fra udstikkerfløjen i østlig retning fandtes den kanal, der har ført vand fra Sortebrødresøen ud i åen.

1995 Museal udgravning
Journal nr.: 1995:123
Næstved Museum
Orienterende undersøgelse af Næstved Sortebrødrekloster: Østfløjen er opført før sydfløjen, og den er længere end først antaget. På østfløjen er der afsat murstykker til en senere opførsel af sydfløjen. Fyldlag viser at korsgangen og sydfløjen er opført samtidig. Keramikken i fyldlagene tyder på at korsgangen, øst- og sydfløjen er opført i højmiddelalderen. Terrænfald mod syd betyder at sydfløjen har haft en kælderetage, og at dens murværk er den bedst bevarede del af anlægget. Den østlige udstikkerfløj fra 1437 viste sig at være en tilbygning til østfløjen, og der har været mulighed for direkte forbindelse mellem de to fløje.

2002 Registreringsprojekt/ødekirker
Næstved Museum

2003 Diverse sagsbehandling
Journal nr.: 2003-2112-0041
KUAS, Fortidsminder

2003 Planlagt dyrkning
Journal nr.: 2002:130
Næstved Museum

2003 Museal prøvegravning
Journal nr.: 2002:130
Næstved Museum
I forbindelse med ønske om at markere klosteret i parken ved beplantning, foretoges en undersøgelse for at påvise korgavlens placering. Der fremkom et stenfundament, der bedømt ud fra størrelse og placering kunne være østkorets fundament. Dog stammer genstandsmaterialet generelt fra en teglstensbygning og stjertpottterne synes at passe bedst ind i årtierne o. 1600, hvilket kunne tyde på nedrivning af en middelalderlig bygning. På dette sted burde denne bygning enten stamme fra klosterbygningerne eller kirken. Genstandene kan dog også være sekundært tilført.

2005 Institutionssag uden journaldata
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance

2008 Byggeri og anlæg
Journal nr.: 2008:154
Næstved Museum

2008 Museal besigtigelse
Journal nr.: 2008:154
Næstved Museum
Opgravning med minigraver på 1 m3 blev overvåget, forud for opstilling af bronzestatue af munk i kirkeskibets område. Der sås kun omrodede brokkelag fra nedbrydningen af klostret med fragmenter af munkesten, fliser, mørtel, kalk o.l. Der blev ikke nået undergrund.

2009 Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter
Museerne.dk

2015 Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter
Museerne.dk
Fortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Litteraturhenvisninger  (0)