St. Thøgers Kirketomt
Offentlig adgang
Parkeringsplads
Skilt fortidsmindet
Administrative oplysninger

Ansvarligt museum
Museum Sønderjylland

Kommune
Haderslev

Sted- og lokalitetsnr.
200201-185

Fredningsnr.
370623

Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere

Printvenlig side
Anlæg og datering  (11)
Ødekirkegård, Middelalder (dateret 1067 - 1535 e.Kr.)

Ødekirke, Middelalder (dateret 1200 - 1299 e.Kr.)

Mindesmærke, Nyere tid (dateret 1850 - 1920 e.Kr.)

Møntfund, Vikingetid (dateret 750 - 1066 e.Kr.)

Enkeltfund, Vikingetid (dateret 750 - 1066 e.Kr.)

Møntfund, Middelalder (dateret 1067 - 1299 e.Kr.)

Møntfund, Middelalder (dateret 1300 - 1535 e.Kr.)

Enkeltfund, Middelalder (dateret 1067 - 1535 e.Kr.)

Møntfund, Nyere tid (dateret 1661 - 2009 e.Kr.)

Grube (uspecificeret funktion), Middelalder (dateret 1300 - 1399 e.Kr.)

Kunstigt anlæg, Nyere tid (dateret 1850 - 1920 e.Kr.)

Fredningstekst
Tingl.: 16/10 1970. (se også kendelse af 16/12 1930). Skt. Thøger kirketomt Tomten af Skt. Thøger kirke og den bevarede del af kirkegården ligger på et ca. 75 x 40 m stort plateau orienteret øst-vest. I plateauets sydøstlige del ligger den udgravede kirketomt markeret ved græstørvs- volde. Vest for denne er opstillet en mindesten. I plateauets nord- skrænt er i en gravet forsænkning anbragt et i nyere tid tilflyttet dyssekammer med dæksten. Kirkegårdens nordre dige er bevaret som en lav jordvold over en strækning af ca. 35 m. En stensat trappe er ind- bygget i nordskrænten. Kirketomten og den største del af kirkegården er græsklædt; den vestlige del af plateauet er bevokset med træer og krat, ligesom der findes træbevoksning langs østsiden og langs pla- teauets nordre og søndre kanter. Fredningen omfatter hele plateauet, og grænsen for det fredede areal følger i nord foden af den græsklædte skrænt mod landevejen, til de øvrige sider de lave kanter mod de omgivende marker. Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, udjævnes, ændres eller beskadiges på nogen måde ved gravning, pløjning, dyrkning, beplantning, bebyggelse eller henlæggelse af jord, sten og affald eller på nogen anden måde forstyrres.
Undersøgelsehistorie  (43)
1300 Diverse sagsbehandling
Haderslev Museum

1580 Registrering via historisk dokumentation
Haderslev Museum

1901 Genstand givet til museum
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
Sb. 20.02.01-185. NM inv. nr. D 4924. Gram (Gram hrd. Haderslev amt.) D. 4924, år 1901 (Fot. 10 a 32) Messingfad, 13" i diameter, 2" 1/4 h. I bunden findes et drevet, rosetformet bladornament. Den 1/2" brede rand er udbøjet og prydet med små indslåede kroner, der sidder tæt sammen, med c. 3/8" mellemrum. Under denne post nævnes, at de under denne kirke opførte messingstager (D. 4923) "skulde stamme fra Emdrupskov kirke, nu nedreven, i Nordslesvig.

1901 Genstand givet til museum
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
Sb. 20.02.01-185. NM inv. nr. D 4923. Gram (Gram hrd. Haderslev amt) D. 4923, år 1901 (Fot. 11 b 19) 2 Alterstager 10 3/4" h. Messing. Fodstykket 6 7/8" i diameter forneden og 3 7/8" h., med plader under det 7" lange, snorede håndtag. Til hver stage en løs manchet af messing. Købt af N. Bech, pr. Arnum, Nd. Slesvig. Stagerne skulle stamme fra den nedrevne Enderupskov kirke.

1925 Uspecificeret museal aktivitet
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
Sb. 20.02.01-185. Gram Sogn og Herred. Museumsinspektør Lund, Haderslev, paastaar, at Tomten af St. Thøger Kirke ligger Øst for Endrupskov. Sept. 1925 K.C. [[Se Hist Årb. for Ribe Amt 1912]]

1930 Museal berejsning
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Oprindeligt forkert afsæt under sb. 85. Sammenlagt med sb. 185 i forbindelse med registrering af ødekirker og i henhold til databasen over fredede fortidsminder.

1930 Museal berejsning
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
St. Thøgers Kirketomt.

1930 Museal besigtigelse
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
Sb. 20.02.01-185. Enderupskov (Gram S. Haderslev A). I et hus umiddelbart Ø. for kirketomten - tilh. Matthias Vind - henligger en nu 327 cm. lang fyrreplanke med et karnisprofileret, 14 cm. højt, hvori reliefversaler af tidlig rennæssancetype: ECCE*AGNVS*DEI*QVI*TOLIS*PECCATA*MVND... Skilletegnene mellem ordene er rosetformede. De sidste bogstaver er bortrådnede, ligesom den nedre karnisprofil er stærkt facetteret. Det er kendt at planken har klædt bjælken under et lægmands krucifix. Rester af maling: marmorering fra 18. årh og røde profiler. Der synes ikke at være ældre "snedkerstafering", men dette kunde jeg dog ikke nøjere undersøge. M. Vind er villig til at afstå planken, men vilde nok gærne have en ducør. Sagn om Enderupskov kirke: Svenskerne har skudt den ned! Noteret på ... [?] fra Haderslev til Ribe Okt. 1930 Chr Axel Jensen.

1930 Diverse sagsbehandling
Journal nr.: 420/29; 114/30
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
NM 420/29; NM 114/30. Sb. 20.02.01-185. Ang. påtænkt mindre undersøgelse af St. Thøgers Kirketomt foretaget af N02. Vedlagt sagen: Korresp. af d. 4/12; 14/12 1929 ml. Sognepræst T. Philipsen, Gramby, og N02.

1931 Museal udgravning
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance

1941 Diverse sagsbehandling
Journal nr.: 204/41
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
NM 204/41. Sb. 20.02.01-185. Brev af d. 2/7 1941 ml. Sognepræst Torkild Philipsen, Gramby, og N02. I Efteraaret 1931 foretog Nationalmuseet en Udgravning paa Sct. Thøgers Kirketomt i Gram Sogn (Magister Hugo Mathiessen). Det var meget beskedent, hvad der fandtes af Syldstene, hvorfor Mur-Omridsene for Størstedelen belagdes med Græstørv. For Tiden nedbrydes en gammel Vandmølle ved Gram Aa i Vester Nybøl, paa Grænsen mellem Gram og Fole Sogne, hvorved det viser sig, at store Dele af de store Kvadrestene, bl.a. Vinduesoverliggere med Rundbue, sidder i denne Mølles Grundmur, og det er uden Tvivl Resterne af Sct. Thøgers Kirke. Idet jeg meddeler dette, skal jeg tilføje, at jeg vil forsøge at faa nogle af de interessanteste Sten og lade dem føre tilbage til Kirketomten. Ærbødigst Torkild Philipsen Vedlagt sagen: Korresp. af d. 2/7; 18/7 1941 ml. Sognepræst Torkild Philipsen, Gramby, og N02.

1942 Grus-/sandgravning
Journal nr.: 114/30; 95/31; 561/42
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance

1942 Diverse sagsbehandling
Journal nr.: 114/30; 95/31; 561/42
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
NM 114/30; NM 95/31; NM 561/42. Sb. 20.02.01-185. Vedr. fredlysning af samt tilladelse til grusgravning på Sb. 20.02.01-185 (Kirkegaardens nordøstre Hjørne). Vedlagt sagen: Korresp. af d. 27/3; 28/3 1931 og d. 17/3; 20/3; 22/3 1943 ml. Jørg. Hansen, Enderupskov pr. Gramby, og N02. Korresp. af d. 6/5; 15/5 1931 ml. Gaardejer Ingemann Roost, Enderupskov pr. Gramby, og N02. Korresp. af d. 7/12 1930 ml. Sognepræst P. Filtenborg, Fole, og N02.

1943 Registrering via historisk dokumentation
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
Sb. 20.02.01-185. Avisudklip af d. 24/5 1943 fra Heimdal, Aabenraa om "En Gave til Gram Kirke". For nogle Aar siden gjorde Mindeforskeren Hans Pilegaard opmærksom paa, at der gos Gaardejer Hans Petersen i Lintrup fandtes en gammel Malmlysestage, som i sin Tid har tilhørt den forlængst nedlagte Kirke i Enderupskov, og at der hos Rentier Peter Lauesen Petersen i Rødding fandtes et Krucifiks, som antagelig stammede fra samme Kirke. I Aaret 1929 forærede Rentier Petersen nævnte Krucifiks, som af Nationalmuseets Direktør Mackeprang vurderedes til at stamme fra ca. 1300, til Gram Kirke, i hvis Kor det nu er ophængt. Efter Gaardejer Hans Petersens Død nu fornylig, har dennes Sønner foræret Gram Kirke den hos dem beroende Lysestage. Det vides, at den indtil ca. 1900 har været i Slægten Carlsens Besiddelse, som boede paa en nu nedbrudt Gaard i Aarup. Stagen er særdeles smuk og sikkert meget gammel. Den er 21´½ cm høj og 15½ cm bred i Grundfladen. Kirken er selvsagt meget interesseret i, om ogsaa den anden, hertil hørende Stage kunde skaffes til Veje, og vil være meget taknemmelig, om nogen vil være i Stand til at oplyse, hvor den findes. Thorkild Philipsen, Sognepræst.

1950 Registrering via historisk dokumentation
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
Sb. 20.02.01-185. Avisudklip af d. 10/7 1950 fra Flensborg Avis om "Gamle Minder fra Egnen ved Enderupskov. To Helligkilder og St. Thøgers-Kirken der nævntes Anno 1340". ... Til Tak for Helbredelser blandt Mennesker i Tusindtal er der saa blevet rejst et Guds Hus, St. Thøgers-Kirken, der i "Ribe Oldemor" (Kirkefortegnelsen) nævnes 1340. Den er nedlagt, hedder det, i Kong Frederik II's Regeringstid. Han døde 1588. Paa Kirkefronten er rejst en Mindestøtte med Indskriften: "Her stod St. Thøgers Kirke". Kirken var opført af ren Kamp, var 25 Meter lang og 12 Meter bred. Hvorfor Kirken er nedlagt, vides ikke.

1958 Diverse sagsbehandling
Journal nr.: 545/51; 754/56; 39/57; 724/58
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
NM 545/51; NM 754/56; NM 39/57; NM 724/58. Sb. 20.02.01-185. Korresp. af 1930-58 om Kirketomt i Enderupskov, Gram s. Haderslev a. Sb. 20.02.01-185. Vedr. lokalitetens vedligehold samt fredning. Vedlagt sagen: Udskrift af Forhandlingsbog for Fredningsnævnet for Haderslev Amt. Kendelse af 16. December 1930. Korresp. af d. 13/11 1958 ml. Civilingeniør B. Rasmussen, Simmersted, og N02. Korresp. af d. 5/1; 4/2 1957 ml. Gårdejer Ingemann Roost, Arrild, og N02. Korresp. af d. 23/11 1956 og d. 3/4 1957 ml. Johs. Pedersen, Fredningsnævnet for Haderslev Amtsraadskreds, og N02. Korresp. af d. 1/11; 23/11 1956 ml. HAM, og N02. Korresp. af d. 10/11 1951 ml. Provst P. Flitenborg, Fole, og N02.

1958 Museal besigtigelse
Journal nr.: 724/58
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
NM 724/58. Sb. 20.02.01-185. Tomten besigtiget 29/4 1958 og fundet i god stand. O.O.

1968 Museal besigtigelse
Journal nr.: 1085/69
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
NM 1085/69. Sb. 20.02.01-185. Skt. Thøger kirketomt, der ligger ved sydsiden af landevejen Ribe-Gram, umiddelbart ved 15 km-stenen, er fredet ved kendelse af 16. december 1930 fra fredningsnævnet for Haderslev amt. Fredeningen respekteres, og bevaringstilstanden er god, men kendelsens beskrivelse af tomten er ikke tilfredsstillende, og navnlig mangler angivelse af det fredede områdes udstrækning og afgrænsning. En ny deklaration bør derfor udfærdiges, og i denne kan anlægget beskrives således: Tomten af Skt. Thøger kirke og den bevarede del af kirkegården, beliggende på et ca. 75 x 40 meter stort, højtliggende plateau, orienteret øst-vest. I plateauets sydøstlige del ligger den udgravede kirketomt, markeret ved græstørvsvolde. Vest for denne er opstillet en mindesten, og i en gravet forsænkning i plateauets nordskrænt er anbragt et i ny tid tilflyttet dyssekammer med dæksten. Kirkegårdens nordre dige er bevaret som en lav jordvold over en strækning på ca. 35 meter. En stensat trappe er indbygget i nordskrænten. Kirketomten og den største del af kirkegården henligger i græs, men den vestlige trediedel af plateauet er bevokset med træer og krat, ligesom der findes træbevoksning langs østsiden og i mindre udstrækning langs plateauets nordre og søndre kanter. Hele plateauet er fredet, idet fredningsgrænsen i nord følger foden af den høje græsklædte skrænt mod landevejen, til de øvrige sider plateauets lave kanter mod de omgivende marker. ... [Fortsætter]. Besøgt den 14. november 1968. Olaf Olsen

1970 Tinglysning
KUAS, Fortidsminder

1990 Privat detektorbrug
Journal nr.: 2427
Haderslev Museum

1990 Privat detektorbrug
Den antikvariske Samling i Ribe
Fund af signet.

1990 Diverse sagsbehandling
Journal nr.: 2427
Haderslev Museum

1990 Dyrkning/land- og skovbrug
Journal nr.: 2427
Haderslev Museum
Området behandlet med stenstrengslægger.

1990 Privat detektorbrug
Journal nr.: 12/90-422
Nationalmuseet, Danske Afd., Den kgl. Mønt- og Medaillesamling

1990 Danefæ erklæring ved Nationalmuseet
Journal nr.: 12/90-422
Nationalmuseet, Danske Afd., Den kgl. Mønt- og Medaillesamling
21 mønter fundet i pløjelaget på en mark syd for Sct. Thøgers kirketomt, FP 4883: 1 Valdemar II, Grenåfund type 25, Ribe. 1 En halveret mønt, formentlig fra 1200-tallets første halvdel. 2 Erik Menved, Roskilde, Hbg.4, MB 345f. samt Hbg.17, MB 380 ff. 1 Måske Erik Menved, Ribe, Hbg. 10, MB 470. 1 Erik Menved, Ribe, Hbg.18, MB 479. 1 Erik Menved, Slesvig, Hbg.4, MB 493. 3 Christopher II, Sakskøbing, Hbg.1, MB 578. 1 Frag. af en borgerkrigsmønt, måske MB 578? 1 Christopher II, Nørrejylland, Hbg.3, MB 589. 1 Christopher II, Ribe, Hbg.6, MB 614. 3 Sammenirrede borgerkrigsmønter, ca. 1320. 2 Ubestem. borgerkrigsmønter. 1 Lübeck (?), ca.1350-1400, en overklippet hulpenning. 1 Et firkantet stykke kobber med rester af en pånitning. Næppe mønt. 1 Et rundt blystykke med et middelalderligt "A". En knap? De 3 sammenirrede mønter udgør et skattefund. En del af de øvrige mønter er fundet inden for et begrænset areal på 3-4 m2. 20 mønter fundet på samme sted, FP 4930: 1 Christopher I, Ribe, Hbg.5, MB 97. 1 Erik Glipping, Ribe, Hbg.11, MB 236. 3 Erik Menved, Roskilde, Hbg.4, 5 og 9, MB 342, 349, 361. 1 Erik Menved, Slesvig, Hbg.6, MB 496. 1 Christopher II, Roskilde, Hbg.14, MB 576. 4 Christopher II, Sakskøbing, Hbg.1, MB 578. 1 Christopher II, Ribe, Hbg. 5, MB 613. 5 Ubestem. borgerkrigsmønter. 1 Frag. af en kufisk dirhem, formentlig fra abbasiderne, 8 årh. 1 Jeton af messing, omk. 1900. 1 Metalfragment, næppe mønt.

1990 Danefæ erklæring ved Nationalmuseet
Journal nr.: 401/90
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
D145/1990 Cirkulær signet af bronze. På seglfladen omskrift: S VIFFU (ell. V)ER CALLIS, motivet et våbenskjold visende en murgavl. Vedlagt sagen: Korresp. af d. 4/4 1990 og d. 5/10 1992 ml. HAM, og N02. Korresp. af d. 9/2 1990 ml. Aage Andersen, ASR, og N02. Korresp. af d. 22/6 1990 og d. 21/12 1990 ml. Jens Chr. Lau, Sønderskov, Brørup, og N02. Korresp. af d. 27/1 1990 ml. K. Prange, Brønshøj og Aage Andersen, ASR. Korresp. af d. 17/8; 19/9 1990 ml. Jens Lau, Foldingbro, Brørup, og N06.

1991 Privat detektorbrug
Journal nr.: 2427
Haderslev Museum
Fund af fragmenteret valkyrie-fibula af bronze fra vikingetiden.

1992 Museal besigtigelse
Journal nr.: 2427
Haderslev Museum

1992 Privat detektorbrug
Journal nr.: 2427
Haderslev Museum

1992 Privat detektorbrug
Journal nr.: 164/92
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance

1992 Museal besigtigelse
Journal nr.: 164/92
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
NM 164/92. Sb. 20.02.01-304. Møntfund samt beslag m.m. fra Sct. Thøgers Kapel. Mønterne overgivet til N06 til danefæbehandling. Øvrige genstande af nyere dato. Returneret til finder. Vedlagt sagen: Korresp. af d. 6/3; 20/3 1992 ml. finder / indsender; Jens Chr. Lau, Brørup og Nils Engberg, N02.

1992 Diverse sagsbehandling
Nationalmuseet, Danske Afd., Den kgl. Mønt- og Medaillesamling

1993 Museal prøvegravning
Journal nr.: 2427
Haderslev Museum
Den sydlige afgrænsning af kirkegården ved Skt. Thøgers Kapel. På kirkegården fandtes en stor grube anlagt oveni en del grave. I gruben fandtes en større mængde metalgenstande, smeltet metal og borgerkrigsmønter. Gruben opfattes som affaldsgrube efter metalhåndværkere, der har arbejdet på eller i nærheden af kirkegården, evt. i forbindelse med et marked ved den nærliggende kilde. Mønterne er sandsynligvis brugt som råvarer, og daterer gruben til midten af 1300-tallet.

1993 Planlagt byggeri/anlæg
Journal nr.: P. 2805/93
Rigsantikvarens Arkæologiske Sekretariat

1995 Danefæ erklæring ved Nationalmuseet
Journal nr.: 7804/95
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
C 32905.

1996 Museal prøvegravning
Journal nr.: 2427
Haderslev Museum
Færdiggørelse af undersøgelsen af gruben på kirkegården.

1996 Diverse sagsbehandling
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
HAM 2427. Sb. 20.02.01-185. Skt. Thøgers Kapel. Kirkegård, kirkegårdsgrøft, håndværkergrube, middelalder. Sb. 20.02.01-185. Udgravningsberetning fra lokalmuseerne. Arkiveret på loftet under år: 1996.

1998 Diverse sagsbehandling
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid

2002 Registreringsprojekt/ødekirker
Haderslev Museum
Sct. Thøger er i virkeligheden Endrup sognekirke - anlagt i 1200-tallet og nedlagt ca. 1575. Kirketomten med en del af den omliggende kirkegård er fredet og henligger som park. Den sydligste del af kirkegården er ikke fredet og ligger i dyrket mark. Den sydligste del af kirkegården er ikke fredet.

2008 Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter
Museum Sønderjylland

2013 Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter
Museum Sønderjylland

2015 Diverse sagsbehandling
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
Forhen havde Endrup sin egen til Skt. Tøger fra Vestervig indviet Kirke, der nævnes i "Ribe Oldemoder" og først nedlagdes paa Fr. II's Tid. V. for Endrupskov paavises endnu dens Plads, og paa Stedet er rejst en Mindestøtte med Indskrift: "Her stod St. Thøgers Kirke". Bygningen har været orienteret, c. 25 m lang og c. 12 m bred, kulletog opført af raa Kamp. - Vest for Kirkebakken mellem to Gravhøje fandtes en Helligkilde, Helligvand, hvis helbredende Kraft skal have været Aarsag til Kirkens Opførelse. (J. H. Byriel, Hellig Thøgers Kirke i Endrupskov, i Fra Ribe Amt III p.352 flg.)

2017 Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter
Museum Sønderjylland

Litteraturhenvisninger  (0)