Immervad Bro
National seværdighed National seværdighed
Offentlig adgang
Skilt fortidsmindet
Administrative oplysninger

Ansvarligt museum
Museum Sønderjylland

Kommune
Aabenraa

Sted- og lokalitetsnr.
220304-382

Fredningsnr.
390952

Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere

Printvenlig side
Gå til kort Ruteplanlægger
 
Immervad Bro er Hærvejens mest kendte bro. Broen blev bygget i 1716 og er dermed en af de ældste broer på Hærvejen. Før broen blev bygget, var der her et vadested: vadestedet ved Immer, som broen har fået sit navn efter. Ved Immervad Bro møder Hærvejen en anden gammel vejstrækning mod Haderslev.
Anlæg og datering  (1)
Bro, Nyere tid (dateret 1786 - 1786 e.Kr.)

Fredningstekst
Immervad bro. Broen er opført af groft tilhuggede granitplanker af forskellig længde med et tværsnit på ca. 30 x 30 cm. Hver facade måler ca. 5 m i bredden og 1,9 m fra bunden af åløbet til overkanten af den øverste overligger. Broen har 2 gennemløb. Løbene er 5,1 m lange, 1,5 m brede og 1,3 m høje. Siderne er sat af 4 skifter granitplanker. Overliggerne er ligeledes granitplanker. Land- fæsterne indsnævrer åløbet i begge sider både ved slug og afgang. Gelænderne består i hver side af 3 kløvede sten, hvoraf den midterste står på bunden af vandløbet. Hver af de 3 sten er forbundet med en tilhugget træplanke. For enderne af gelænderne står en markeringssten.
Undersøgelsehistorie  (15)
1920 Museal besigtigelse
Journal nr.: 302/20
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
NM 302/20. Sb. 22.03.04-382. [Arkiveret på N02 under Sb. 20.02.10. - Vedsted sogn.] Brev af 1920 ml. Hans Kjær, NM, og NM. Hr. direceteur, Dr. M. Mackeprang. Maa jeg ikke henlede deres Opmærksomhed paa den mærkelige gamle Stenbro, som i Oxevejen ligger over Vandløbet mellem Herslund og Skovby, men nu iøvrigt er uden Vandgennemløb. Den er lavet af mærkelig lange kløvede Sten, med dobbelt Løb, med en Stenpille ...[?] for hver Side. Den mod Vest har en Indskrift, som jeg i Regnen i dag ikke kunde læse. Paa Grund af de lange, ...[?] Sten har den været ...[?] og kan blive det igen. ...[?] fortjener at fredes. Den tilhører Horslund Kommune. Hilsen, Deres hengivne Hans Kjær. [[Immervad Bro. Er fredlyst. Er der noget at gøre ved denne ...[?] Sag?]]

1921 Museal besigtigelse
Journal nr.: 371/21
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
NM 371/21. Sb. 22.03.04-382. [Arkiveret under 20.02.10. - Vedsted sogn.] Immervad Bro. Vedsted sogn Gram Herred. [[1 fot. udtaget.]] Vedlagte Fotografi viser Immervad Bro paa Oksevejen mellem Haderslev og Flensborg. Broen, der bærer Aarstallet 1787 er opbygget af tilhugget Granit uden Kalk og er velbevaret. Da det i sin Tid var nødvendigt at sænke Bækløbet, udvirkede Museumsdirektør Lund, at der opførtes en ny Bro nord for den gamle, saaledes at denne forblev urørt og nu staar over det gamle, tørre Bækleje. Broen foreslaas fredlyst. Den ligger i Herredsgrænsen. Ifølge Museumsdirektør Lund skal den tidligere, for et Par Aar siden bortflyttede Ejer af "Immervad Kro el. Gaard have oprgavet en Del Vaaben, "en Rustning" m.m. tæt ved Aaen lidt Øst for Gaarden. De fundne Sager blev kastet bort. Sandsynligvis hidrørte de fra Slaget 1420. Sept. 1921. Kai C. Uldall.

1922 Diverse sagsbehandling
Journal nr.: 371/21
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
NM 371/21. Sb. 22.03.04-382. [Arkiveret på N02 under Sb. 20.02.10. - Vedsted sogn.] Brev af d. 4/2 1922 ml. Museumsdirektør Lund, HAM, og N02. I henhold til den ærede Forespørgsel af 26. Oktober 1921 skal jeg herved meddele, at det hidindtil ikke har været mig mulig, at komme til Klarhed med hensyn til Immervad Bro. I Aaret 1918 blev en lille Mose ved Immervad kultiveret, og ved denne Lejlighed blev det nødvendig at sænke Vandløbet i Aaen forbi Immervad Kro. Ved en saadan Sænkning vilde imidlertid Broenblive udsat for en fuldstændig Ombygning, eller med andre Ord, for Forstyrrelse. Museet greb derfor ind og fik foranlediget, at der nord for den gamle Bro blev anlagt et nyt Gjennemløb, saa at den gamle Bro blev staaende uberørt. Museet stillede dengang Krav paa Broens Fredning; men da jeg kort Tid efter blev sendt paa 'Civil-Krigstjeneste' og var borte fra haderslev i det meste af et Aar, har jeg tabt Traaden og ved ikke, hvad der er bleven af Sagen. Jeg har nu i de sidste Par Maaneder forgjæves søgt efter Akterne fra denne Gang. Ingen ved hvor de er bleven af, saa jeg har maattet henvende mig til dem, der i sin Tid lod den omtalte Mose kultivere, for om muligt ad denne Vej at komme tilbunds i Sagen. Broen er en Kommunebro, som jeg antager, at Skovby og hovslund Kommuner i Fællesskab skal underholde. At Aaen er forlagt nord om Broen kan ikke ændre den hidtidige Grændse mellem haderslev og Aabenraa Amter. Saasnart jeg har faaet Redelighed paa Sammenhænget skal jeg ...[?] give Nationalmuseet Meddelelse. Jeg saa nemlig helst, at den i sin Tid krævede Fredning ...[?] Amts Museum blev effektiv igjennemført, dersom den ikke er bleven det. Ærbødigst: Lund. Vedlagt sagen: Korresp. af d. 26/10 1921 og d. 4/2 1922 ml. Museumsdirektør Lund, HAM, og N02.

1936 Diverse sagsbehandling
Journal nr.: 32/36
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
NM 32/36; NM 371/21. Sb. 22.03.04-382. [Arkiveret på N02 under Sb. 20.02.10. - Vedsted sogn.] Brev af d. 6/4 1936 ml. HAM, og N02. Natoinalmuseets 2. afdeling. I anledning af, at aaen under den fredlyste Immervad bor (Vedsted Sogn) i nær fremtid skal reguleres, skall jeg herved tillade mig at foreslaa, at denne lejlighed benyttes til at afmærke boren med fredningssten for at forebygge, at der under arbejdet sker den overlast af ukendskab til fredningen. Selv om en alm. fredningslov gennemføres, - en eventualitet, der muligt bevirker, at Nationalmuseet ikke opsætter mange fredningssten for tiden - vil denne vel alligevel ikke overflødiggøre afmærkningen af dette mindesmærke. Jeg anmoder da Nationalmuseet om evt. at afsende 2 (?) fredningssten (adr. Hovslund, restante); hvis jeg faar meddelse derom, skal jeg gerne sørge for stenenes anbringelse. ærbødigst Hans Neumann. Vedlagt sagen: Korrespondance af d. 6/4; 15/4 1936 ml. HAM, og N02.

1968 Museal besigtigelse
Journal nr.: 1089/69
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
NM 1089/69. Sb. 22.03.04-382. [Arkiveret under Sb. 20.02.10 - Vedsted sogn.] Ved den gamle Immervad Bro er der opstillet en fredningssten. Efter vort arkiv at dømme er det dog ikke Nationalmuseet, der står bag denne fredning af den berømte bro. Såfremt den særlige hærvejsfredning ikke tager tilstrækkeligt hensyn til vejens omgivelser (hvad jeg ikke ved), kan det være rimeligt at supplere med en § 2-fredning. I den eventuelle deklaration kan broen kort beskrives som en ca. 4 meter berd og 3 meter lang bro med midtpille, bygget af store, råt tilhugne granitkvadre. Broen fører over Sønderaa, der på denne strækning er amtsskel mellem Haderslev og Aabenraa amter. Broen ligger på umatrikuleret vejareal, tilhørende Vedsted kommune. Besøgt den 7. november 1968. Olaf Olsen

1970 Registrering via historisk dokumentation
Journal nr.: 787/70
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
NM 787/70. Sb. 22.03.04-382. [Arkiveret under Sb. 20.02.10 - Vedsted sogn.] Immervad bro Broen er opført 1787, se: Andreas Michaelsen: Den historiske Immervad bro (Stambladet 1964 s. 25-34). Hans H. Worsøe: Hvornår blev Immervad bro bygget? (Sønderjysk Månedsskrift 1965 s. 153-154). Da broens historie således er skrevet, har jeg kun villet verificere Michaelsens noget løst dokumenterede datering, hvilket er lykkedes (se nedenfor), men alligevel har jeg, hvor jeg under gennemgang af arkivaliepakker vedrørende andre broer og broer i almindelighed er stødt på oplysninger om Immervad bro, noteret mig stederne og i mere interessante tilfælde foretaget korte udskrifter. Materialet vil således let kunne udvides. Fra mine notater kan anføres: Haderslev amtsarkiv, officialsager, østeramtet, 1788: Vejsyn 10/4 1788: An der Emmerwadter Brücke sind auf beiden Seiten Abweiser von Steinen zu setzen. Samme sted, 8/7 1799: Die in der grossen Landstrasse bey Emmewadt A...[?] 1787 von gespaltenen Feldsteine neu erbauten Brücke ist im forigen Herbst an beyden Enden beylaüfig geworden (dvs. at vandet baner sig vej tværs over vejen). Das Wasser ist durch die Seiten Flügelen gedrungen, diese sind anfänglig zu klein und unvollständig gemacht.... Die neue steinerne Brücke ist mercklich kleiner erbaut, als die ehemalige Hölzerne war, und ist dahero notwendig, dass sie an beyden Seiten starke Flügeln haben muss.... Det godkendes 8/5 1800, at stenhugger Simon Knudsen fra Vilstrup skal reparere broen. I journalsagerne i Haderslev amtsarkiv er der flere gange omtale af broen, således 1854 (istandsættelse), 1855 (salg af materialer), 1860 (broen ligger for højt) og 1865 (syn). --------------------- Den bevarede stenkiste under hærvejen syd for Immervad er formodentlig opført 1816 (Aflev. fra Kiel C II 1 nr. 192). 5 kortbilag vedføjet. 30/10 1970 Viggo Petersen

1970 Diverse sagsbehandling
Journal nr.: 787/70
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
NM 787/70. Sb. 22.03.04-382. [Arkiveret på N02 under Sb. 20.02.10 - Vedsted sogn.] Ang. Sb. 22.03.04-382. [Gl. Sb. 20.02.10-350.] Vedlagt sagen: Korresp. af d. 30/10; 3/12 1970 ml. arkivar, cand.mag. Viggo Petersen, Mjøls Rødekro, og N02.

1986 Museal besigtigelse
Journal nr.: F. 53-2276
Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
Broen er opført af groft tilhuggede granitplanker af forskellig længde med et tværsnit på ca. 30 x 30 cm. Hver facade måler ca. 5 m i bredden og 1,9 m fra bunden af åløbet til overkanten af den øverste overligger. Broen har 2 gennemløb. Løbene er 5,1 m lange, 1,5 m brede og 1,3 m høje. Siderne er sat af 4 skifter granitplanker. Overliggerne er ligeledes granitplanker. Landfæsterne indsnævrer åløbet i begge sider både ved slug og afgang. Gelænderne består i hver side af 3 kløvede sten, hvoraf den midterste står på bunden af vandløbet. Hver af de 3 sten er forbundet med en tilhugget træplanke. For enderne af gelænderne står en markeringssten.

1986 Tinglysning
Journal nr.: F. 53-2276
Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning

1987 Diverse sagsbehandling
Journal nr.: 1475/87
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
NM 1475/87; FFF F. 53-2276. Sb. 22.03.04-382. [Gl. Sb. 20.02.10-350]. [Arkiveret på N02 under Sb. 20.02.10. - Vedsted sogn.] Ang. Sb. 22.03.04-382. [Gl. Sb. 20.02.10-350]. Vedlagt sagen: Korresp. af d. 18/11 1986 ml. Rødekro Kommune, og FFF. Kopi arkiveret i 1987 på N02.

1987 Diverse sagsbehandling
Journal nr.: 1475/87
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
NM 1475/87; SNS F. 53-2276. [Gl. Sb. 20.02.10-350.] Sb. 22.03.04-382. [Arkiveret under Sb. 20.02.10 - Vedsted sogn.] Tinglysningsdokument (kopi) samt kort med fundsted afsat, modtaget d. 2/9 1987 på N02. Immervad bro. Sb. 22.03.04-382. Besigtiget d. 15/10 1986 af Niels Hørlück Jessen, FFF.

1990 Diverse sagsbehandling
Journal nr.: 477
Haderslev Museum

2008 Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter
Museum Sønderjylland

2015 Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter
Museum Sønderjylland

2015 Diverse sagsbehandling
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
Broen ved Immervad, af Granit, er fra 1786.

Litteraturhenvisninger  (0)