Kalø Slotsruin
Gå til kort Ruteplanlægger
 
På en ø inderst i Kalø Vig ligger ruinerne af Kalø-borgen. Øen er nu landfast via en vejdæmning, der må være opført samtidig med bygningerne. Borgen på Kalø blev opført i 1313 af Kong Erik Menved efter et jysk bondeoprør. Bønderne blev herefter tvunget til at arbejde på opførelsen af Kalø – et arbejde, der må have strakt sig over en årrække. I 1320 var Christoffer 2. konge, og han blev håndfæstet til at nedrive de fleste jyske borge, bl.a. Kalø. Man ved ikke, hvor meget af borgen der blev revet ned i denne forbindelse. Efter at Valdemar Atterdag havde overtaget tronen i 1340, kom der formentlig igen gang i byggeaktiviteterne på Kalø, som stort set fik det omfang, der kan ses i dag. Valdemar Atterdag pantsatte efterfølgende borgen til bispen i Århus. Den indløstes af dronning Margrethe i 1407 og forblev herefter i kongens eje indtil 1672, hvor Christian 5. skænkede bygningerne til Ulrik Frederik Gyldenløve. Samme år nedrev han borgen og brugte byggematerialerne til opførelsen af Charlottenborg i København. På øen er der bevaret mange ruiner af borgens bygninger. Især er det markante forsvarstårn, der endnu står i ca. 10 m’s højde, imponerende.
Anlæg og datering  (2)
Borg/Voldsted, Middelalder (dateret 1067 - 1535 e.Kr.)

Vejdæmning, Middelalder (dateret 1067 - 1535 e.Kr.)

Fredningstekst
Kalø voldsted og dæmning. Det på øen beliggende voldsted med ruiner, bestående af rester af det store tårn af andre bygninger samt den omgivende ringmur tilligemed de øst og syd- øst herfor beliggende jordværker, bestående af grave og plateauer, hvor lade- og staldgård samt den såkaldte "ridebane" har ligget. Den ydre grav mod øst fremtræder som to langstrakte damme. Omfattet af fredningen er endvidere den ca. 500 m lange dæmning, der forbinder øen med det faste land i nord. Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, udjævnes, ændres eller beskadiges på nogen måde ved gravning, pløjning, beplantning, bebyggelse, henlæggelse af jord, sten og affald eller på nogen anden måde forstyrres. Restaurering, opmuring eller tildækning af ruinerne må kun finde sted efter rigsantikvarens anvisning.
Undersøgelsehistorie  (15)
1894 Museal berejsning
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
a. En steensat Vej fra Land ud mod Øen. Breden er 25' og Længden af det første Stykke er 665 Skridt. Ved begge Sider er der nu tilskyllet Tang, Sand og Rullesteen, saa man kan ikke see Vejens Grund. Vejen er bygt af Steen fra 500 til 1000 P Vægt. Hver Steen er stillet med sin flade og jevne Side frem. De første ere stillede ved Siderne og de mindre ere anbragte i Midten af Vejen. Mennesker kan med Forsigtighed gaa paa Vejen; men for Heste er det næsten en Umulighed, da de fleste Steen ere glatte. Dette Stykke udmærker sig ved sin regelrette og omhyggelige Bygning. Mod Syd begrændses det af en lige Række Steen staaende over Vejen, og denne Række staar ½ a 3/4 højere end de andre. b. Det sydligste Stykke af den steensatte Vej. Det første Stykke nordfra, nemlig 24 Skridt er ikke bygt saa omhyggeligt som Stykket a, og har næppe samme Retning. Resten, de sidste 46 Skridt, synes at være det ældste og er uregelmæssigt bygt. Mellem de her nævnte Stykker er en Afslutning af det sidstnævnte. Denne Afslutning bestaar af meget store Steen i en lige Linie tværs over Vasen. c. Paa begge Sider af Vejen sees en Forhøjning med Spor af Muursteen. Dette tyder paa at her har været en Portbygning maaskee baade til Vagt og til Forsvar. d.d. Her har været to Bygninger, en paa hver Side af Vejen. Disse Bygninger har Plads der, hvor Øen begynder at hæve sig fra 5-10'. e. Tydelige Spor af et Taarn bygt af Munkesteen og Kampesteen. Øst i samme har været en Kjælder bygt af Kampesteen. Og med Gulv i Flugt med Marken øst for nemlig 7 a 8' over Havet. Af Kjældrenens Muur, der er sat, som man sætter Dige, sees Nordvest- og Sydsiden endnu i en Højde af 2 til 4', medens Østsiden kun spores svagere. f. Her er Spor af et Huus med omliggende Have. Dette Huus stod endnu og var beboet første Gang (1854) jeg var paa Kalvø. Sagnet siger, at paa denne Plads stod forhen et Huus beboet af Munke i ældgammel Tid. g.g. To vandfyldte Grave. Den nordlige Grav er 35 Skridt bred og 135 skridt lang med Retning fra S til N. Den sydlige Grav har samme Retning og samme Brede og er 78 Skridt lang. De siges at være meget Dybe. Afløbet er mod Nord gjennem en lille Rende, og der synes ikke at være stærkt Væld i Bunden. Vandstanden er omtrent 3' over Havet. h. En tør grav mod Syd ud til Vigen 30 Skridt i Breden og 30 Skridt lang. Mellem den og den sydlige vaade Grav gaar Vejen til Slottet. i. Vejen, som fører til Slotsporten. j. Grundstenene af en firkantet [bygning] formodentlig et Taarn, 11 Skridt paa hver Side og staar i Forbindelse med: k. Grunden af en Bygning 56 Skridt lang fra Nord til Syd og 11 Skridt bred. I j sees alle Grundstenene uden Undtagelse; men i k mangler der flere og nogle ere dække[t] af Grønsværet. Denne Bygnings Grund ligger 13 a 14' over Havet, og mod Nord ende den i: l. Et lignende Taarn som j 12 Skridt paa hver Side. Af Grundstenene mangle flere. De tre Bygninger (j.k.l) danne altsaa en sammenbygt Længde paa 79 Skridt. m. Vej mellem Graven forbi l og ind efter Slottet; men ikke til Slottet. Flere Steder er denne Vej brolagt navnlig mellem Gravene og ud for l og n. n. En 19' høj og meget stejl Vold 40 Skridt bred. Paa denne Jordvold sees kun faa Steen. o. En lavere Deel af den samme Vold. p. En lavere Vold foran den egentlige Slotsgrav. Der sees en Lavning eller tør udenoms Grav ved begge Sider af Vejen m som er forsat hertil. q. En trekantet Forhøjning 32 Skridt paa Sydvestsiden, 32 Skridt paa Nordvestsiden og 36 Skridt i Rundingen mod Øst. Forhøjningen støde mod Sydvest til Slotsvejen og er 25' høj. r. En høj Firkant med meget stejlt Affald til Gravene mod 3 Sider. Højden er c 40'. Mod Nordvest 72 Skridt, mod Nordøst 60 Skridt og mod Sydøst 70 Skridt. Mod Sydvest begrændses den ligesom foregaaende af Slotsportvejen, der her har omtrent samme Højde. ssss. Dybe og tørre Grave. t. En meget høj og stejl Vold mod Nordvest. u. Vold mod Nordøst. v. Grav med Vand 3' over Havfladen. y. Her synes at have været lavet en Gjennemgravning. æ. Det sidste Stykke af Slotsvejen, som er det eneste paa Kalvøen, der er brolagt med store Steen. ø. Porten gjennem Ringmuren og ind i Slotsgaarden 4 Skridt viid. aa. En Brønd sat af store Koltringer og 6 Skridt i Tværmaal. Nu er den 5 Alen dyb. Resten er fyldt med store nedfaldne Steen. Der er vistnok flere Alen til Vandet. Slotspladsen: 1. Porten gjennem den sydøstlige Bygning ind i Gaarden. 2. Rester af Murene syd for Porten. 3. Stykker af Ringmuren 3 til 5' høj. 4. Et Stykke Muur mellem Ringmuren og Taarnet. 5. Det store Taarn, firkantet og 17 Skridt paa hver udvendig Side. Ved Taarnets nuværende Fod sees paa de 3 Sider Øverstedelen af en Dør. Hvormange Alen der dækkes af Taarnets Fod med den nedstyrtede Ruingruus vides ikke (jeg antager 2 a 3). Ved c 5 Alens Højde sees en lignende. Saaledes seer Taarnet ud paa de 3 Sider, hvorimod den Side, der vender mod Sydvest er aaben i 3 Skridt[s] Brede helt igjennem. Bygningsmaterialet er næsten udelukkende gode Munkesteen bundne i godt Kalk. Murene er 3 a 4 Alen tykke. 6. Et Stykke Muur 44 Skridt lang mellem Taarnet og Porten. Højden 5 a 6 Alen, Bygningsmaterialet, der her ligesom i alle øvrige Murrester her er alle mulige Slags Steen og især Strandsteen og Flint, lader formode at her findes kun den indre formede Masse af meget tykke røde Teglsteensmure. 7. Rester af en lignende Muur ligeløbende med 6 og i en Afstand fra samme af 12 Skridt. 8.9.10. Rester af Ringmuren. 11. En Afklædning af den stejle Skrænt med større og mindre Koltringer i en Højde af lidt over 60'. 12. Herfra og til 11 ved Ringmurens Begyndelse har der efter al Rimelighed været en lignende Afklædning af Havskrænten; thi paa hele den Strækning har man en Masse nedstyrtet Murværk i Havkanten, samt en Masse Koltringer. Slotspladsen er 96 Skridt paa hver Side og 66' over Havfladen. Det store Taarn, den høje Beliggenhed og flere store Træer paa de høje Volde danne tilsammen en Skjønhed hvortil jeg ikke har seet Mage. [[Ark 8-9 udtagne af N om 2den Afdeling. Omhandler sb 62, Kalø Slotsruin, EDB-registreres ved lejlighed.]]

1971 Tinglysning
KUAS, Fortidsminder

1980 Museal grafisk eller digital dokumentation
Det Kulturhistoriske Centralregister

1986 Museal restaurering
Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
Restaureringsrapport for istandsættelse af murværk på Kalø 1986

1987 Museal restaurering
Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
Restaureringsrapport for istandsættelsen af murværk på Kalø 1987

1988 Museal restaurering
Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
Restaureringsrapport for istandsættelse af murværk på Kalø 1988

1989 Museal restaurering
Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
Restaureringsrapport for istandsættelse af murværk på Kalø 1989

1991 Museal restaurering
Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
Restaurering af hovedtårnet, ring- og bygningsmure 1986-91

2002 Museal besigtigelse
Nationalmuseet, FF, Danmarks middelalder og renæssance
Tilstandsvurdering 2002 af murværk mm.

2006 Museal restaurering
Journal nr.: 2010-7.23.08-0008
Kulturstyrelsen
Restaurering af Hovedtårnet og porttårnet i 2006

2007 Museal besigtigelse
Nationalmuseet, FF, Danmarks middelalder og renæssance
Tilstandsvurdering 2007 af murværk mm.

2011 Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter
Moesgård Museum
Fortidsmindet blev fundet som beskrevet.

2011 Museal restaurering
Journal nr.: 2010-7.23.08-0008
Kulturstyrelsen
Restaurering af partier af hovedtårnet udvendige facade, murkernen/murkronen af indre ringmur mellem forborgen og hovedborgen og brønden i graven.

2013 Museal restaurering
Journal nr.: 2010-7.23.08-0008
Kulturstyrelsen
Restaurering af stendæmningen ud til Kalø Slotsruin i 2012-13

2015 Museal forundersøgelse
Museum Østjylland
Arkæologisk overvågning i forbindelse med opsætning af siddearrangementer samt en mindre bro på Kalø Voldsted. De forskellige elementer lå på borgøen men uden for de vandfyldte voldgrave. Ved undersøgelsen registreredes ganske anseelige bygningsrester i form af gulvlag, planeringslag eller byggemodningslag og et munkestensgulv/fundament. Der blev ikke lavet yderligere undersøgelser.

Litteraturhenvisninger  (2)
Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen (Naturstyrelsen)
KALØ Guide
1999
Vis på bibliotek.dk

Miljøministeriet - Skov- og Naturstyrelsen 1991 (Naturstyrelsen)
Ruiner - bevaring af forfald
1991
Vis på bibliotek.dk