Ørkenen

Administrative oplysninger

Ansvarligt museum Museum Østjylland

Kommune
Norddjurs

Sted- og lokalitetsnr.
140101-30

Anlæg og datering

Enkeltfund, Stenalder (dateret 9000 - 1701 f.Kr.)
Undersøgelsehistorie

1910 Museal besigtigelse
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Beretning over et Besøg paa Anholt. 1909. A 26382-87. Ved et Tredages Ophold paa Anholt søgte jeg Oplysning, om Museet har Opgaver at løse paa denne Ø. Til Forberedelse førte jeg en lang Brevvexling med fhv. Distriktslæge Thierry (vedlagte). En af denne anbefalet Mand, der skulde kjende samtlige Stenalderens Pladser, førte mig omkring. Desuden søgte jeg selv ved Vandringer hele Dagen igjennem. De fleste Steder var jeg to Gange. Øst for Linien: Sælhøi - Kisthøi har jeg dog slet ikke været grundigere. Naturligvis var jeg paa alle de Steder, som er angivne med [skitse] paa de "Geologiske Undersøgelses" Kort; de rette Punkter fandtes overalt, ved Undersøgelse af de to ved Nordkysten. - dem kunde jeg ikke finde. Desuden fandt jeg. - Det flere Steder med lidt Flintaffald og et enkelt med meget og vidt spredt (se udfr.). Men i det Hele finder jeg, at der ere brugte for stærke Udtryk om Flintmængden paa Anholt. Hvad der er seet ved Godsted og ...[?] overgaar det langt. Af Redskaber er der nu kun meget lidt at finde. Kun Knuder kunne endnu opsamles i større Antal. Iøvrigt fandt jeg kun nogle Skrabere og afknækkede Slagender af Ældre Stenalders Opr. De maa nu være samlet op. Min Fører (Ferdinand), der tidligere har samlet meget, som han har solgt til Kjøbmand Jørgensen i Grenaa og til Randers Museum sagde, at det nu var forbi. Han havde aldrig fundet noget slebet Stykke. Ingen havde nu noget. Noget at søge efter er der altsaa ikke. Heller ikke noget at grave efter. Der er jo nok Steder, som er dækket af Flyvesand, og hvor noget vilde være at finde, men der kunde ikke anstilles en Gravning paa saadanne Steder. Og paa alle de aabent fremliggende, fra ældre eller ny Tid kjendte Pladser gjælder det, at der intet er at finde dybere end i selve Overfladen - og her er det, at der er afsøgt. Det eiendommeligste ved Forholdene paa Anholt er: at Stenalders Jordfladen ligger ganske ligger ganske nøgen og og utilhyllet som i Oldtiden, overalt, hvor Flyvesandet ikke har dækket. Men heraf følger jo, at der ikke er noget at finde under Overfladen, hverken paa Kisthøi eller noget andet Sted. Tæt øst fra Kringhøi saa jeg to Stenalders Arbeidsteder, dog kun det ene velbevaret, liggende ganske frisk og udækkede, som havde Folkene lige reist sig fra dem. Ikke faa næsten splittede Ovnsteder laa nærved imod Syd. Hvad der siges om, at Kisthøi og andre lignende, men mindre runde Høininger, der ere belagte med Strandsten, ere opkastede og kunstige, har ikke det mindste paa sig. De er naturlige Stranddannelser i runde Sandhøie, der af Vand ere blevne tæt belagte med Strandsten. Jeg saa forresten kun to saadanne, men meget mærkelige at se til; desværre dog opbrudte i Midten. Stedet er omtrent angivet paa de geologiske Kort ved [skitse], lige øst for det "7", der staar under Stedsbetegnelsen "Rathulen". I nogen afstand mod Nordøst findes det oven omtalte nye, sten Findested; det er omkring de dybt opgravede Render, som ere efterladte af Stenlægning ved ved Havnen*. [[*Man gaar ud fra de to sidstomtalte, stenbelagte Høininger mod Nordøst og følger da den første af de udgravede Stenrester mod Nord, uden at overskride den. Omkring den og fortsat mod Øst ligger dette Findested. Kun er Par Hundrede Alen fra de to Høininger.]] Enhver, som senere vil besøge ...[?], maa erindre, at Stenrevlerne paa mange Steder og over lange Strækninger ere dybt opgravede for at bortkjøre Sten til Havnen. Dette har efterladt megen Uorden og ilde udseende Patina. Over Kisthøien og paa de to sidst omtalte Høininger ligger ogsaa Sten paa Strandstok. Kun, hvor der findes Flintaffald, er der ikke faa Sten, der ere forbrændt. Man tror let, at dette hidrører fra Baal; men jeg er ganske klar over, at disse sten ere naturligt farvede (et Flintstykke udtaget som Prøve). [[Ad A 26382-87]]. Dette har jeg ikke seet paa noget andet Sted end paa Anholt. Fremdeles har jeg intet andet sted seet, at Flinten deler sig i mangfoldige Brud, uden at noget Slag har indvirket. Det er meget almindeligt at se en Flintblok liggende fuldstændig, gjennemsprængt paa Kryds og Tværs (et lille Stykke medtaget som Prøve). Dette gjælder dog kun en egen Slags graafarvet Flint, der ikke benyttes til Stenredskaber. Herved nævner jeg ogsaa, at der paa Bakkepartiet findes megen Flint, der er saaledes naturlige sprængninger (dette anføres af Hensyn til Dr. Thierrys Forestillinger om Eolitter; en Del medtagen til Prøve). [[A 26387]]. Endelig skal det udtales, at Thierrys Egestamme, der endnu staar ved Lægeboligen, efter min Mening ikke har noget Mærke af Ophug. Det er en ganske naturlig, meget svær Stamme. Min Fører viste mig ikke nogen affaldsplads, der laa østligere end de Punkter, der ere afsatte paa det geologiske Kort. Nogle Steder vandrede jeg øster ud, men fandt intet. Skulde der være saa, at Stensager kun findes indtil en bestemt Revle, der strækker sig fra Kisthøi mod Nordøst op mod Randkrogen, da er det et vigtigt Forhold. Der vil angive, at Stenalder-Kysten laa her, og Alt hvad der ligger østligere er senere dannet. Saaledes forstaas det, at ...[?] fortrinsvis findes i denne Linie. Stenalderens Folk opholdt sig formentlig ved Kysten. Opholdsstederne med den megen Flint kunne da ganske samstilles med Skaldyngerne og Kystfundene. Begrebet "Værksteder" er falsk. Paa og omkring Kisthøi er Overfladen i stor Udstrækning opreven for at søge Stensager - og det baade, hvor disse kunde findes, og i Revler, der aabenbart er af yngre Oprindelse. Ifølge Thierry skal dette hidrøre fra Steenstrup og fra en Patient, som længe opholdt sig paa Øen. En Rende paa Kringhøi skriver sig fra Thierry. Efter hans Opgivelse skyldes de archæologiske Punkter paa de geologiske Kort hans Paavisninger. Sophus Müller

1910 Diverse sagsbehandling
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Flintopsamlinger fra Anholt. Foretaget af læge August Thierry og Sophus Müller (N01) i årene 1909-10. Jvf. NM inv. nr. A 26382-405. Samlesag som omfatter op til flere registrerede samt [i 2013] uregistrerede lokaliteter på Anholt. A. Thierry har - ifg. brev af 3/7 1910 til N01 - gjort fund ved sb. 7 (Kistehøj), i området mellem sb. 7 og 8, på og omkring sb. 12, ved selve Rathulen, ved selve Rendkrogen, samt omkring 360 m. syd for Nordbakke. De tre sidstnævnte fundsteder findes endnu ikke [i 2013] registreret i sb. som selvstændige lokaliteter. Der er dog gjort - og registreret - op til flere flintopsamlinger rundt om Rathulen og Rendkrogen. Endvidere har A. Thierry gjort opsamlinger på Anholts nordkyst inden for den gamle kyststrækning. Vedlagt A. Thierrys brev af d. 3/7 1910 findes et Generalstabskort med indtegnede fundsteder og lokaliteter. Vedlagt sagen; N01 jour. nr. 662/09 og 245/10, findes endvidere en betydelig korrespondance imellem A. Thierry og N01 (v. Sophus Müller) fra august 1909 til september 1910. N01 jour. nr. 245/10 omfatter desuden Sophus Müllers beretning (incl. målebordsblade med afmærkede fundsteder) om hans besøg på øen i september 1909.

1910 Genstand givet til museum
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
[Samlesag; omfatter sb. 7, 8, 12 og 30 samt flere, endnu ikke registrerede fundsteder i sognebeskrivelsen for Anholt]: NM inv. nr. A 26382-405. En Samling Stensager fra Anholt, Randers Amt. Modtagne dels ved Museumsinspektør Sophus Müller fra et Besøg paa Øen (Beretn. med Maalebordsblade Sept. 1909), dels ved fhv. Distriktslæge August Thierry som Udbytte af en for Museet foretagen arkæologisk Undersøgelse (Beretn. med Generalstabskort Juli 1910). Mange Breve fra Thierry fra August 1909 til September 1910. Journ. 662/09 og 245/10. A. Indsamlet ved Direktør Sophus Müller: 26382. Fire Spaanblokke, ... 26383. Tre Knuder (S. M. 37). ... 26384. To svære Blokafslagninger. ... 26385. To mindre Blokafslagninger ... 26386. Fire Skiveskrabere, ... 26387. En Del naturligt afsplintrede Flintstykker. ... Ad. 26382-87 ere fundne paa forskellige Steder paa Øen Anholt, Anholt S., Randers Nørre H. (se Beretning). B. Distriktslæge Thierrys Indsamling: 26388. Fem Spaanblokke. ... 26389. Tre svære Blokafslagninger. ... 26390. Seks Flækker (S. M. 2). ... 26391. Fem svære Blokafslagninger med Tilhugning. ... 26392. Ni større og mindre Flintafslagninger ... 26393. Fire Skiveskrabere ... 26394. Tre raat tilhuggede Skivespaltere (S. M. 14). ... 26395. En raat tilhugget, ufuldført Økse som S. M. 19. ... 26396. To afslaaede Nakkeender af Forarbejder til tyknakkede Økser (S. M. 59). ... Ad. 26388-96 Seks Brudstykker af ildskørnede Stene. Desuden er kasseret ca. 135 Stykker. 26388-96 ere fundne paa forskellige Steder - nærmere betegnede i Brev fra Thierry af 3. Juli 1910 - indenfor Anholts gamle, sydøstlige Kystlinie (: paa Generalstabens Kort Linien Kistehøj - Salhøj). 26397. To Brudstykker af Flintøkser, det ene slebent. ... 26398. Tre groft tilhuggede Flintstykker (Forarbejder). ... 26399. Flintafslagning med Skrabertilhugning. ... 26400. Fire Blokafslagninger, ... 26401. Tretten Flintafslagninger ... Desuden ere ca. 20 Stykker kasserede. 26397-401 ere fundne paa Anholts gamle sydøstlige Kystlinie (se foran). Findestederne specificerede i Thierry's Brev af 3. Juli 1910. 26402. Afknækket Nakkeende af tyndnakket Flintøkse (S. M. 54). ... 26403. To groft tilhuggede Flintstykker (Forarbejder). ... 26404. Tre Flækker, sandslidte. ... 26405. Ni Flintafslagninger med rullede Kanter. ... Desuden ere ca. 20 Stykker kasserede. 26402-05 ere fundne paa Anholts Nordkyst. Se de forskellige Findesteder i Thierrys Brev af 3. Juli 1910.

1990 Genstand givet til museum
Djurslands Museum
2 tværpile og 1 mikrolit fundet af Bjørn König givet til Djurslands Museum fra Haderslev Museum

1994 Diverse sagsbehandling
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Fundberetning samt kort med fundsted afsat, modtaget på N01. Jvf. N01 jour. nr. 7753/94 og NM inv. nr. A 52395. Boplads, stenalder. Rapport, d. 7/12 1994, af Peter Vang Petersen.

1994 Museal besigtigelse
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Boplads fra ældre stenalder i Ørkenen på Anholt, Anholt s., Djurs nr. h. Under et besøg på Anholt i dagene 13.-15. juni 1994 opsøgte jeg en plads i Ørkenen, hvor amatørarkæologen Björn König, ...[adr.] har opsamlet et par tværpile. Pladsen er ikke registreret i sognebeskrivelsen. Pladsen er beliggende lige nord for parkeringspladsen ved flyvepladsens nordlige ende jvnf. vedlagte kortkopi. Bopladsen er beliggende på en afblæsningsflade mellem to klitter. Arealet, der er noget overgroet, præges af SSV-NNØ-gående strandvolde. En del kulturrester i form af bearbejdet flint og ildskørnede sten findes mellem de to klitter, men bortset fra en vindslebet skiveøkse [[A 52395]] fandtes intet daterende materiale. NM OMA 12/07/1994 Peter Vang Petersen

1994 Privat opsamling
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Overfladeopsamling bestående af et par tværpile.